Berlingske Business

Aktier: Stilfærdig fredagsstart

FLSmidth tjener en halv milliard på mine
F. L. Smidth A/S logo i Valby Foto:

Det danske aktiemarked åbner som ventet afdæmpet fredag morgen, hvor der ikke er større bevægelser. I toppen af indekset har FLSmidth sat sig, godt hjulpet af storbanken UBS.

Det toneangivnde C20 Cap-indeks stiger med 0,3 pct. til indeks 585,69. Samme stigninger ses Europa over efter de amerikanske indeks torsdag aften lukkede med pæne stigninger og nye rekordniveauer i regnearkene.

I den gode ende af indekset befinder FLSmidth sig med en stigning på 0,7 pct. til 275,50 kr. Det sker, efter at schweiziske UBS har tilføjet selskabet til sin liste over de mest foretrukne ingeniørselskaber. FLSmidth-aktien har været presset siden midt i maj, hvor aktien tog et skarpt dyk fra kurs 334,50.

Aktierne i A.P. Møller - Mærsk er pressede i fredagens handel efter de første tal for ugens udvikling i containerspotraterne viser et fald. Det samlede indeks, der udarbejder af Shanghai Shipping Exchange, viste et fald på 3,0 pct. i denne uge. De vigtige ruter fra Asien til Europa og Asien til Middelhavet vægter henholdsvis 20 og 10 pct. af indekset.

Foråret igennem sendte en hård priskrig raterne ned fra godt 1400 dollar per tyvefodscontainer til omkring 500 dollar. Første juli lykkedes det dog rederierne at sende raterne gevaldigt op med via store, varslede ratestigninger. Det markant ratehop første juli har dog allerede fået flere analytikere til at se mere positivt på aktien. Torsdag meldte Citibank, Alm. Brand Markets og Jyske Bank om opjusteringer af anbefaling eller kursmål.

Aktionærerne i det lyseblå konglomerat har dog også fået en god nyhed fredag morgen, da datterselskabet Maersk Drilling kan melde alt udsolgt for 2013. Divisionen, der ejer og opererer borerigge, har fået forlænget sin kontrakt for boreriggen Maersk Convincer med endnu et år. Dermed er hele boreselskabets flåde udlejet for resten af året, bekræfter Maersk Drilling over for Ritzau Finans.

Det er Petronas Carigali, et datterselskab til Malaysias nationale olieselskab, der har udnyttet sin option på at forlænge kontrakten med ét år. Forlængelsen har en værdi af 54 mio. dollar, svarende til 308 mio. kr.

A.P. Møller - Mærsks B-aktie stiger 0,3 pct. til 44.520 kr. mens A-aktien falder 0,2 pct. til 41.960 kr.

Uden for C20 Cap-indekset falder G4S for anden dag i træk. Torsdag bad den britiske justitsminister bagmandspolitiet undersøge anklager om, at G4S sammen med konkurrenten Serco er under anklage for at have fusket med sin kontrakt på at levere fodlænker til det britiske fængselsvæsen. Blandt andet skulle det være fundet, at selskaberne har faktureret for afdøde fanger, fanger der var tilbage i fængslet og folk, der var flyttet til udlandet.

- Det er rigtig dårlig timing, når man lige har fået rystet de andre sager af sig. Samtidig står G4S midt i en periode, hvor der snart kommer masser af offentlige kontrakter i udbud i fængsels- og politisegmentet. Samlet er Storbritannien et rigtig vigtigt marked for G4S, der henter omkring 20 pct. af omsætningen fra kontrakter, siger Stig Frederiksen, G4S-analytiker hos Carnegie, til Ritzau Finans.

Aktien falder 1,9 pct. til 18,10 kr. Torsdag faldt aktien 5,8 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen