Berlingske Business

Volkswagens nye hit hedder T-Roc - til priser fra 239.990 kr.

VW T-Roc
T-Roc er Volkswagens første kompakte crossover. Kortere end en Golf, til gengæld med større bagagerum på 445 liter. Den har premiere hos forhandlerne den 9. december Foto:

Den 9. december står de danske VW-forhandlere klar med den nye T-Roc, mærkets første kompakte SUV. Priserne starter ved 239.990 kr., og alle varianter kommer med adaptiv fartpilot, infotainment med 8" touchscreen, sporskiftesystem, regnsensor og automatisk nødbremse

Motorer med mellem 115 og 190 hk, forhjulstræk eller firehjulstræk, manuel eller automatisk DSG-gearkasse, tre udstyrsniveauer og ekstraudstyr i alle mulige afskygninger - Volkswagen T-Roc, tyskernes første kompakte SUV og lillebror til Tiguan, rammer endelig Danmark i starten af december, og den går til frontalt angreb på Nissan Qashqai, Renault Kadjar og Toyota C-HR med priser fra 239.990 kr. for en veludstyret basismodel med en turbobenzinmotor med 115 hk. T-Roc er en SUV af den lave type, der mere passer ind i crossover-genren: en høj hatchback med træk fra SUV'er.

Lamborghini Terzio


Den 423 cm lange T-Roc er lidt kortere end Golf, men til gengæld er den godt udnyttet med et stort bagagerum på 445 liter (Golf 380 liter). I Danmark sælges T-Roc i udstyrsniveauerne City, Style og Sport, og Volkswagen har skruet pænt op for udstyrsniveauet. Det eneste basismodellen City egentlig mangler, er læder på rattet og gearknoppen og justerbar bagagerumsbund - adaptiv fartpilot, regnsensor, lyssensor, aut. nedblændeligt bakspejl, aircondition, varme i forsæderne, automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, sporskiftesystem og det fine infotainment med 8" touchscreen er standard i City (og selvfølgelig de to øvrige niveauer).

VW Golf
Artiklen fortsætter under billedet
VW T-Roc
Et stort udvalg af motorer og udstyr er typisk for Volkswagen. Der bliver fra starten tre benzinmotorer og tre dieselmotorer i et spænd mellem 115 og 190 hk, og dertil kommer mulighed for firehjulstræk og DSG-automatgear Foto : PR


T-Roc City kommer kun som 1,0 TSI med 115 hk til 239.990 kr. Turen op til Style-niveau koster 14.995 kr. til basismotoren (254.995 kr.), og Style kommer med alufælge, tågeforlygter, City-versionens manglende læderdetaljer, p-sensorer bag og en masse mindre udstyrsdetaljer. På Style-niveau kommer yderligere tre motorer til, den nye 1,5-liters TSI Evo med cylinderdeaktivering og 150 hk, en 1,6-liters diesel med 115 hk og en 2-liters diesel med 150 hk. Priserne for de tre er henholdsvis 275.995 kr., 278.996 kr. og 299.996 kr. I toppen af modelprogrammet stiger man op til Sport, og her er T-Roc fyldt med LED-forlygter, stemningsbelysning, de fulddigitale instrumenter (Active Info Display), større alufælge og kontrastfarve på taget (sort eller hvidt).

hMB C
Artiklen fortsætter under billedet
VW T-Roc
Ingen fedtet basismodel. T-Roc kommer i tre varianter - City, Style og Sport - og selv den billigste til 239.990 kr. har adaptiv fartpilot og en imponerende touchscreen i størrelsen 8” Foto : PR


T-Roc Sport kommer med fire motorer: 1,5 TSI Evo med 150 hk, 2,0 TDI med 150 hk, 2,0 TSI med 190 hk og 2,0 TDI med 190 hk - i de to stærkeste er firehjulstræk og DSG-automatgearkasse standard. Priserne starter for Sport ved 293.990 kr. Volkswagens stil med forskellige udstyrspakker fortsætter i T-Roc. Der fås bl.a. en Design-pakke, en DK-pakke og en DK-sportspakke til T-Roc Sport. Designpakken med 17" alufælge, kontrastfarve på taget, stemningsbelysning og kromelementer koster til Style 12.998 kr., mens DK-sportspakken til Sport med 18" alufælge, sportsundervogn, alupedaler, røde bremsekalipre og flere andre detaljer. DK-pakken til Style og Sport til kun 6.998 kr. rummer bakkamera, varme i rattet, lændestøtte i forsæderne og App-Connect.

Mazda 6 2017
Artiklen fortsætter under billedet
VW T-Roc
Den nye crossover bryder med de oftest konservative biler fra Volkswagen. De markante LED-kørelys følger med på alle modeller, mens T-Roc Sport har tag i enten sort eller hvidt som kontrastfarve Foto : PR

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen