Berlingske Business

Nu har det familievenlige fartmonster fået prisskilt på

hedr 18C0091_232
Mercedes-AMG GT 4-dørs 63 S 4MATIC+ når dens 639 hk slippes løs på en racerbane. Foto: PR Foto:

Mercedes er klar med priserne på den nye AMG GT 4-dørs coupé, der i 63 S-udgaven kombinerer en stor og familievenlig kabine, med 639 hk og en 0-100 km/t tid på 3,2 sekunder.

Det fortaber sig lidt i det uvisse, hvem det egentligt er der har brug for en familiebil med superbilspræstationer. For hvor meget tid kan man reelt nå at indhente på vej i skole med børnene, hvis man er sent på den? Sådan samtidigt med at man agerer ansvarlig voksen? Det er ikke et dilemma Mercedes performanceafdeling AMG på noget tidspunkt har ladet sig hæmme af. De har i årtier bygget voldtunede versioner af Mercedes familiebiler, der kunne få lille Fie og Frederik i skole i en ruf – selvom madpakkesmøringen trak ud. Men med introduktionen af superbilen Mercedes-AMG GT (se vores videotest af Mercedes-AMG GT-R herunder), lavede de for første gang en rendyrket sportsvogn, som ikke indgik de kompromiser, som en standardbil der efterfølgende tunes med +500 hk nødvendigvis må indgå.

Det gik så godt, at AMG besluttede at lave en firedørs supersportsvogn, som var supersportsvogn først og dernæst firedørs familiebil – i modsætning til de traditionelle AMG-modeller, der var familiebil først og dernæst superbil. Resultatet er den nye Mercedes-AMG 4-dørs, som lander i Danmark til efteråret, og som Mercedes nu lancerer priserne på. Den starter ved 2.920.400 kr. for en Mercedes AMG-GT 4-dørs coupé 63 4Matic+ med 585 hk, og vil man have den mere potente Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé 63 S med 639 hk fås den fra 3.206.000 kr.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr 18C0091_170
Mercedes-AMG GT 4-dørs 63 S 4MATIC+ er den første firedørs bil fra AMG, der FØRST er sportsvogn og dernæst familievenlig firedørs. Det gør den mere kompromisløs end nogen anden firedørs AMG-model før den. Foto: PR Foto : Daimler AG - Global Communicatio

For de penge får man i 63 S-versionen en superbil der rammer 100 km/t på 3,2 sekunder og har en topfart på 315 km/t. De mange kræfter sendes ud til alle fire hjul igennem det nyudviklede, dynamiske firehjulstræk 4MATIC+, som fordeler kræfterne mellem for- og baghjul variabelt. Det betyder en køreoplevelse, som giver føreren fordelene ved firehjulstrækkets faste greb i asfalten ved kraftig acceleration og igennem sving med høj fart, samtidig med at baghjulstrækkets sportslige dynamik bevares. Sagt med andre ord, så skulle den opføre sig som en supersportsvogn – dens praktiske dyder til trods.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr 18C0091_051
Kabinen har masser af alcantara og kulfiberelementer, der både gør bilen let men samtidigt er let at rengøre, om ungerne skulle spilde is på bagsædet. For vi skal hele tiden huske på, at det her er den familievenlige AMG. Foto: PR Foto : Daimler AG - Global Communicatio

Og apropos praktiske dyder, så er Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé eftersigende både komfortabel og decideret praktisk uden for racerbanen. De komfortable AMG sportssæder, som er standardudstyr, yder sublim støtte for såvel fører som passagerer, og det er desuden muligt at vælge de eksklusive First-Class bagsæder, som kendes fra S-Klassen, hvor to enkeltstole leverer en bagsædeoplevelse, som fløj du på første klasse. Skal der også være plads til en legekammerat når Fie og Frederik skal hentes i skolen, er det også muligt at vælge bagsæderækken med tre siddepladser.

hedr
05BILHEDR-134332-720.jpg
For abonnenter Den atypiske Audi

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen