Berlingske Business

Aktier: Novo og Vestas trækker ned i negativt C25

Vestas vilde vækst bremser op i andet kvartal
Foto:

I kølvandet af rentemødet i USA onsdag og forud for ventede nye protektionistiske tiltag fra den amerikanske præsident, Donald Trump, rettet mod import fra Kina, peger pilen på de europæiske aktiebørser torsdag middag nedad.

Det danske eliteindeks ligger ved 11.30-tiden 0,5 pct. lavere i 1118,81 efter fald i flere af de dollarrelaterede aktier, herunder Novo Nordisk, Bavarian og Vestas, efter at dollar er blevet svækket til 1,2335 per euro fra 1,2265 ved danske børslukketid onsdag.

»Efter rentemødet i Federal Reserve faldt aktierne i USA lidt tilbage, dollar blev svækket og renterne satte sig en smule. Det tynger en lille smule på de europæiske markeder.«

»Fed-chef Jerome Powell ændrede ikke på antallet af renteforhøjelser i år, men det tror vi så på, at han kommer til at gøre senere,« siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

TRUMP HAR NYE TING I STØBESKEEN

Han peger samtidig på, at præsident Trump efter planen torsdag også vil annoncere nye initiativer i forhold til told på import af varer fra Kina.

»Det tror jeg også er med til at lægge lidt en dæmper på gemytterne og hæmme markedsudviklingen,« siger Martin Munk.

Han vurderer, at dollarsvækkelsen siden onsdag eftermiddag er med til at forklare faldet i Novo Nordisk på 0,9 pct. til 302,15 kr., mens Mærsk-aktierne, trods deres dollarfølsomhed, revancherer sig lidt efter en periode med pres på aktierne.

Mærks B ligger 0,2 pct. højere i 9444, men er faldet 12,9 pct. i år.

Bavarian Nordic ligger helt i bunden af det danske eliteindeks med et fald på 2,3 pct. til 195,95 kr., mens Vestas følger efter med et fald på 1,7 pct. til 437,50 kr.

MHI BAG HØJERE KURSMÅL FOR VESTAS

Jyske Bank har ellers hævet kursmålet for Vestas-aktien med 40 kr. til 530 kr. efter at banken har lagt nogle mere positive betragtninger ind i regnearket omkring vindmølleproducentens samarbejde med Mitsubishi om joint venturet MHI Vestas Offshore.

»Samarbejdet med Mitsubishi rammer breakeven i år og begynder at blive en indtægtskilde fremadrettet for Vestas. Det er baggrunden for, at vi hæver vores indtjeningsestimater for Vestas for 2018 og 2019 og udmønter sig i en stigning i kursmålet,« forklarer Martin Munk.

Malervarekoncernen Flügger har afleveret regnskab for de første tre kvartaler af det forskudte regnskabsår 2017/18, og det viste en lidt lavere omsætning end i samme periode året før. Nettoresultatet gik dog frem og landede på 43 mio. kr. mod 30 mio. kr. året før.

Investorernes reaktion er dog afdæmpet, idet Flüggers aktie handles uændret i 342 kr.

REGNSKABER I VENTE

Senere på dagen kommer Arkil med tal for fjerde kvartal - og dermed også for 2017 samlet set. De seneste forventninger fra selskabet lød på en omsætning i 2017 i niveauet 3100 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 120-150 mio. kr.

Arkil-aktien handles ligeledes uændret i 1380 kr.

Der kommer ligeledes regnskaber fra SP Group, SIF og TK Development og F.E. Bording i dagens løb.

Torsdag handles aktien i Møns Bank uden retten til et udbytte på 2 kr. per aktie, og der fragår endvidere 5 kr. i udbytte fra Lollands Bank, 30 kr. fra Kreditbanken og 15 kr. fra Nordfyns Bank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen