Berlingske Business

Sådan får du opsparingen til at yngle

rentesatser
Overskrift
Sparegris
Overskrift
Danskerne har i gennemsnit sparet 150.000 kr. op, der står på almindelige lønkonti til nul i rente. Foto:
 

Vi går glip af milliarder ved at lade opsparingen stå og samle støv i banken i stedet for at investere eller binde pengene i en periode på en højrentekonto. Se her, hvor meget 100.000 kr. kan blive til på et år.

Det er en rigtig dårlig forretning at have for mange penge på bankbogen i øjeblikket, da man ikke får en rød reje i rente. Alligevel har danskerne sammenlagt omkring 800 mia. kr. placeret på almindelige lønkonti. I gennemsnit svarer det til, at hver person har knap 150.000 kr. - penge der bare bliver mindre og mindre værd på grund af inflationen.

»Hvis man satte 100 kr. ind på sin konto i februar 2011 uden rente, så er pengene i 2015 kun 95 kr. værd, fordi inflationen stille og roligt udhuler værdien. Vi sparer altså ned i stedet for op,« siger seniorstrateg i Nordea Tine Choi Danielsen.

Opsparing

Men ikke nok med at pengene bliver mindre værd, vi går også glip af milliarder i afkast, understreger hun. For langt de fleste vil det nemlig være mere end rigeligt med en buffer i banken på omkring 50.000 kr.

»Det er ikke alle 800 mia. kr., danskerne har mulighed for at investere. Der skal også være til uforudsete udgifter og kortvarig opsparing, der ikke bør investeres på grund af en kort tidshorisont,« siger seniorstrategen.

Christian Clausen, koncernchef (CEO) for Nordea.

Hvis man fratrækker 50.000 kr. pr. person, er der omkring 100.000 kr. tilbage. Det svarer i runde tal til 500 mia. kr., der kunne være sendt ud på investeringsmarkederne. På baggrund af det tal har Nordea beregnet, hvor mange penge danskerne sidste år »snød« sig selv for.

»Havde danskerne givet den gas i forhold til risikoen, havde tegnebogen bugnet med 150 mia. kr. ekstra, hvis pengene var investeret i en blandet portefølje med høj risiko i Nordea. Det svarer til godt 27.000 kr. pr. dansker,« forklarer Tine Choi Danielsen.

Afkastet for Premium Portefølje Vækst var sidste år godt 30 pct. I en portefølje med mindre risiko, hvor halvdelen er placeret i aktier og halvdelen i obligationer (Premium Portefølje Balanceret) lød afkastet på 24,8 pct. eller 121 mia. kr., hvilket svarede til ca. 21.000 kr., hvis man havde investeret 100.000 kr.

bank

Men 2014 var et fantastisk år for aktier, og det er altid nemt at være bagklog. I stedet for at græde over spildte milliarder anbefaler seniorstrategen derfor, at man ser frem og overvejer, om nogle af sparepengene skal ud at arbejde. Hvis Nordeas forventninger til markederne holder stik, så kan danskerne i år se frem til 19 mia. kr. ekstra på bogen - eller 3.500 kr. pr. person, hvis pengene bliver investeret i en Premium Portefølje Balanceret.

For den risikovillige vil det forventede afkast ligge på 4.500 kr. pr. person, viser beregningerne. Man skal være opmærksom på, at der ingen garantier er for afkast.

peterkredit

»Når vi har så lave renter, er det vigtigt, at vi er klar over, hvad det betyder bare at lade pengene stå på en konto uden rente. Det er dog også vigtig at vide, at der er en vis risiko forbundet med at investere pengene,« siger Tine Choi Danielsen.

Derfor er det en god ide at tage fat i ens bankrådgiver eller en uvildig rådgiver for at høre om mulighederne. Om og hvordan man bør investere sine penge, afhænger nemlig både af tidshorisonten og ens vilje til at løbe risiko.

Er man ikke typen, der har is i maven til at investere, kan man i stedet overveje en højrentekonto. Berlingske Business har bedt prissammenligningsportalen Mybanker.dk om at udarbejde en liste over, hvor man i øjeblikket får de bedste renter.

db

Hvis man er villig til at binde pengene i tre år, kan man i en række banker få op til 1 pct. i rente, hvilket svarer til 1.000 kr. i renteindtægter om året ved et indskud på 100.000 kr. Det gælder bl.a. i Nordea, Nordjyske Bank, Ikano Bank, Jutlander Bank og Alm. Brand Bank. Dog skal man være opmærksom på, at nogle banker kræver, at man har en bestemt kundestatus eller et minimumsbeløb på kontoen.

Kan man undvære pengene i to år, er der 0,9 pct. at hente i renteindtægter hos Ikano Bank. Den svenske bank har med 0,8 pct. også den højeste rente for et års binding.

Banker

Foretrækker man en kortere tidshorisont, tilbyder spanske Santander Consumer Bank 0,9 pct. i rente på en såkaldt "Højrente Plus"-konto med kun 31 dages opsigelsesvarsel, påpeger Mybanker.dk. Det kræver dog et indskud på mindst 100.000 kr. Santander tilbyder også en højrentekonto helt uden binding eller minimumsbeløb til en rente på 0,7 pct.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk BM

URL:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen