Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: Rekorder i S&P og Dow Jones i volumentyndt feriemarked

410606110.jpg

De amerikanske aktier lukkede endnu en gang i positivt territorium mandag, hvor endnu en rekord i Dow Jones trak endnu en perle på den allerede otte perler lange kæde.

S&P 500-indekset sluttede mandag i rekord efter et plus på 0,2 pct. til 2480,91. Det tunge Dow Jones-indeks lukkede med en gevinst på 0,1 pct. i rekorden 22.118,42, mens Nasdaq-indekset endte dagen med en stigning på 0,5 pct. i 6383,77.

Tirsdag morgen er det slut med positive takter. De amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,1 pct.

Handelsvolumen var forholdsvis let mandag, da investorer ikke fandt grund til at gøre deres indsats i feriehøjsæsonen på den amerikanske østkyst, hvor både Kongressen og præsident Trump er fraværende, mens en stærkere end forventet indtjeningssæson er ved at være bragt til ende.

»Der er på en eller anden måde en udpræget mangel på overbevisning i dag. Der er ingen grund til at begynde at sælge ud endnu, og der er heller ingen grund til købe op på de her niveauer, da regnskabssæsonen er ved at lukke ned, og der ikke rigtig er nogen økonomiske offentliggørelser i indeværende uge,« siger markedschef Robert Pavlik fra Boston Private Wealth i New York til Reuters.

Solide regnskaber for andet kvartal har båret det bredere marked i de seneste uger, og en stærk juli-beskæftigelsesrapport fredag gav yderligere vind i sejlene.

Analytikere venter i gennemsnit, at S&P 500-selskabernes resultater er vokset 12 pct. i andet kvartal og projekterer en resultatfremgang på 9,3 pct. i tredje kvartal, ifølge Thomson Reuters.

Så nu søger investorerne efter underpræsterende sektorer med en efterfølgende mindre sektorrotation til følge.

FORBRUGERAKTIER I FRONT

Det dannede basis for dagens bedst præsterende segment, dagligvarebranchen.

Stigninger på 0,9 pct. til Proctor & Gamble og 1,0 pct. til Wal-Mart var blot et par af den massive overvægt af positive kursreguleringer blandt S&P-undergruppens 35 selskaber, der var med til at trække segmentet 0,7 pct. op.

I de kommende dage vil investorerne får lejlighed til at dykke ned i flere kvartalsresultater fra detailhandlen.

Også it-branchen havde medvind. De ellers ganske volatile aktier endte dagen med et plus på 0,6 pct. efter stigninger i blandt andet mastodonterne Apple og Facebook på 1,6 pct. og 1,4 pct.

I bunden af S&P rodede energiaktierne rundt. Fredagens vigende data for aktiviteten i oliesektoren i USA gav sig udslag i kursfald i Newfield Exploration på 5 pct., mens Marathon Oil faldt 4,3 pct., og Chesapeake Energy trak sig 4,0 pct. tilbage.

Energisektoren faldt 0,9 pct.

Blandt de øvrige aktier steg flykomponent-producenten Rockwell Collins 6,8 pct. efter medierapporter om, at konglomeratet United Technologies er på vej med et tilbud på virksomheden. United Technologies faldt til gengæld 3 pct.

E-detailhandleren Alibaba og hotelkæden Marriott har indgået partnerskab der blandt andet vil indebære fælles loyalitetsprogrammer og tilbud til kinesiske rejsende. Alibaba lukkede 3,6 pct. højere, mens Marriott øgede 1,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen