Berlingske Business

Porsches kompakte SUV får et ansigtsløft

hedr
Basisdesignet er fra 2014, med med en serie af små opdateringer, er Porsche Macan klar til et par år mere inden en ny model lanceres.

Porsche har solgt over 350.000 Porsche Macan siden 2014, og med faceliftet får den opdateret især de digitale talenter.

Siden lanceringen i 2014 har Porsche Macan taget det bedste fra Porsche 911 og Porsche Cayenne, og kombineret det i en kompakt og uhyre velkørende SUV, der både hylder stamfaderens sportslige køreegenskaber og storebroder Cayennes praktiske dyder. Porsche har nu vist en ansigtsløftet udgave, og udover en række mindre designændringer, hvor især bagenden har fået elementer fra den nye Cayenne, har kabinen fået en større omgang.

Udvendigt er det især LED-lystteknologien, der kendetegner de største visuelle ændringer. Fra fabrikken er den nye Macan udstyret med forlygter med LED-teknik. Det tredimensionelt udformede lysmoduler kan som ekstraudstyr optimeres yderligere: Porsche Dynamic Light System Plus (PDLS Plus) styrer lysfordelingen adaptivt. Det gennemgribende nye design af bagenden bygger videre på forgængermodellens design. Med det tredelte, tredimensionelt udformede LED-lysbånd tilføres der nu et karakteristisk Porsche designelement som vi kender fra både 911 og seneste generationer af Panamera og Cayenne. Derudover afspejler stoplygterne i 4-punkts design mærkets identitet.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr
Bagenden har fået det karakteristiske tværgående Porsche-lygtebånd.

Indenfor er det især det opgraderede Porsche Communication Management (PCM) infotainmentsystem, der springer i øjnene. Med det byder Macan på omfattende opkoblingsmuligheder og en lang række digitale funktioner. Alle Macan er udstyret med et Connect Plus-modul og dermed fuldt opkoblede som standard. Det omfatter digitale funktioner og tjenester som f.eks. den intelligente stemmestyring Voice Pilot og trafikinformationer i realtime som en del af det ligeledes standardmonterede onlinenavigationssystem. I den forbindelse spiller opkoblingen til ”Here Cloud” en central rolle med topaktuelle flådebaserede trafikdata. Den nye Offroad Precision App giver mulighed for at dokumentere og analysere offroadoplevelsen med Macan

Artiklen fortsætter under billedet
hedr
Kabinen er opdateret og især den nye store skærm springer i øjenen - med den følger en lang række nye digitale talenter.

Den centralt placerede tourchscreen er vokset fra 7” til nu 11” og infotainmentsystemets brugerflade kan som i Panamera og Cayenne tilpasses individuelt ved hjælp af fordefinerede ikoner. Siden 2014 har Porsche solgt over 350.000 Macan, og nyheden lander i Danmark senere på året.

biler

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen