Berlingske Business
17:41God weekend

Ingen diesel i Hondas nye SUV

Honda CR-V Hybrid
Når den nye udgave af Honda CR-V lanceres i Danmark i 2018, bliver det uden dieselmotor - kunderne skal i stedet køre hybrid

En ny udgave af CR-V, Hondas mellemstore SUV, kører allerede som en kæmpe succes i USA, og nu kommer turen til Europa. Det bliver en omvæltning for mange kunder, for dieselmotoren forsvinder fra modelprogrammet, og en diesel kommer til

For rigtig mange kunder hører SUV sammen med dieselmotor. Det giver trækkraft til at slæbe de ofte tungere biler, og så holder det forbruget nede - som ellers kan lide under vægt og højde. Mange kunder, som kører Honda CR-V, i hvert fald på vores breddegrader, har nok haft samme tanke. SUV, så skal det være diesel. Honda vi bevise, at den tankegang er til for at blive ændret. Den nye CR-V, som har europapremiere på biludstillingen i Frankfurt i næste uge, vil nemlig slet ikke kunne fås med dieselmotor, når den lander hos forhandlerne i 2018. Nyheden kommer kun kort tid efter, at Honda i Europa har offentliggjort, at den nye Civic til næste år kommer med en dieselmotor, som brillerer under selv de strengeste krav til forbrug og emission, bl.a. den nye forbrugsnorm WLTP og den realistiske RDE-cyklus.

03BILHEDR-115906.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Stationcar fra Porsche overbeviser på stil
Artiklen fortsætter under billedet
Honda CR-V Hybrid
Som den nye Civic vil den nye CR-V blive en af bilerne i sin klasse med absolut med absolut mest sikkerhedsudstyr som standard


Der er ingen grund til helt at fortvivle, for der kommer alligevel en sparsommelig udgave af den nye CR-V, som vises som prototype på udstillingen. En hybrid med Hondas seneste teknologier, samlet i i-MMD-systemet (Intelligent Multi-Mode Drive). Der er en 2-liters benzinmotor med Hondas VTEC-ventilstyringssystem og Atkinson-cyklus (med bl.a. mager benzin-/luftblanding), som spiller sammen med en el-motor og en separat elektrisk generator-motor. Der er ikke brug for en traditionel gearkasse, men i stedet er der fast udveksling og et geartrin, som skaber forbindelse mellem hybridsystemets komponenter. Lige rigelig teknisk information, men man skal i store træk bare vide, at den kommende hybrid kan køres på tre måder: EV Drive, Hybrid Drive og Engine Drive. I EV Drive trækker CR-V Hybrid kræfterne udelukkende fra batteriet, som vi endnu ikke kender størrelsen på. I Hybrid Mode går benzinmotorens kræfter til den elektriske generator-motor og videre til el-motoren. Overskydende kræfter fra benzinmotoren går til at lade batteriet op. Endelig er der Engine Mode, hvor hjulene drejer og bilen flytter sig direkte ved hjælp af benzinmotoren. Hvis man træder hårdt nok på speederen, vil el-motoren træde til med et boost. Vi ved endnu ikke, om den nye hybrid kommer med for- eller firehjulstræk. Men en oplagt konkurrent til Toyota RAV4 Hybrid er den i hvert fald.

Artiklen fortsætter under billedet
Honda CR-V Hybrid
Indtil videre er der tale om en prototype, men det er sikkert, at en benzinmotor på 2 liter sammen med en elmotor og en elgenerator-motor findes i den kommende produktionsudgave


Standardmotoren i CR-V bliver den nye 1,5-liters turbo med i omegnen af 190 hk, og det er en stor opgradering fra den 2-liters benzinmotor (uden turbo) med 155 hk, som fås i den nuværende CR-V. Den vil kunne leveres med enten træk på to eller fire hjul, og en manuel gearkasse erstattes af en trinløs CVT, hvis man ønsker det. Den nye CR-V vil i Europa komme som standard med samme omfattende sikkerhedspakke (Honda Sensing) som den nye Civic. Adaptiv fartpilot, aut. nødbremse, vejskiltegenkendelse mv. bliver altså standard. Havde man tænkt sig at købe en CR-V med diesel, kan man stadig nå det. Den fås fortsat i den nuværende udgave, endda med valget mellem 120 eller 160 hk.

Chrysler Pacifica

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen