Berlingske Business
17:59Business Live er tilbage i morgen kl 7

Syv biler har været igennem crashtest: Her er de bedste - og de værste

Honda Civic
Den japanske Golf-klassemodel skuffer ved ikke at beskytte børn optimalt. I testen er det samlede resultat derfor kun fire stjerner

Syv nye biler har været gennem testprogrammet hos sikkerhedsorganisationen Euro NCAP, og som altid er der vindere og tabere. Denne gang er der ros til fem ud af syv bilmodeller.

Seat Ibiza, Hyundai i30, Honda Civic, Volkswagen Arteon, Opel Insignia, Alfa Romeo Stelvio og Ford Mustang har alle for nylig været udsat for de omfattende sikkerheds- og crashtest hos den europæiske organisation Euro NCAP (New Car Assessment Programme), og resultaterne viser tegner et meget positivt billede omkring sikkerhedsniveauet i så godt som alle syv bilmodeller.

Det overordnede niveau for ren crashsikkerhed, altså i de tilfælde hvor bilen vil være involveret i et sammenstød, klarer alle syv bilmodeller sig godt eller i de fleste tilfælde rigtig godt.

Artiklen fortsætter under billedet
SEAT Ibiza
Den nye minibil fra Seat scorer fem stjerner og ros i sikkerhedstesten
Renault Espace 2017


Men dykker man ned i detaljerne og pointene, er der to biler, som ikke stryger gennem testen – og det er de to biler, der går glip af de maksimale fem stjerner i den samlede test, hvor også assistentsystemer som automatisk nødbremsesystem og vognbaneassistent indgår.

Alle syv bilmodeller klarer sig fint i netop testen af assistentsystemer, og de har alle automatisk nødbremsesystem som standard, men netop bilen med det bedste resultatet i kategorien assistentsystemer, 88 procent, får et skuffende samlet resultat med fire ud af fem stjerner.

Det er den nye Honda Civic, som ellers var selvskrevet til at få fem stjerner. Den opnår ikke fem stjerner, fordi den ikke formår at yde optimal beskyttelse af børn i alderen 6 til 10 år i bagsædet. I forhold til den direkte konkurrent, Hyundai i30, som i testen opnår fem stjerner, får den nye Civic bedømmelsen 67 procent af 100 i beskyttelse af børn – og i30 får bedømmelsen 84 procent.

Den nye i30 har lidt ringere beskyttelse af voksne passagerer og får ”kun” 68 procent af 100 i kategorien assistentsystemer.

Artiklen fortsætter under billedet
Alfa Romeo Stelvio
Den nye SUV fra Alfa Romeo, Stelvio, har en stort set perfekt score i beskyttelse af voksne
18BILHEDR-155135.jpg


Den anden bil i testen, som klarer sig til under fem stjerner hos Euro NCAP er ikke en ny model, men Ford Mustang, som tidligere har opnået kun to stjerner på grund af bl.a. manglende assistentsystemer. Den nye test, med bl.a. automatisk nødbremsesystem, viser imidlertid at konstruktionen grundlæggende ikke er stærk. Den når nu op på tre stjerner i det samlede resultat, og det skyldes mangelfuld beskyttelse af børn og middelmådig beskyttelse af voksne.

For de resterende fire modeller i testen, er resultaterne til topkarakter. De store firmabiler Opel Insignia og Volkswagen Arteon opnår fem stjerner ved at yde rigtig god beskyttelse hele vejen rundt, den nye Volkswagen får dog flere point i tre ud af fire overordnede kategorier, bl.a. får den flotte 82 procent af 100 i kategorien assistentsystemer. Den nye SUV fra Alfra Romeo, Stelvio, er tættest på et perfekt resultat i de test, der vedrører crashsikkerhed. Hele 97 procent i beskyttelsen af voksne er testens bedste, og den får ros for at yde god beskyttelse af vitale dele af kroppen.

Hos Seat kan de være stolte af et resultat i samme kategori, som er usædvanligt højt for en bil i miniklassen, nemlig 95 procent. Den nye minibil får fem stjerner også ved at yde god beskyttelse af børn i bilen og ved at få 76 procent i kategorien fodgængerbeskyttelse, hvor det måles, hvor godt en fodgænger som rammer fronten, beskyttes mod hårde og skarpe dele.

Da den nye Ibiza er den første i hele Volkswagen-koncernen på en ny platform, lover resultaterne godt for bl.a. den nye VW Polo og Seat Arona på samme platform.

Seat Arona

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen