Berlingske Business

Er det her firmabilistens nye Trofast?

16BILHEDR-091150-902.jpg
BMINTERN - ccc

Toyota Avensis er død, længe leve Toyota Camry. Nu hvor en klassisk firmabil forlader industrien, kan der meget vel være en plads til en ny både i Danmark og resten af Europa. Vi har testet Toyota Camry i USA, for at finde svaret.

Det er som at skulle sige farvel til familiens hund, når den sidder træt og gammel, på bordet hos dyrlægen; den har haltet et par år, men man nænner først efter utallige udskydelser og endnu flere undskyldninger at aflive den gamle Trofast.

Avensis er Toyotas trofast, en slider af en familiebil, som modsat familiens hund er stort set uopslidelig, og som siden 1997 har tjent flere firmabilister og private, end der er ansatte i Dansk Supermarked, sådan rundt regnet.

Svaghedstegnene begyndte at vise sig allerede for år tilbage, og kombinationen af at den seneste Avensis er gammel nok til at fylde ti år inden længe og at firmabilisterne i en årrække har fået nemmere adgang til premiumbiler og et stort udvalg af skinnende nye SUV-modeller, førte for nylig til, at Toyota siger endegyldigt farvel til sin Trofast: Avensis produceres ikke længere, og den kommer aldrig tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091147-007.jpg
BMINTERN - ccc

Mit spørgsmål er så, om der er grund til at græde og være frustreret over, at den gamle følgesvend stedes til hvile? Jeg bifalder Toyota for at have præsteret en gennemsolid og meget holdbar bil, som man altid kunne regne med. Men jeg vil også kritisere japanerne for i årevis at have båret brænde til bålet, for hvor er rationalet i at falde bagud af dansen med en model, der efter flere facelift virker som en trøstepræmie for firmabilisterne her i 2018.

Den hemmelige søn

Ingen sørgelig historie uden et twist og et lille håb. For nu at bruge et andet scenarie som analogi, så har Toyota skabt drama som den fortabte søn, der smækker døren op ved gravøllet efter sin fars begravelse og råber noget i stil med »Lige et øjeblik, jeg har en hemmelighed! … der er en bror mere!« Drama, men den slags drama, der kan være noget positivt i.

Toyotas twist på historien er, at Avensis alligevel ikke udgår uden en erstatning, og det er helt officielt, at arvtageren allerede fra engang i starten af det nye år er den amerikanske Camry, en fuldvoksen sedan, som sendes til vores kontinent i en enkelt udgave. Det er naturligvis en hybrid, for hvis der er noget Toyota har succes med at sælge i Danmark, så er det hybrider.

Jeg har været i faget mere end længe nok til at kunne sortere i tingene, og en Camry V6 er i kernen den samme sedan som hybriden, så de 1.500 kilometer jeg har planlagt at nå på turen skal nok efterlade en klar oplevelse af Camry som model.

DEL CITAT

Camry? Navnet bringer måske minder om en sedan mere i klasse med Mercedes-Benz E-Klasse end Ford Mondeo, men siden den store bil forlod Europa tilbage i 2002, er dens størrelse ikke taget til som så mange andre bilers. Den er et par centimeter længere end Mondeo Hybrid, der for første gang nu kan erhverves i Danmark, men et stort skvæt malurt i bægeret er, at Camry udelukkende fås som sedan. Der er ingen Camry Touring Sports, og med mindre europæerne køber flere hundrede tusinde af dem, kommer den selvfølgelig ikke.

Der er et dansk twist, som er værre endnu. Importøren har ikke regnet sig frem til, om den skal introduceres her i landet.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091155-130.jpg
Helt amerikansk, men japansk i hjertet. Toyota Camry udvikles og produceres i USA, og den har i mange år været en af de mest dominerende biler på markedet. Den er på vej til Europa, men kun måske til Danmark. Foto: Morten B. Bek

V6 i stedet for hybrid

Jeg har taget sagen i egne hænder. Jeg vil finde ud af, om Toyota Camry er berettiget til at krydse grænsen og få en plads på gulvet i udstillingen. Med hjælp fra importøren stiller Toyota i USA en Camry til rådighed, da jeg alligevel skal rejse rundt derovre og besøge Oregon, Washington (staten) og Vancouver Island, den canadiske ø. Noget af planen, men ikke hele planen, går i vasken, for den bookede Camry Hybrid viser sig egentlig ikke at være ledig, og erstatningen er den Camry, der ligger længst muligt fra hybriden.

En XSE V6 med 3,5-liters motor, hvor jeg regner ydelsen om til at være 305 hk. Der er ingen 2,5-liters benzinmotor med særligt afstemt forbrænding og 178 hk, ingen hjælpemotor på el med 120 hk og intet batteri til at lagre energi, der samles op ved nedbremsninger. Camry Hybrid med en samlet ydelse med 208 hk viger for en klassisk stor sugemotor med en ydelse i retning af en BMW 340i, og en del af mig jubler over den store motor – og det vil der også være hos mange Toyota-fans – men det er hybriden, der er fremtiden og med relevansen kørende for sig. Den mest optimerede Camry Hybrid kører ifølge de amerikanske myndigheder, som faktisk er pessimistiske i forhold til bilers reelle forbrug, over 22 km/l. V6eren? Præcis den halve afstand af de 22 km på en liter benzin.

Jeg har været i faget mere end længe nok til at kunne sortere i tingene, og en Camry V6 er i kernen den samme sedan som hybriden, så de 1.500 kilometer jeg har planlagt at nå på turen skal nok efterlade en klar oplevelse af Camry som model.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091157-091.jpg
Indrømmet, designet skriger ikke bil fra et premiummærke, men Toyota har styr på materialer og samlekvalitet, og niveauet ligger klart over det, man finder i Ford Mondeo. Foto: Morten B. Bek

Europæisk flair

I USA har den storsælgende Camry præcis samme ry, som Avensis har det i Danmark. Solid, lige så spændende som at stirre på savsmuldstapet, og kræfterne kunne komme fra en raketmotor, uden at det ville få pulsen til at stige. Sådan var det, sådan er det ikke mere. Så sent som sidste år skiftede Toyota til den tekniske grundsten, de kalder TNGA. Vi kender den fra Prius og CH-R, får den at føle i den nye Corolla og den nye RAV4. Det er en platform, der har fået benzinen til at løbe stærkere i bilerne, så en tur bag rattet indbyder til mere end en lur på sofaen.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091153-909.jpg
Kabinen er klassisk Toyota med pianolak, let anvendelige løsninger og et lidt rodet design. Foto: Morten B. Bek

En skræmmende stor del af mit liv går med at læse om biler, og den nye Camry er jeg godt bekendt med. Den er lagret i systemet som en bil, der besidder dynamik og raffinement, og hvor de to ting, som noget mange vil kende fra Avensis, før sad bagest i bussen, nu sidder de oppe på de forreste rækker. Det tager minutter, ikke timer at mærke, at Camry griber i vejen, arbejder med underlaget og bruger sin berømte Toyota-soliditet til mere end bare lang holdbarhed – det stive karrosseri danner par med et vellykket chassis, og kilometer efter kilometer foregår med præcision og overskud fra undervognen, og Camry XSE V6 står endda lidt mere til en sportslig side end Camry Hybrid. Komforten ofrer Toyota ikke, da slet ikke i en amerikansk bil, men jeg kan mærke, at den kører på en måde, der passer til min egen europæiske opsætning.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091159-151.jpg
BMINTERN - ccc

Er den god nok til Danmark?

Jeg fatter mig sjældent i korthed, når omdrejningspunktet er biler. Når omdrejningspunktet er V6eren i Camry, skal jeg gøre det kort, så ingen skal føle sig snydt, fordi motoren ikke har en chance for at komme til Europa, og fordi ingen skal høre på floskler og funderinger over en benzinsluger, når det er en nøjsom hybrid, der egentlig burde være med i spalterne. De 305 hk giver behagelige kræfter, og yder 3,5eren høje omdrejninger, begynder det sågar at gå stærkt og lyde rigtig behageligt. De pessimistiske amerikanske myndigheder ramte ikke plet, for i stedet for 11 km/l, går Camry V6 lidt mere end 12 km/l på hele min tur. Og en behagelig tur er det på veje af alle slags, amerikanske som canadiske. Førersædet griber om min krop, og den ru og raspede asfalt på misligholdte motorveje prøver at trænge gennem til mine ører, men det lykkes ikke.

Artiklen fortsætter under billedet
16BILHEDR-091202-993.jpg
Den amerikanske Toyota Camry er forbløffende europæisk i sin kørekarakter. Foto: Morten B. Bek

Den største frustration, jeg kan mærke bag rattet, er, at jeg måtte tage mig sammen for ikke at råbe af infotainmentsystemet og særligt navigationen, da det sad i Avensis, og nu skal jeg virkelig, virkelig holde mig tilbage. Det er et forældet system med grim grafik, en plet på den hvide dug, som er et interiør med et design, der skiller sig ud fra mængden – og materialer i mærkbar og tydelig høj kvalitet.

Min opgave til mig selv var at se, om Camry kan få adgangspas som dansk firmabilsrepræsentant. Det er ingen svær opgave, for Camry bringer den samme soliditet med som Avensis, men i en frisk indpakning og med et stærkt opgraderet indhold. Den mulige repræsentant, hybriden, er som Ford Mondeo uden en ekstern lademulighed, men hvis Camry Hybrid kan køre 22 km/l og fås til en attraktiv pris, så kan den være en ny trofast følgesvend for de kunder, som vægter miljøet højt og ikke nødvendigvis skeler til, at bilen ikke er en Volks-wagen eller en Mercedes-Benz.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen