Berlingske Business

Sådan vil bankerne forgylde konfirmanderne

Konfirmation i Skals
Det er en god ide at danne sig et overblik over, hvor meget de forskellige banker tilbyder i rente på såkaldte konfirmandkonti. Nogle steder kan man få helt op til 10 pct. Foto:

En stor prissammenligning af konfirmandkonti viser, at de unge kan score en pæn ekstragevinst ved at sætte kontantgaverne ind i de banker, der giver de bedste renter. Se listerne over, hvor konfirmanderne bliver forgyldt mest og mindst.

Prissammenligningsportalen Mybanker.dk har undersøgt, hvor meget man kan få ud af at placere konfirmationspengene på bankernes særlige konfirmandkonti. Og selvom renterne generelt er yderst favorable sammenlignet med almindelige indlånskonti til unge, er det langt fra ligegyldigt, hvilken bank man vælger.

Med en kontant gavehøst på 20.000 kr. er der omkring 1.000 kr. i forskel på, hvor meget opsparingen vokser i det billigste og dyreste pengeninstitut, hvis man lader dem stå i otte måneder. For den lidt mere tålmodige konfirmand kan der være 1.200 kr. i forskel på en opsparing med 12 måneders løbetid.

lars rohde

Uanset om man vælger en tidshorisont på otte eller 12 måneder, har Sparekassen Kronjylland og Salling Bank de mest gunstige renter til konfirmanderne. Dog kræver Salling Bank, at kunden kommer fra lokalområdet og har e-boks såvel som Nemkonto i banken.

Forskellige vilkår

Ifølge Mybanker.dk er det netop vigtigt, at man undersøger markedet grundigt og sætter sig ind i vilkårene, da bankernes konfirmationskonti er vidt forskellige. Nogle giver kun tilbuddet til forårets konfirmander, mens andre også giver det til nonfirmander. Typisk gælder konfirmand-renten kun for indskud op til et bestemt beløb og for afgrænset periode. Fælles for bankerne er dog, at pengene kan hæves når som helst.

Men lader man eksempelvis 10.000 kr. stå i otte måneder, bliver det til 10.667 kr. i både Sparekassen Kronjylland og Salling Bank. I Den Jyske Sparekasse og Ringkjøbing Landbobank, der har de laveste renter på konfirmandkonti, bliver det til henholdsvis 10.150 kr. og 10.200 kr.

Henrik Pedersen, udviklingsdirektør i Den Jyske Sparekasse, understreger, at det skævvrider billedet, at det kun er nogle banker, der tilbyder konfirmandkonti.

»Hvis vi ikke havde sådan en konto, ville vi slet ikke være med på listen. Ser man på det generelle renteniveau, er vi tæt på at have nulrente på indlån i hele sektoren. Så satserne på de her konfirmandkonti er helt skæve. g vi har den holdning, at der ikke skal være alt for stor afstand mellem det normale niveau og det, vi tilbyder konfirmanderne,« siger han.

bank

For Den Jyske Sparekasse er formålet med en særlig opsparingskonto da heller ikke at tiltrække nye kunder.

»I så fald skulle vi ligge på nogle helt andre satser. Konkurrencen om at tilbyde konfirmanderne de højeste renter har eksisteret i mange år. Det er stort set den samme lille gruppe, der altid ligger i toppen. Alle vi andre har holdt os lidt fra det,« siger Henrik Pedersen.

Udnyt de høje renter

Men som konfirmand er det bare med at udnytte, at man kan få så høj en rente - så længe det varer. Ved en opsparing på 20.000 kr., der får lov at stå i 12 måneder, kan man hæve 21.510 kr. i Salling Bank, der giver 10 pct. i rente de første ni måneder, hvorefter den falder til 0,20 pct. I Sparekassen Kronjylland bliver det til 21.333 kr., da tilbuddet om 10 pct. i rente kun gælder året ud - altså i otte måneder. Efterfølgende er renten nul pct.

»Det er et tilbud til vores unge kunder, som vi gerne vil beholde i bøgerne. Vi tror på, at det er dem, vi skal leve af mange år frem i tiden,« siger områdedirektør Jens Brix, Sparekassen Kronjylland.

Han tilføjer, at det er et produkt, som banken har haft i mange år. Og at det primært er tænkt som et signal til de unge om, at man gerne vil dem.

»Vi har valgt at holde fast i den attraktive rente, selvom renten generelt er faldet. Det er typisk henvendt til eksisterende kunder, men vi vil selvfølgelig ikke afvise nye, hvis de kommer,« siger Jens Brix.

Nordjyske Bank melder sig i kampen om Nørresundby Bank

Han fortæller, at de jævnligt høre om andre banker, der møder op i kirken og tilbyder de unge det ene og det andet.

»Vi har i stedet valgt at give en særlig attraktiv rente i en periode. Det er ikke noget, der kommer til at belaste bundlinjen, da det drejer sig om et begrænset antal kunder,« siger områdedirektøren.

Lokker med gaver

Også Mybankers undersøgelse viser, at høje renter ikke er det eneste, bankerne lokker med. Nogle steder udlodder de f.eks. præmier eller deler gaver ud. Det gælder blandt andet i Den Jyske Sparekasse, hvor konfirmanderne - ud over et telegram og muligheden for at få 2,25 pct. i rente resten af året - også får to biografbilletter, hvis de kommer ned i banken og sætter nogle penge ind.

Broager Sparekasse - der er nederst på listen - har slet ikke en egentlig konfirmandkonto, men giver en gave til konfirmanderne, hvilket er årsagen til, at den er taget med.

I de to første grafikker er bankerne ranglistet efter, hvor man får den bedste rente, hvis man lader pengene stå i otte eller 12 måneder. Valget af otte måneders løbetid skyldes ifølge Mybanker, at de fleste faste garanterede rentesatser ophører ved udgangen af 2015, og at forårets konfirmationer sker i april og maj. Nederst er to grafikker, hvor man kan se, hvilke særlige vilkår der gælder i de forskellige pengeinstitutter - f.eks. om de giver gaver eller andet.

Artiklen fortsætter under billedet
Konfirmandkonti01

Artiklen fortsætter under billedet
Konfirmandkonti02

Artiklen fortsætter under billedet
Konfirmandkonti_noter01

Artiklen fortsætter under billedet
Konfirmandkonti_noter02

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen