Berlingske Business

Løven viser styrke - ny Peugeot 508 er en premiumudfordrer

hedr
Peugeot 508 er ikke til at kende. Generationsskiftet har bragt en radikal sedan med kortere og meget lavere karrosseri med sig, og den franske firmabil ser nu ud til at være godt rustet til at kunne give premiumbiler som BMW 3-serie kamp til stregen. Det er også nødvendigt, for den gamle var et flop Foto:

D-segmentet er døende for andet end en biler fra premiummærker, men nu slår Peugeot tilbage med stor kraft - den nye 508, mere kompakt og usædvanligt lav, har et radikalt og fascinerende design. Den introduceres i Danmark først på efteråret med fem motorer, fra 130 til 225 hk

Peugeot 508 har haft så lidt succes i Danmark, at man hurtigt glemte, at Peugeot stadig havde en firmabil i produktion. Det er et problem for de fleste mainstreammærker at sælge biler i D-segmentet, men 508 har været hårdt ramt fra starten. Hvis noget kan lave om på det, så er det den nye 508.

Artiklen fortsætter under billedet
hedr
Fra rigtig godt til rigtig skidt og til nu virkelig godt - i 1990’erne havde Peugeot et klart og lækkert designsprog med 406 og 306, men mærket mistede fokus med 407 og den første 308. Med først 3008 og nu 508 er designet virkelig tilbage i fuld styrke. 508 får motorer fra 130 til 225 hk, og en stærk hybrid ventes også Foto : PR


Den netop præsenterede sedan er et radikalt skifte, en skulptur på hjul og en langt mere spændende bil end sin konservative forgænger. Den er usædvanligt lav for klassen - under 1,40 meter - og den er mere kompakt end før (4.75 mod 4,83 meter) for bedre at passe mod premiumkonkurrenterne, som alle ligger omkring de 4,70 meter.

hedr


Bilen på de første billeder vi viser, er en GT med alt i udstyr, men de øvrige modeller (Allure, GT Line) vil ikke se mindre fremragende ud. I kabinen ser vi endnu en udvikling af Peugeots usædvanlige iCockpit med det lille rat og fulddigital indretning. De billigste varianter vil have en 8" touchscreen, men fra Allure får man en skærm i størrelsen 10". Den digitale instrumentering på 12,3" er med som standard i alle varianter.

Op til 225 hk - og en hybrid på vej

Peugeot har udviklet sin nye 508 på den eksisterende EMP2-platform, som gør sit arbejde så fremragende i bl.a. 308. Den er med til at gøre 508 op til 70 kilo lettere end den udgående model (bilens længde spiller selvfølgelig også ind). På GT er en adaptiv undervogn standard, på andre modeller fås den som ekstraudstyr.

hedr 17C898_086


Den nye 8-trins automatgearkasse, som i 308 er forbeholdt enkelte motorvarianter, vil komme til større udbredelse i 508. Motorprogrammet starter med en 1,5-liters diesel med 130 hk, en 2-liters diesel med 160 eller 180 hk og to 1,6-liters benzinmotorer med 180/225 hk. Som 3008 kommer som plugin-hybrid med omkring 300 hk, gør den nye 508 det også.

Mens franskmændene i starten sender sedanen på scenen - ved Genève Motor Show i den kommende måned - vil en stationcar (SW) hurtigt blive sendt efter den som opbakning.
Peugeot fylder den nye 508 med sikkerhedsudstyr, så den er fuldt opdateret med aktiv sporassistent, adaptiv fartpilot og meget mere. For at imponere de premiumfikserede kunder bliver 508 den første i segmentet med night vision, altså et infrarødt kamerasystem, som gør nat til dag - og viser billedet i den digitale instrumentering. Det er radikalt.

hedr
Artiklen fortsætter under billedet
hedr
Franskmændene viser her den seneste version af iCockpit, hvor instrumenteringen sidder højt og rattet er mere kompakt end normalt. Digitalinstrumentering er standard, og flydende over midterkonsollen er der en touchscreen på op til 10”. Den nye 508 er desuden klassens første bil med night vision med infrarødt kamera Foto : PR

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen