Berlingske Business
17:42

Aktier: Mærsk-aktien i høj sø efter regnskab

Mærsk-aktien svinger mellem plus og minus efter selskabets regnskab for første kvartal mandag morgen.

Det danske konglomerat ligger midt i en grå åbning for C20 Cap-indekset, der falder 0,3 pct. til indeks 1147,31. Onsdag steg indekset 0,8 pct. til indeks 1151,09, hvilket var rekord.

Mærsks regnskabstal levede ikke helt op til analytikernes prognoser, men forventningerne til 2017 er fastholdt.

Konglomeratets omsætning landede på 8,96 mia. dollar, hvor analytikerne havde estimeret en omsætning på 9,04 mia. dollar. Resultatet før skat landede på 574 mio. dollar og levede heller ikke helt op til analytikernes prognose på 604 mio. dollar. Guidance for 2017 er dog fastholdt: Mærsk venter fortsat en forbedring af driften i 2017.

Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets betegner regnskabet som værende på linje med forventningerne og hæfter sig især ved, at forventningerne er fastholdt.

- Hvis man kigger ned på de underliggende faktorer, så er volumen stærk, og raterne i bedring. Så jeg mener ikke, at man skal lægge så meget i resultaterne - især fordi forventningerne til 2017 også bliver fastholdt, siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Mærsks B-aktie startede med at falde knap 2 pct. og lå nederst i C20 Cap, men efter en halv times handel er det vekslet til en topplacering qua et løft på 2,2 pct. til 11.990 kr. per aktie.

GENMAB LEVEDE IKKE OP TIL OPTIMISMEN

Genmabs regnskab, der blev offentliggjort efter lukketid onsdag, sender aktien knap 2,8 pct. ned fra åbningen torsdag til 1363 kr. Genmab-aktien steg inden regnskabet 4,4 pct. onsdag men kunne ikke helt leve op til optimismen.

Genmabs forventninger til 2017 er fastholdt, og regnskabet falder inden for forventningerne, vurderer Sydbank - især da flere af de vigtige poster allerede var kendt på forhånd.

- Det er et regnskab på linje med forventningerne. Vi kendte på forhånd markedssalget af Darzalex og kunne derfor beregne Genmabs royaltyindtægt. Dog havde jeg egentlig regnet med uannoncerede milepælsbetalinger fra Genmabs teknologiplatform i størrelsesordenen 20 mio. kr. Der bogførte de slet intet, men det er ikke bekymrende og ændrer ikke på, at der i de næste kvartaler vil være en strøm af milepæle fra den kant, siger Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

ANALYTIKEROPMÆRKSOMHED TIL LUNDBECK OG PANDORA

Lundbeck-aktien er med i den sjove ende af C20 Cap-indekset efter analytikeropmærksomhed fra svenske SEB, der har hævet kursmålet for aktien men sænket anbefalingen til "hold" fra "køb". Aktien stiger torsdag 0,7 pct. til 338,4 kr.

Det er anden dag i træk, da Lundbeck-aktien onsdag steg 3,2 pct. til 336 kr. efter regnskabet for første kvartal, der overraskede positivt.

Pandora-aktien falder fra åbningen 1,1 pct. til 702,5 kr. Smykkeproducenten har fået sænket sit kursmål hos både Goldman Sachs og SEB. Aktien tog et stort dyk tirsdag, genvandt terræn med en stigning på 4 pct. til 710 kr. onsdag og falder på ny torsdag.

GN-aktien ligger stort set fladt omkring et minus på 0,05 pct. til 195,6 kr. fra åbningen. Investorerne har fået nyt fra Bernstein, der har hævet GN's kursmål til 225 kr. fra 184 kr. Anbefalingen hedder fortsat "outperform".

Chemometec-aktien ligger fladt efter selskabets periodemeddelelse torsdag morgen, hvori forventningerne til helåret er fastholdt.

På nøgletalsfronten får investorerne torsdag blandt andet nye tal for nytilmeldte amerikanske ledige samt en rentemeddelelse fra Storbritannien. Fredag, mens den danske børs er lukket for store bededag, kommer der desuden tal for de amerikanske forbrugerpriser, et vigtigt pejlemærke i Federal Reserves pengepolitiske overvejelser.

Senere torsdag offentliggøres friske regnskabstal fra Kreditbanken og Lån & Spar Bank.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen