Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: Lundbeck, Nets og Novo i kamp om toppen

203237890.jpg

Carlsberg og GN belønnes med pæne placeringer i torsdagens aktiemarked for positive kvartalsrapporter. Men øverst i C20 Cap blander Lundbeck og Pandora sig med revanche efter kursfald og bundplaceringer på ugens første handelsdage med Nets og Novo Nordisk, der også kæmper om topplaceringen.

Samlet ligger eliteindekset ved middagstid 0,7 pct. højere i 1140,58, og her bidrager ikke mindst en fortsat stigning i Novo Nordisk til fremgangen.

»Vi ser en yderligere pil op i dag. Også fordi Novo Nordisk faktisk fortsætter gårsdagens performance oven på regnskabet. Vi ligger en lille spids højere end Europa, som også ligger ganske fornuftigt på baggrund af et miljø i USA, som sluttede stort set uændret,« konstaterer aktiestrateg Otto Friedrichsen i Formuepleje.

Han bemærker, at rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften sluttede uden overraskelser.

»Så det er en afdæmpet og afventende stemning, der præger markedet forud for blandt andet det franske valg på søndag, men i høj grad også i forhold til de nøgletal, der kommer resten af ugen specielt med fokus på fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport,« siger Otto Friedrichsen.

MIDT I REGNSKABSSÆSON

Det danske aktiemarked er midt i regnskabssæsonen, noterer han og henviser til onsdagens regnskab fra Novo Nordisk, der løftede aktien 6,8 pct. Torsdag stiger aktien 1,6 pct. til 287,10 kr., efter at Handelsbanken har sænket anbefalingen til »akkumuler« fra »køb«, mens norske DNB og Alm. Brand begge har løftet kursmålet.

Torsdag har Nordea sænket sin anbefaling af Lundbeck-aktien til »sælg« fra »hold«, men aktien lægger sig alligevel i toppen af C20 med en stigning på 2,1 pct. til 322,50 kr. efter et par dage med kursfald. Aktien kostede mandag aften 355,30 kr.

Nogenlunde samme positive udvikling tegner sig for Pandora-aktien, der uden selskabsspecifikke nyheder løftes 1,2 pct. til 722 kr. efter tre dage med fald. Smykkeaktien sluttede sidste uge i 738 kr.

Også uden selskabsspecifikke nyheder løftes Nets-aktien torsdag middag 1,7 pct. til 125,80 kr.

CARLSBERG OVERRASKEDE

Carlsberg overraskede med sin kvartalsrapport torsdag morgen positivt med en vækst på toplinjen i første kvartal på 5 pct., mens analytikerne havde ventet en fremgang på 3,3 pct. Carlsberg, der ikke oplyser tal for indtjeningen i første kvartal, fremhæver en god udvikling på det russiske marked.

»Der må man bare sige, at resultaterne i både Østeuropa og Asien ser ud til at være noget stærkere, end jeg havde regnet med på den front, mens det i Vesteuropa er en lille smule lavere, end det som jeg havde sat næsen op efter, «siger aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

Efter offentliggørelsen af rapporten har Bryan Garnier hævet kursmålet for aktien i Carlsberg til 670 kr. fra tidligere 599 kr. Og Finanshuset Mirabaud Securities har hævet anbefalingen til »køb« fra »sælg«. Bryggeriaktien stiger 1,5 pct. til 692 kr.

GN, der producerer både høreapparater og headsets, klarede sig også bedre end ventet på toplinjen i første kvartal, hvor selskabet opnåede en omsætning på 2233 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 320 mio. kr. Her havde analytikerne ifølge Ritzau Estimates ventet en omsætning på 2132 mio. kr. og et driftsresultat på 317 mio. kr.

»GN leverer en overraskende god start på 2017, hvor der var lagt op til, at resultaterne mere end nogensinde før skal skabes i andet halvår - blandt andet på grund af de produktlanceringer, som det har haft i GN Hearing med det nyeste premium-apparat,« siger Morten Imsgard.

Investorerne sender aktien op med 1,1 pct. til 179,90 kr.

COLOPLAST PRESSET

I bunden af indekset er der fortsat pres på Coloplast, der ikke kunne leve op til analytikernes forventninger til den organiske vækst i regnskabet for andet kvartal onsdag. Efterfølgende har flere banker justeret kursmålet for aktien. Aktien faldt 5,1 pct. onsdag, og torsdag dykker aktien 0,9 pct. til 561,50 kr.

Der i løbet formiddagens torsdag også været regnskaber fra biotekselskaberne Bavarian Nordic og Bioporto, der ikke bød på nogen store nyheder. Bavarian stiger 0,4 pct. til 375 kr., mens Bioporto ligger uændret.

Vagt- og sikkerhedskoncernen G4S kunne melde om en god udvikling i første kvartal, hvor væksten lød på knap 9 pct. Aktien stiger 3,8 pct. til 25,58 kr.

Fra banksektoren har både Skjern Bank og Salling Bank meldt om pæn fremgang på bundlinjen. Skjern Bank stiger 6,2 pct. til 69 kr., mens Salling-aktien stiger 1,6 pct. til 385 kr.

Senere kom konglomeratet Schouw & Co. med regnskab med opjusterede forventninger. Men aktien falder 1,1 pct. til 714,50 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen