Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Europæiske aktier: Olieselskaber tog pusten fra markederne

pix: stock
Foto: iris Foto:

I løbet af eftermiddagen satte faldende oliepriser sit præg på det europæiske aktiemarked mandag, da olie- og gassektoren trak det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ned med et sektorfald på 2,1 pct. Det meste af dagen havde der ellers været pæne stigninger på de europæiske aktier, men hen på eftermiddagen blev stigningerne afløst af fald.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks gik således kun 0,2 pct. frem mandag, hvor handlen lå 42 pct. under gennemsnittet de seneste 30 dage, skriver Bloomberg News.
Samtidig endte det franske CAC 40-indeks med et plus på 0,2 pct., britiske FTSE 100 faldt 0,3 pct., mens det tyske DAX-indeks lukkede med en stigning på 0,5 pct.
Det tyske Ifo-indeks faldt ellers mindre end forventet blandt økonomerne, og det tog markederne positivt imod i løbet af formiddagen.
Omvendt faldt prisen på en tønde Nordsø-olie faldt dog mandag eftermiddag 1,9 pct. til 44,84 dollar, og det var dårligt nyt for de europæiske olieselskaber. Blandt andet endte Tullow Oil dagen med et fald på 5,4 pct., mens Saipem gik 5,2 pct. tilbage.

Bookmaker fik købstilbud

På selskabssiden strøg det britiske bookmakerselskab William Hill mod toppen med en stigning på 4,9 pct.
Fremgangen kom, efter at bookmakerselskabet 888 og kasinokæden Rank Group ifølge Bloomberg News meddelte, at de overvejer et fælles overtagelsestilbud på William Hill.
Selv bekræftede William Hill, at kollegerne har henvendt sig, men skrev også at der er tale om helt indledende sonderinger.

Fremgang til Ryanair

Lavprisflyselskabet Ryanair placerede sig også i toppen, på trods af at selskabet mandag morgen meddelte, at det frygter lavere rejselyst og indtjening efter brexit. Ryanair er ikke det eneste selskab, der er kommet med negative meldinger på det seneste efter afstemningen og de terrorangreb, der blandt andet ramte Nice tidligere på måneden.
Det irske lavprisselskab fastholdt alligevel forventningerne til hele året, hvor det sigter efter et plus på 1375-1425 mio. euro i perioden april 2016 til marts 2017. Fastholdelsen tog investorerne godt imod på trods af en række forbehold, og det sendte aktien 6,3 pct. op.

Dyk til historisk bank

Verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi di Siena, droppede til gengæld 8,4 pct. på børsen i Milano på baggrund af spekulationer om, at banken muligvis skal have tilført ny kapital.
Det europæiske banktilsyn offentliggør 29. juli resultatet af en stresstest, som analytikere ifølge Bloomberg News venter vil afsløre, at bankens soliditet er udfordret.

Pandora blandt bundskrabere

Blandt bundskraberne lå også danske Pandora, der faldt 4,7 pct. Ifølge Bloomberg News skyldtes kursfaldet, at Carnegie havde sendt en analyse rundt til sine kunder, der tog udgangspunkt i en rundspørge blandt en lang række Pandora-forhandlere.
De havde her svaret på, hvordan smykkesalget går, og finanshuset vurderede herefter, at væksten ikke kører i helt så højt et gear, som man tidligere havde antaget.
Air France-KLM tog også et dyk på 2,3, efter at Société Générale sænkede anbefalingen af selskabets aktie til "sælg" fra "neutral", da finanshuset forventer et øget pres på flyselskabet, efter at både Lufthansa og Easyjet har meldt om sværere udsigter.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen