Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Tårnhøj pris på penge i danske banker

ChristianClausen_AndreasApellScanpix_artikel.jpg
Regnskabet fra Nordea - med Christian Clausen i spidsen - understreger, at Danmark er et risikabelt lånemarked, og det retfærdiggør den høje danske rentemarginal, mener Finansrådet. Foto:

Forskellen på ind- og udlånsrenter i de danske banker er langt højere end i resten af Europa.

Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri (DI), som viser et voldsomt hop i de danske rentemarginaler det seneste halve år, skriver Børsen.

I Finansrådet mener man dog, at udgifter til bankpakkerne og de generelle økonomiske forhold i Danmark retfærdiggør de højere marginaler.

Både DI og socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav kræver politisk handling for at få bankerne til at makke ret og sænke marginalerne, men det er en farlig strategi, vurderer professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid.

»Hvis der er objektive og klare beviser for, at danske banker udnytter en situation, hvor konkurrencen ikke virker, til at tage for høje priser, så kan det måske være en god ide med et statsligt indgreb, men det skal være helt klart, at marginalerne vitterligt ikke bare er høje, men for høje. For en fastlåsning af marginalerne hæmmer også konkurrencen,« siger han.

Viceadministrerende direktør i DI Ole Krogh er heller ikke begejstret for at staten skal blande sig i den fri konkurrence, men lige præcis på bankområdet er han villig til at gøre en midlertidig undtagelse, skriver Børsen.

Rentemarginalen for private kunder i Danmark faldt fra 2003 til 2008, da kreditkrisen gjorde det dyrere for bankerne at finansiere sig. I hele perioden har forskellen på ind- og udlånsrenten i de danske banker ligget mellem ét og to procentpoint højere end gennemsnittet i euroområdet, skriver avisen.

Bankernes brancheorganisation Finansrådets forklarer forskellen med, at det danske lånemarked er mere risikabelt end i vores nabolande - for eksempel er halvdelen af nedskrivningerne i den nordiske bank Nordeas seneste regnskab fra Danmark.

"Risikoen ved at låne penge ud i Danmark er simpelthen større, og det betyder, at udlånsrenterne og dermed også marginalen er højere," siger Finansrådets direktør Jørgen Horwitz til Børsen. Og så er det vigtigt at skelne mellem rentemarginalen og den faktiske rente: De danske renter er nemlig faldet - ikke steget - siden finanskrisens indtog.

"Udlånsrenterne er ikke steget. Renterne på udlån er de laveste, der har været de seneste fem år," siger Jørgen Horwitz til Ritzau.

Siden november er renten på nyudlån faldet med omkring tre procentpoint, fremhæver Finansrådet. I Danmark er rentemarginalen imidlertid steget med knap halvandet procentpoint siden sidste sommer, mens det samlede euroområde kun har oplevet en stigning på 0,3 procentpoint. Ifølge Dansk Industris analyse skyldes det især, at udlånsrenten i danske banker ikke er sat lige så meget ned som renten hos Nationalbanken.

Læs også: Bankernes rente kan fortsætte op

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen