Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Aktier: Wall Street vendte rundt på tallerken

Billede
Foto:

Onsdag blev vendingens dag på Wall Street, og efter flere dage med sure miner og sivende kurser kom optimismen tilbage efter et sæt overraskende gode data fra den amerikanske servicesektor.

S&P 500-indekset lukkede onsdag med et plus på 0,4 pct. til 2159,73. De tunge aktier i Dow Jones steg godt 0,6 pct. til 18.281,03, og Nasdaq-papirerne lukkede med en gevinst på 0,5 pct. til 5316,02.

Omsætningen haltede dog stadig efter og lå næsten 30 pct. under normalen på New York Stock Exchange.

SOLIDE ØKONOMISKE ISM-DATA

Der var solide økonomiske nøgletal fra serviceindustrien.

Indekset over aktiviteten i sektoren, ISM non-manufacturing, steg overraskende til 57,1 i september fra 51,4 måneden før. Ifølge Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet en stigning til 53,0.

Og også de amerikanske fabriksordrer var med en stigning på 0,2 pct. i august bedre end det estimerede fald på 0,2 pct.

De gode indikationer overskyggede fuldstændigt en lidt skuffende beskæftigelsesrapport fra det private amerikanske jobmarked. ADP's rapport viste en stigning på 154.000 nye job i september mod de ventede 165.000 job.

- For så vidt angår den økonomiske aktivitet har Federal Reserve ingen undskyldning for ikke at hæve renten. Det var en massiv stigning i ISM-indekset. Og det var ikke bare en massiv stigning - den var også bredt funderet. Man kan ikke udelukke en renteforhøjelse i november, siger chefstrateg Brian Jacobsen fra Wells Fargo Funds Management i New York til Bloomberg News.

Fredag kommer den officielle arbejdsmarkedsrapport. Her venter markedet en jobskabelse på 174.000 i september oven på augusts 151.000 nye arbejdspladser.

SEGMENTER OVERVEJENDE POSITIVE

Der var positivt fortegn i syv af de 11 undersegmenter i S&P 500-indekset. Især finanssegmentet fik medvind af udsigterne til højere renter i USA, som vil hjælpe de store banker til en bedre indtjening.

Finanssektoren steg 1,5 pct. efter stigninger til Wells Fargo, JPMorgan og Bank of America på 0,7 pct., 0,5 pct. og 0,4 pct. Samtlige 17 S&P banker lukkede med positivt fortegn.

Energisektoren fulgte godt med. Et fald på 3 mio. tønder olie i de amerikanske lagre kom bag på analytikerne, der havde satset på en stigning på 1,5 mio. tønder, og resultatet var endnu større opadgående pres på oliepriserne.

Oliegiganterne Exxon Mobil og Chevron lå i top i segmentet med stigninger på henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct.

I bunden lå ejendomsselskaberne og telesektoren med fald på 1,9 pct. og 1,8 pct.

Mikroblokkoncernen Twitter var en af dagens samtaleemner på grund af vedvarende budspekulationer. Blandt de interesserede er ifølge rygtebørsen Salesforce, Google, Walt Disney og Microsoft.

Interessen gav et plus til Twitter på 5,7 pct., mens Salesforces aktier faldt i samme størrelsesorden, da investorer og analytikere ser det som et risikabelt træk.

Onsdag morgen er aktiemarkederne i Fjernøsten generelt positive, mens de amerikanske aktiefutures samtidig ligger med små kursfald under 0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen