Berlingske Business

Spekulanter tabte 113 millioner på valuta i Amagerbanken

Billede
Foto:

Da tre ejendomsspekulanter, der i blandt eksbokseren Hans-Henrik Palm, skulle låne 1,5 milliarder til at købe eksklusive ejendomme på Østerbro i Amagerbanken, fik de samtidig lån til massiv valutahandel.

Det fremgår af retssagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken, der kører ved retten i Lyngby.

- Vi overtog realkredit i Nykredit og så finansierede Amagerbanken resten. Og så var der valutaline ved siden af, fordi driften var i minus, siger Hans-Henrik Palm.

En valutaline er en åben linje til at spekulere i valuta.

- Det er en forudsætning for at gå ind i Østerfælled, at vi kan lave transaktioner og få penge i kassen til at dække udgifter, siger Hans-Henrik Palm ved retten.

Billede

Lånet til valutahandel skulle altså bruges til at spekulere sig til overskud, der skulle dække de ventede underskud indtil salg af Østerfælled-ejendomsprojektet.

Ud over, at finanskrisen gjorde værdien af ejendommen lavere, da man ikke som planlagt kunne hæve lejen, tabte de tre bankkunder voldsomt på valutahandlen, der dog fik lov til at fortsætte.

I 2010 er valutahandlen i et minus på 113 millioner kroner, og det kan de tre spekulanter ikke betale.

- Min økonomiske situation var under vand i starten af 2010. Det var Amagerbanken helt klar over.

- Når jeg fik sådan nogle mails om, at valutalinjen var i minus, gjorde jeg ikke noget. Det var ikke op til mig. Jeg havde ryggen mod muren, siger Hans-Henrik Palm.

ne

Kort efter gik han personligt konkurs.

Sagen mod Amagerbankens tidligere administrerende direktør Jørgen Brændstrup, bestyrelsesformand N.E. Nielsen og andre medlemmer af ledelsen går ikke på bankens konkurs i 2011.

Men Finansiel Stabilitet, der overtog banken efter dennes krak, kræver 900 millioner kroner i erstatning for tre konkrete udlån.

Finansiel Stabilitet mener, at ledelsen i banken opførte sig uansvarligt i forhold til de tre udlån.

Hans Henrik Palm er en af de tre ejendomsspekulanter, som Amagerbanken lånte mange penge ud til før bankens krak.

Hans Henrik Palm, tidligere prof. bokser, idag forretningsmand m

Han er tidligere bokser og efterfølgende startede han fitnesskæden Form & Fitness samt Fitness.dk, som han solgte for store beløb. Store investeringer i ejendomme op til finanskrisen endte dog med en spektakulær bankerot, der kostede Amagerbanken, der havde lånt ham penge, dyrt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen