Berlingske Business

Valentins advokat i hård kritik af Finansiel Stabilitet

Amagerbanken Finanstilsynet bryder tavshedspligt i sagen om Rosk
Arkivfoto. Danmarks største retssag mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank ligger på kanten af at spilde skatteborgernes penge, mener advokat Arvid Andersen. Foto:

Danmarks største retssag mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank ligger på kanten af at spilde skatteborgernes penge, mener advokat Arvid Andersen.

Tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansens advokat Arvid Andersen er stærkt kritisk over for den måde, Finansiel Stabilitet har kørt erstatningssagen mod den tidligere ledelse og revision Roskilde Bank:

»Mens vi venter på dommen, er det meget passende at gøre status over, om Finansiel Stabilitet har håndteret sagen, som den burde håndteres. Har skatteyderne fået value for money? Er man gået efter de rigtige bolde på den rigtige måde,« spørger Arvid Andersen, som har været advokat for flere af de banksager, som Finansiel Stabilitet har rejst.

»Det er jo nemt at være bagklog, men jeg vil da gerne benytte lejligheden til at sende en opfordring til Finansiel Stabilitet om at foretage en simpel cost-benefit analyse,« siger han.

»Jeg synes, man skulle revurdere måden at håndtere sagerne på. Forskellige advokatundersøgelser har sagt, at der var ansvar alle mulige steder som i Amagerbanken, hvor ledelsen netop er blevet frikendt. Men de undersøgelser udgør et ufuldstændigt grundlag. De er uden nogen af de sagsøgtes indsigelser og bidrag til sagerne.«

Tilsynet løftede brynene over Roskilde Bank år før krak

Arvid Andersen opfordrer Finansiel Stabilitet til en anden gang at gennemføre mere omhyggelige advokatundersøgelser for at skaffe et bedre grundlag, inden man beslutter sig for at køre de store og ressourcekrævende retssager:

»Det på kanten af at spilde skatteborgernes penge. Især fordi man notorisk ved, at man ikke har en jordisk chance for at hive de penge hjem hos de sagsøgte. Bare en uges renter af en milliard til otte procent pro anno svarer til over halvanden million kr.«

»Når man forvalter skatteborgernes penge, så skal man være meget forsigtig med ikke at løbe med på et krav fra folkedybet om, at nogen skal hænges op på hjul og stejle,« advarer han.

Arvid Andersen glæder sig dog over, at domstolene - som han udtrykker det - har holdt hovedet koldt, og han er optimistisk med hensyn til udfaldet af Roskilde Bank-sagen på sin klient Niels Valentin Hansens vegne:

»Både i Amagerbank-sagen og i Capinordic Bank-sagen har domstolene været i stand til at have en rolig hånd i vurderingen af den konkrete forsvarlighed af engagementerne. Så længe der ikke er varetaget uvedkommende eller illoyale interesser, så må der være en vid margin for det forretningsmæssige skøn, som ledelsen i en bank udøver. Det forventer jeg også bliver et afgørende parameter i Roskilde Bank-sagen,« siger han.

Valentin

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen