Berlingske Business

BMW 630d: En knap så underlig fisk

business
BMW GT 6 bag Foto:

BMW 6-serie Gran Turismo er en langturscruiser af rang. Og efter opgraderingen fra 5 til 6 er den tæt på at kunne kalde sig elegant.

BMW’s GT’er har jeg altid haft det lidt svært med. Både 3-serie og 5-serie GT er visuelt et par underlige fisk, og skal man være en smule uforskammet og hælde lidt malurt i BMW-bægeret, kan man drage design-sammenligninger til det forrige århundredes 5-dørs Toyota Carina, der var både kedelig og grim.

Nu er 5-serie GT forfremmet til 6-serie GT, først og fremmest fordi BMW synes at have en filosofi om at give de mere særlige og eksklusive modeller lige numre, og det har betydet en noget mere elegant Gran Turismo-profil. Vi er næsten væk fra gumpetung og tættere på dynamisk, først og fremmest fordi afslutningen på 6 GT’s enorme bagklap er seks centimeter nærmere asfalten end 5 GT’s. Det giver 6 GT en fladere coupé-silhuet, og bilens totallængde på knap 5,1 meter og den enorme akselafstand på 307 centimeter gør den til en vaskeægte Gran Turismo.

Altså en stor, strømlinet og komfortabel GT, der er født til at køre langt længe med høj hastighed. Ganske som Porsche Panamera, Mercedes CLS og Audi A7 er.

21BUS20180218-125404-6-1433.jpg

Langtur på businessclass

Vi lod det komme an på en prøve og kørte en længere tur ned i Tyskland for at finde en Bundesliga-kamp. Motorvejene var for det meste fugtige, men plustemperaturerne næsten tocifrede, og da vi kørte den ene vej på en søndag, hvor de fleste lastbiler er parkeret på rastepladserne, var det på de småt trafikerede tresporede strækninger den nemmeste sag i verden at holde en afslappet marchhastighed på den anden side af 200 km/t.

Testbilen hedder 630d og har dermed BMW’s fine 6-cylindrede rækkemotor med 265 hestekræfter. Den motor er en af de mest kraftfulde, uanstrengte og tyste 3-liters dieseler, jeg kender til. 8-trins automatgear er standard, testbilen var opgraderet med M-sportspakke, der bl.a. inkluderer sportsautomatgear, og det er som i alle BMW’er umanerligt velfungerende.

Artiklen fortsætter under billedet
business
BMW GT 6 bagsaede Foto : Morten Kjeldsen unknown

0-100 km/t klares på godt seks sekunder, og et moment på 620 Nm gør enhver mellemacceleration til den nemmeste og mest ubesværede sag i verden.

Vi er oppe i de øverste luftlag, så hverken motor, vind eller vej hører vi ret meget til. Det er transport på businessclass. Med til at hæve niveauet er luftaffjedringen på bagakslen – standardudstyr – så man skal ramme særligt dybe kloakdæksler for at mærke andet end velvære i de fede sportssæder, der kan indstilles til enhver krop.

Pladsen på bagsædet er en bundeskansler værdig, og selv om formen er coupé, er der masser af hovedhøjde. Bagagerumsvolumen på 610 liter er en del mere, end den gamle 5 GT kunne præstere, og mere end en 5-serie stationcar.

Artiklen fortsætter under billedet
business
BMW GT 6 kabine Foto : Morten Kjeldsen unknown

Storhed koster

Bilen vejer 1,9 ton – faktisk er det 150 kilo mindre end 5 GT – men trods de mange kilo kører den, som man forventer af en BMW. Med en skarp og direkte styring, et involverende baghjulstræk og alt sammen serveret til chaufføren bag en nøgternt, intuitivt og luksuriøst fungerende førerplads.

Storhed koster, og BMW 6-serie GT med den 3-liters dieselmotor står i godt og vel 1,1 mio. kroner, hvilket er 360.000 kr. mere end en 5-serie Touring med samme motor. Men dog 350.000 kr. mindre end den store limousine, 7-serien.

Prisen for 6 GT løber op, så såre man begynder at vælge ekstraudstyr. Metallak koster 20.000 kr., intelligente LED-forlygter 23.000 kr., og med et par pakker når man hurtigt op på næsten 1,4 mio. kr.

Når man dertil, kan man til gengæld glæde sig over at have en af de mest komplette langtursbiler, der findes på markedet lige nu. Tilmed en bil, som kun ganske få i Danmark kommer i nærheden af. Og ikke mindst en GT fra BMW, der – gudskelov – ikke længere får en til at tænke Toyota Carina.

18BILHEDR-105658.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen