Berlingske Business

Ny BMW Z4 nærmer sig

hedr
Den nye Z4 er tilbage til rødderne for modellen - med klassisk stofkaleche og mere dynamik

BMW viser de første billeder af den nye Z4, og selv om den åbne sportsvogn er under kamuflage, skjuler det ikke de sportslige proportioner. Den kommer med en ny, »ekstremt stærk« sekscylindret motor

Det er tilbage til rødderne for BMW Z4, den kompakte roadster. Den udgående Z4 har med sit tunge foldetag og unuancerede køreegenskaber ikke fået alle de fans, BMW håbede på, så den nye udgave bliver gearet i en mere dynamisk retning og får en mere simpel og lettere kaleche i stof. Mens den endelige premieredato for den ny roadster ikke er sat, har BMW været så venlig at give os en smagsprøve på nyheden - informationer om den stærkeste udgave og billeder af bilen fra alle vinkler, men med den forvirrende kamuflage, som bilfabrikanterne bruger til at sløre designet og snyde øjnene.

hedr

Designet er derfor svært at vurdere, men Z4 har den sportslige profil med lang kølerhjelm, korte udhæng og lavt karrosseri, hvor man for både vægtfordelingens og fornøjelsens skyld sidder tæt på bagakslen. Den nye roadster vil i de fleste varianter få firecylindrede benzinmotorer med turbo, men BMW sender også sin nyeste sekscylindrede rækkemotor efter Z4. Den bliver installeret i topmodellen M40i, og mens der ikke er tal på bordet, vil ydelsen ligge et godt stykke over 350 hk - BMW holder sig i hvert fald ikke tilbage og kalder motoren “ekstremt stærk”. Det lyder som overdrivelse for at fremme forståelsen. En ægte M-model, i stil med M2 og M3, forventer vi ikke at se på noget tidspunkt.

BMW bruger en stor del af pressemeddelelsen på at fortælle, hvor store fremskridt, der er opnået med køreegenskaberne. Den nye Z4 skal både være mere præcis, mere adræt, mere udfordrende og selvfølgelig sjovere at køre. I M40i-modellen får man sænket undervogn, elektroniske støddæmpere og spærredifferentiale og M Sport-bremser, men også de mere ordinære Z4 vil nyde godt af høj vridningsstabilitet og dynamiske køreegenskaber.

Biltypen, de kompakte roadster-modeller, nyder ikke samme popularitet som tidligere, så for at sprede de tunge omkostninger ved at udvikle en ny Z4, er BMW gået sammen med Toyota, som med sin version genopliver navnet Supra. Forskellen på de to biler skulle dog blive stor, men hvor stor vil vi først få at se, når både BMW og Toyota har haft verdenspremiere på sportsvognene.

hedr

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen