Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: C20 går på rekordjagt trods nyt pres på Genmab

De toneangivende danske aktier starter dagen, ugen og kvartalet med marginal fremgang, når man måler på C20 Cap-indekset. Det til trods for, at den mest tydelige kursbevægelse blandt eliteaktierne er et nyt fald i Genmab.

Efter godt et kvarters handel ligger C20 Cap-indekset 0,1 pct. højere i 1081,15 og er dermed snublende tæt på den hidtidige lukkerekord, der har to uger på bagen og lyder på 1082,63.

Generelt er der nyhedsfattigt på finansmarkederne, og i den tidlige handel kan der maksimalt noteres stigninger på 0,4 pct. i de større europæiske indeks. Mandagens makroøkonomiske højdepunkt ventes at være ISM-indekset fra USA, der først præsenteres klokken 16 dansk tid.

SÆNKET ANBEFALING TIL GENMAB

Blandt elitevirksomhederne skal Genmab forsøge at rejse sig oven på fredagens fald på 5,0 pct. til 1343 kr., men mandag morgen starter ikke godt for biotekselskabets investorer.

Fredagens nedtur blev udløst af, at biotekselskabet og partneren Janssen dropper at udvikle kræftmidlet Darzalex som solobehandling i lymfekræftformen non-Hodgkin lymfom (NHL).

Efterfølgende har Handelsbanken sænket sin anbefaling Genmab-aktien til "reducer" fra tidligere "akkumuler", mens kursmålet er skruet ned til 1407 kr. fra 1516 kr.

Ugen starter med et nyt dyk på 1,4 pct. til 1324 kr. for Genmab.

Inden for medicinalsektoren vurderer Novo Nordisks bestyrelsesformand, Göran Ando, at vægttabsmidler i løbet af fem til ti år vil udgøre en væsentlig del af Novos forretning. Det siger han ifølge Bloomberg News i et interview med den svenske avis Dagens Industri. Novo Nordisk starter med at stige 0,2 pct. til 234,90 kr.

Oven over Novo i C20 er det især William Demant og Carlsberg, der er startet ugen bedst, men stigningerne overgår dog ikke 0,7 pct. for hver af aktierne.

Uden for eliteselskabet har biotekselskabet Veloxis indgået en partneraftale med Taiba Healthcare om at få registreret og markedsført midlet Envarsus på en række markeder i Mellemøsten og Nordafrika. Veloxis modtager som led i aftalen en forudbetaling og en fast salgspris, ligesom der er aftalt salgsmilepæle baseret på visse salgsmål, oplyser selskabet.

Veloxis-aktien brager op med 5,7 pct. til 1,12 kr. efter få minutters handel.

Desuden bliver Banknordik mandag handlet uden retten til det ekstraordinært store udbytte på 30 kr. per aktie. Aktien oplever et kursfald på 25,50 kr., eller 18,3 pct., i den tidlige handel til 114 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen