Berlingske Business
14:41USA: Apple i fokus på kommende negativ dag

Den mest praktiske Golf hedder stadig Sportsvan

VW Golf Sportsvan
Der bliver ingen Golf Sportsvan GTI, for den er familiens ultra-fornuftige medlem. Den kraftigste motor har 150 hk Foto:

Næsten så kompakt som en almindelig Golf – næsten lige så praktisk og rummelig som stationcarudgaven Variant. Volkswagens Golf Sportvan er en nichebil til dem, der vil sidde højere uden at køre rundt i en SUV, og nu kommer en faceliftet version

Volkswagens Golf Sportsvan får næppe hjertet til at banke hurtigere hos ret mange, men dens formål er heller ikke at være en designjuvel eller en superdynamiker. Den er særdeles rummelig i forhold til, at den kun optager 434 cm i længden – blot otte centimeter mere end Golf hatchback, men samtidig hele 23 cm kortere end den 457 cm lange Golf Variant, stationcarudgaven. Der er højt til loftet, og syv centimeter længere akselafstand og ekstra 10 cm i højden i forhold til Golf og Golf Variant er hemmeligheden bag en rummelighed og et bagagerum, som ligger meget tæt på det i den lange Variant-udgave af Golfen. Mellem 500-1.520 liter kan bagagerummet slæbe på, 590-1.520 liter med det justerbare bagsæde så tæt på forsæderne som muligt – ikke langt fra stationcarens 605-1.620 liter.
Men det der sælger Golf Sportsvan er siddehøjden, som er mere SUV end lav personbil, og uden at det skal lyde som en ren pensionistbil, så tiltaler det især det ældre publikum og dem med ondt i ryggen.

20BILHEDR-133246.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Volkswagen: Drømmen om prestige
Artiklen fortsætter under billedet
VW Golf Sportsvan
10 cm højere end den almindelige Golf og derfor meget mere rummelig i kabine og bagagerum. Faceliftet inkluderer LED-baglygter som standard Foto : PR


Det var et spørgsmål om kort tid efter faceliftet af Golf og Golf Variant, at turen skulle komme til Sportsvan. De er trods alt alle Golf-modeller og på identisk teknik. Og her er den så, den faceliftede Golf Sportsvan, som bestemt heller ikke gør meget væsen af sig. Der er skruet rigtig meget op for kromelementerne, især på højere udstyrede varianter, og grillen og kofangerne har faktisk også ændret sig. I stedet for bi-xenon-forlygter kan Sportsvan, som Golf, nu fås med fuld-LED-forlygter – og LED-baglygter er standard over hele linjen.
Point til dem som kan spotte forskellen i kabinen. Flere dekorative elementer er ændret, men det er ikke mere udtalt, end at det går direkte i glemmebogen. Væsentligste nyhed er de nye infotainmentsystemer, Discover Media med 8″ skærm og Discover Pro med 9,2″ skærm – sidstnævnte helt uden fysiske knapper, som ikke vil falde i alles smag, fordi det gør det sværere at skrue op og ned for radioen. Systemet med 8″ skærm bliver med al sandsynlighed standard på vores marked.

20BILHEDR-134419.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Range Rover: Elefanten til enhver lejlighed
Artiklen fortsætter under billedet
VW Golf Sportsvan
De nye infotainmentsystemer med touchscreen, 8 eller 9,2 tommer, er største nyheder i kabinen Foto : PR


Sportsvan kan teknisk set lidt mere end før. Den får førerassistancesystemet fra Golf med kø-assistent (Traffic Jam Assist), der tillader semi-autonom kørsel på motorvej op til 60 km/t. Der skal en DSG-automatgearkasse i Golf Sportsvan, hvis man vil have den med det system.
Endelig er der opdateringer til motorprogrammet. Den trecylindrede benzinmotor 1,0 TSI med 115 hk bibeholdes, men 1,4’eren med 125/150 hk ryger ud, og den nye 1,5 TSI Evo med 130/150 hk kommer ind i stedet. Begge udgaver af 1,5’eren har cylinderfrakobling, så man kan køre på to cylindre, når man ikke giver fuld gas.

Peugeot 5008 2017


Det er ikke billigt at vælge Golf Sportsvan over Golf og Golf Variant. Den udgående koster fra omkring 274.000 kr., og på sammenlignelige varianter som 1,4 TSI med 125 hk er den 30.000 kr. dyrere end Golf og 14.000 kr. dyrere end Golf Variant.
Sandsynligheden for, at dette er den sidste opdatering af Golf Sportsvan, vi nogensinde får at se, er stor. Med den nye Golf-SUV T-Roc lige om hjørnet, får VW en langt mere spændende bil med nogle af de samme egenskaber (rummeligheden måske undtaget), og tyskerne har ved flere lejligheder udtalt, at flere ikke-storsælgende modeller vil forsvinde ud af modelprogrammet, og fokus hos VW skifter i høj grad til elbiler.

BMW Concept Z4

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen