Berlingske Business

Snigpremiere: Ny Volkswagen er en Polo på stylter

hedr
Volkswagens nye T-Cross med camouflage under testkørslen.

Volkswagen var ikke first-mover på SUV-bølgen, men siden 2016 har de haft travlt med at være fast-follower. Den sidste og vigtigste model hedder T-Cross og kommer til næste år, men redaktør Henrik Dreboldt har været i Bayern og prøve en forseriebil.

Volkswagen T-Cross er en Volkswagen Polo på stylter. Det er Volkswagens udgave af Seat Arona, men med mere fleksibilitet og en højere siddeposition. Den er først klar i butikkerne i starten af 2019, men vi har fået et priviligeret kig på og en tur i en forserie-model.

T-Cross bliver tyskernes mindste SUV indtil videre, og den er lidt kækt betragtet tvilling med Seat Arona. Den har samme platform, samme drivlinjer (1,0 og 1,5 TSI turbobenzinmotorer med 95 hk til 150 hk eller en 1,6 TDI diesel på 95 hk) og samme infotainmentsystemer som kusinen fra den spanske gren af Volkswagen-familien. Vi udnævnte Seat Arona til at være Årets Bedste Mini-SUV 2018 her på Berlingske i starten af 2018, så udgangspunktet er decideret forrygende.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr
Volkswagen T-Cross deler teknik med Seat Arona, men har en højere sideposition og mere fleksibelt bagsæde.

Men den har alligevel et par grundlæggende karaktertræk den ikke deler med Arona, og det gør den markant anderledes. Først og fremmest er der designet. Den er meget mere bastant og tysk, med en front så brysk og bredskuldret som en Volkswagen Touareqs og en hæk der med en tværløbende rød refleksstribe minder en anelse om den nye Porsche Cayenne.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr
T-Cross er en slags Polo på stylter og en manglende juniorbrik i Volkswagens SUV-familie der falder på plads, når den lanceres i starten af 2019.

Den deler også platform med Polo og akselafstanden er den samme, men bilen er ca. 11 cm højere og 5 cm længere. Indvendigt har den blandt andet et bagsæde der kan forskydes 15 cm i længderetningen, hvilket gør det op til ejeren at prioritere mellem bagageplads (op til 455 liter) og benplads på bagsædet, og her er den mere fleksibel og praktisk end Arona.

hedr

Den nye T-Cross ligner derfor på mange måder et bedre køb end både Seat Arona og Volkswagen T-Roc. Den har alle spanierens dyder tillagt lidt mere SUV-fornemmelse og fleksibilitet, og den er stort set lige så stor som T-Roc – men uden den nærige kabine. Det hele afhænger dog af prisen, som vi først får sidst på året. Seat Arona starter på 177.480 kr., så kan Volkswagen holde en tilsvarende motoriseret T-Cross under 200.000 kr., så tror jeg de har en regulær massemarkedsvinder på hånden. Så kan det godt være at toget med titlen som first-mover er kørt for længst, men de kan stadigvæk nå at få succes som fast follower.
Vi var inviteret til prøvekørslen af Volkswagen

hedr

hedr

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen