Berlingske Business
11:32Verdens første flydende vindmøllepark snurrer

Volvo udvider SUV-porteføljen med den kompakte XC40

Volvo XC40
XC40 er Volvos mindste SUV, en model under XC60 og XC90. Den er bygget på en helt ny platform, som inkluderer trecylindrede motorer Foto:

Svenskerne stiller nu med en konkurrent til Audi Q3, BMW X1 og Jaguar E-Pace. XC40 er skabt på en helt ny platform og kommer også som elbil

Den nye Volvo XC40 har officiel verdenspremiere i Milano i dag, langt fra messehallerne i Frankfurt, hvor den store biludstilling IAA lige nu kører på højtryk. Volvo vil have alles opmærksomhed rettet mod sin nye baby, mærkets mindste SUV, og en selvstændig premiere i kølvandet på en stor biludstilling er derfor den smarteste manøvre. XC40 er Volvos første bud på en lille SUV, og det er anden generation af BMW X1, en kommende ny udgave af Audi Q3 og den nye E-Pace fra Jaguar, den nye premium-svensker skal dyste med. Volvo gav hvad der nu viser sig at være en solid forsmag på XC40 sidste år med konceptbilen Concept 40 – de mest iøjnefaldende ændringer i forhold til konceptbilen er, at XC40 har rigtige sidespejle og dørhåndtag, men ellers har designerne fået deres idéer godkendt 1 til 1 af ledelsen. De fine Thors Hammer-LED-forlygter er der, de høje og svungne baglygter i klassisk stil er der også, men ellers er XC40 designmæssigt klart mere interessant end den nye XC60, som er bundet af, at den første generation var en kæmpe kassesucces. Volvo ville ikke vove noget med den mellemstore XC60, men det vil de med en helt ny model som XC40.

27BILHEDR-145651.jpg
Artiklen fortsætter under billedet
Volvo XC40
God plads til telefon og mindre genstande skulle være en styrke i kabinen, der minder en del om den i de større Volvo-modeller Foto : PR Picasa


Det svenske mærke har sammensat et interiør, der har elementer fra de større modeller, men alligevel sit eget præg. Den store Sensus-skærm, touchscreen i portrætformat, giver adgang til de fleste funktioner, og der er fulddigital instrumentering i de dyrere versioner. Præcis som i 60- og 90-modellerne. XC40 skal adskille sig ved at have et nyt koncept for opbevaring, fx af mobiltelefon og krims-krams, og hvor kedeligt det end måtte lyde, ved de fleste bilister nok, at gode aflæggerum og god plads er guld værd. Der er bl.a. en udtagelig skraldespand i midterkonsollen og bedre indrettede dørlommer.

Mercedes-Benz S Coupé
Artiklen fortsætter under billedet
Volvo XC40
Ved introduktionen kommer XC40 udelukkende med firecylindrede motorer, men også en hybrid og en udgave på ren el dukker op Foto : PR Picasa


Volvo har nu to justerbare platforme. En det kinesisk ejede mærke kalder SPA (Scalable Product Architecture), som XC60, XC90, S90, V90, V90 Cross Country og kommende versioner af S60/V60 (kommer i 2018) er bygget på – lavet i første omgang til firecylindrede motorer og hybriddrift. Med XC40 er der premiere på den anden justerbare platform, CMA (Compact Modular Architecture), hvor bredden i motorprogrammet bliver større – her bliver plads til både fire cylindre, hybridteknik, en ren elektrisk version og endelig helt nye trecylindrede motorer. I første omgang serverer Volvo to firecylindrede motorer på 2 liter for kunderne: benzinudgaven T5, som vi regner med har i omegnen af 250 hk, og dieselversionen D4 med cirka 190 hk. Den trecylindrede benzinmotor bliver på 1,5 liter og skulle yde op til 190-200 hk uden brug af hybridteknik, men med turbo.
De trecylindrede motorer og den nye platform er udviklet til brug også i den kinesiske ejer Geelys modeller, bl.a. i biler fra det nye mærke Lynk & Co., som skal gøre op med traditionelle ejerforhold omkring biler.

20BILHEDR-134419.jpg
Artiklen fortsætter under billedet
Volvo XC40
De fleste funktioner styres fra den store touchscreen, som kendes fra bl.a. XC60 Foto : PR Picasa


Volvo introducerer med XC40 også et nyt koncept, som skal rykke ved det at eje en bil. “Care by Volvo”, et abonnement der skal gøre det mere overskueligt og lige til at køre Volvo. Det lyder som et udvidet privatleasingkoncept, hvor Volvo tager sig af alt. Man betaler et fast og ikke forhandlingsmuligt abonnement, bestiller bilen, og så er der ingen ekstra omkostninger – og man kan skifte bil efter 24 måneder. I de mest udbyggede regioner (endnu ikke offentliggjort), indgår tankning, afhentning af bilen til alle service, personlig telefonservice og meget mere. Det lyder som Fords Vignale-koncept, men udvidet og rettet udelukkende mod kunder, der ikke vil købe bilen.
XC40 bliver den første model i 40-rækken på den nye platform. En ny udgave af V40 og muligvis en lille sedan, S40 måske, er næste i rækken.

hedr

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen