Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Den dyre forlængelse - VW Tiguan Allspace med syv sæder fra 389.995 kr.

VW Tiguan Allspace
Volkswagen Tiguan Allspace er den forlængede udgave af den populære SUV Tiguan, og attraktionen er muligheden for syv sæder på en relativt lille grundflade - den er 470 cm lang Foto:

21,5 cm ekstra i længden giver plads til syv sæder i Volkswagens SUV, men det er en dyr udbygning, som koster helt op til 85.000 kr. ekstra

I takt med at flere og flere kunder mister smagen for de meget praktiske, men ikke længere moderigtige familiebusser, bedre kendt som MPV’er, dukker flere og flere af de trendy SUV-modeller i mellemstørrelse med syv sæder op som alternativer. Nissan X-Trail har været længe på markedet, og har succes i Danmark, mens Skoda i foråret lancerede Kodiaq, som dog i første omgang kun fås i den dyre udstyrsvariant Style. I efteråret er så Peugeots bud på en SUV med syv sæder rullet ud til forhandlerne, og den nye 5008 vil med stilen og teknikken fra den mindre 3008 friste mange danske familier.

BMW X2
Artiklen fortsætter under billedet
VW Tiguan Allspace
De to bageste sæder kan klappes ned i vognbunden og give en plan flade. Med alle sæder i brug er der kun plads til mindre ting i bagagerummet, som så er reduceret til 115 liter Foto : PR


Volkswagen, kendt for helst at vente til de fleste andre mærker har etableret sig i en klasse, er denne gang noget hurtigere ude, hvorfor tyskerne nu kan introducere den forlængede Tiguan, kaldet Tiguan Allspace, hos forhandlerne som konkurrent til X-Trail, 5008 og Kodiaq - sidstnævnte deler den nye Allspace platform og teknik med. I Tyskland kommer Allspace i en variant med fem sæder, men i Danmark introduceres kun udgaven med syv siddepladser.

Porsche 911 Carrera T


Syv sæder er det oftest mere af navn end af gavn, og de to bageste sæder tilføjet i Tiguan Allspace er mere nødsæder til en meget kort tur for voksne eller en løsning for mindre børn, som ikke har noget imod at sidde mørkere og uden så meget udsigt, som de ville på bagsædet. Når de to sæder ikke bruges, kan de klappes ned i vognbunden, så bagagerummet vokser betragteligt. Bruger man alle syv pladser, må man klare sig med 115 liter bagageplads, mens det praktiske islæt sætter ind, hvis man kun bruger forsæderne og klapper de andre ned: 1.770 liter. Karrosseriet er forlænget med 21,5 centimeter til i alt 470 centimeter (akselafstanden med 11 centimeter), og alligevel er Tiguan Allspace mere kompakt end stationcars i firmaklassen, som typisk når op på 485 centimeter i længden.

Citroen C4 Cactus 2017
Artiklen fortsætter under billedet
VW Tiguan Allspace
Tiguan Allspace kan blive et udstyrsstykke uden lige med fulddigital instrumentering, head up-display, omfattende sikkerhedssystemer og meget andet - mod en merpris Foto : PR


I modelprogrammet er der den sædvanlige bredde, som Volkswagen er kendt for. Hele seks motorer (tre diesel, tre benzin), to gearkasser (manuel, DSG-dobbeltkobling), tre udstyrsniveauer (Trendline, Comfortline, Highline) og valg mellem for- og firehjulstræk. Priserne for Tiguan Allspace med benzinmotor starter ved 389.995 kr. for 1,4 TSI Trendline med 150 hk, forhjulstræk og manuel gearkasse. I dieselafdelingen lægges ud med 2,0 TDI Trendline med 150 hk, manuel gearkasse og forhjulstræk til en pris på 414.995 kr. De dyreste varianter af Tiguan Allspace har 2-liters motor, DSG-gearkasse og firehjulstræk. Med Highline-udstyr koster den 220 hk stærke benzinudgave 2,0 TSI fra 623.395 kr., mens dieselmodellen 2,0 Bi-TDI Highline med 240 hk koster fra 659.995 kr.

Toyota Century
Artiklen fortsætter under billedet
VW Tiguan Allspace
Det er ikke billigt at gå Allspace-vejen. Den er ikke bare markant dyrere end den almindelige Tiguan, den er også meget dyrere end konkurrenterne Foto : PR


Der er ingen gennemgående fast merpris i forhold til den almindelige Tiguan, men ved nærmere gennemgang af hele modelprogrammet står det klart, at det koster mindst 53.469 kr. at opgradere til Allspace-konceptet - og i værste fald 85.705 kr. De tre konkurrenter, som vi sammenlignede med i starten, ligger prismæssigt på et lavere niveau. Peugeot 5008 er billigst med meget attraktivt priser fra 279.990 kr., og lige i nærheden ligger Nissan X-Trail (netop faceliftet) med priser fra 291.199 kr. Skoda Kodiaqs nuværende modelprogram omfatter som nævnt kun højeste udstyrsniveau, så den tjekkiske SUV fås fra 406.200 kr., altså over Tiguan Allspace. Det er imidlertid for en version, hvor en sammenlignelig Tiguan Allspace ville koste cirka 100.000 kr. mere. Mere konkurrence er på vej til klassen med Seats syvsæders SUV, som endnu mangler et navn, men som kommer på markedet i 2018.

Range Rover 2018

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen