Berlingske Business

Den lille Corsa er tilbage som dynamisk GSi

hedr New Opel Corsa GSi
Opel er i gang med at genoplive GSi-navnet, som i mange år blev hæftet på de mest sportslige modeller - før OPC tog over. Nu er det OPC, der er ved at blive udfaset. Først var det Insignia der fik GSi hæftet på, og nu er det Corsa GSi Foto:

Opel har for nylig genoplivet GSi-navnet med Insignia, og nu kommer turen til den lille Corsa – den får undervognen fra den stærke OPC, men et par vigtige informationer forbliver endnu et mysterium

Opel har allerede en kraftig Corsa på modelpaletten, den hidsige Corsa OPC med 207 hk. Færre kræfter (og lavere pris) vil sandsynligvis også kunne tilfredsstille mange kunder, og derfor præsenterer tyskerne nu en Corsa GSi – en model der ellers har været fraværende i Corsa-serien siden den forrige Corsa. Den følger dermed sidste års Insignia GSi (nu hos de danske forhandlere fra 500.000 kr.), der var den første GSi netop siden den gamle Corsa GSi udgik.

hedr


Det tyske mærke, som siden 2017 har været en del af den franske PSA-koncern, giver den nye GSi en gave med på vejen, som Opel-fans og andre “hot hatch-entusiaster” bør sætte pris på. Corsa GSi har sportsundervognen og bremserne fra den kraftige OPC, og mens det er bedst ikke at tale om komfort i den sammenhæng, så er undervognen ukompromitteret sportslig og OPC underholdende på de små veje. Corsa GSi har trænet på Nürburgring i fritiden, skriver Opel.

hedr


Om Corsa GSi så også vil blive tilbudt med spærredifferentialet fra Corsa OPC er nok mere tvivlsomt, for der skal stadig være en rangorden – og en grund til at opgradere til OPC. Corsa OPC ventes at blive den sidste OPC-model fra Opel, da der i stedet satses på GSi-modeller.
I en nyhed som denne plejer vi gerne at skrive om motor og ydelse, men det gør Opel svært for os ved slet ikke at nævne hverken det ene eller det andet.

Corsa får næppe en ny motor – en ny Corsa kommer allerede i løbet af 2019 – og den mest oplagte motor er 1,4-liters turbomotoren med 150 hk, kendt fra Corsa Sport, som kan erhverves for 225.000 kr. Corsa OPC koster 298.000 kr., så vores bud er 250.000 kr. for Corsa GSi. Den eksisterende Corsa Sport går fra 0-100 km/t på 8,9 sekunder og har en topfart på 207 km/t.

Med i prisen vil følge 17″ alufælge, læderrat og alu-pedaler – 18″ alufælge og infotainment med Apple CarPlay koster ekstra.

hedr DB2017AU01381
Artiklen fortsætter under billedet
hedr New Opel Corsa GSi
Opel har valgt endnu ikke at frigive noget om motor og ydelse i den nye Corsa GSi, men til gengæld fortæller tyskerne, at undervognen stammer fra den hidsige Corsa OPC med 207 hk Foto : PR

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen