Berlingske Business

Fornyet Fabia fra 128.000 kr.

hedr
Den fornyede Skoda Fabia der som en af de eneste minibiler fortsat fås som stationcar, fås hos de danske forhandlere i september fra 128.000 kr. Foto:

Den populære minibil fra Skoda har fået en opgradering, og den står hos de danske forhandlere i september - udelukkende med benzinmotorer

Skoda er en generation bagud, når det kommer til minibiler i forhold til de andre i Volkswagen-koncernen. Seat var først med Ibiza på en ny platform, hvorefter Volkswagen tog den i brug til Polo, og Audi har for kort tid siden løftet sløret for en ny A1 Sportback på den nye teknik. Skoda Fabia må derimod køre videre på den gamle platform og et facelift. Som vi nu kan se, er det med til at holde priserne nede. Importøren har frigivet fraprisen for den faceliftede Fabia, som når de danske Skoda-forhandlere i september.

Fabia vil starte ved 128.000 kr. inklusive levering for en femdørs hatchback med en 1-liters motor med 75 hk og Active-udstyr, og for en stationcar (den eneste anden stationcar i klassen er Renault Clio) skal der betales yderlige 10.000 kr. Der er yderligere en benzinmotor med to ydelser at vælge mellem, mens det er helt slut med dieselmotorer i den tjekkiske mini. Turbobenzinmotoren på 1 liter yder enten 95 eller 110 hk, og med 110 hk får man adgang til at vælge en automatisk dobbeltkoblingsgearkasse (DSG).

Ingen priser for de andre udgaver

Men der er hverken en merpris for den gearkasse, priser på Fabia med de stærkere motorer eller de højere udstyrsversioner, Ambition og Style - de følger tættere på introduktionen i starten af efteråret. Importøren er dog klar med priser på en del af ekstraudstyret, meget af det nyt i forhold til før faceliftet. Care Connect, som gør at Fabia altid er online, kan overvåges via en app og har et nødopkaldssystem, koster 4.500 kr. for tre år. LED-forlygter vil koste 9.800 kr., blind vinkel-system og advarsel for biler mv., når man bakker ud af en p-plads eller en garage, koster 4.700 kr.

Armlæn til bagsædet med to USB-stik er næsten en foræring til 600 kr., og armlænet er også med i en af de fordelagtige udstyrspakker: for 9.995 kr. får man til Fabia Ambition med turbomotor (95 eller 110 hk) teknikpakken med USB-armlænet, adaptiv fartpilot, bakkamera, multifunktionsrat, tågeforlygter og Swing Plus-radio med surround og Apple CarPlay/Android Auto.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen