Berlingske Business
15:36Colplast køber op i Frankrig

Rejs efter købekraft: Her skal du juleshoppe

BRITAIN
Foto:

Hver tiende dansker overvejer at tage på juleshopping i udlandet. Se her, hvor du får mest for pengene i forhold til sidste år.

Har du planer om at kombinere en storbyrejse med indkøbet af julegaver, er det ikke helt uvæsentligt, hvor du får mest for dine sparekroner.

Og vælger du som mange andre danskere at hoppe på flyveren til London for at fylde kufferten med gaver, får du lige nu 17,3 procent mere for dine danske kroner i forhold til sidste år.

Det viser et indeks over valutakurser og inflation i 22 klassiske rejselande, som Spar Nord har foretaget for Ritzau Fokus på baggrund af data fra Bloomberg og Datastream.

»Den svækkelse af pundet, der er kommet på ryggen af briternes ønske om at forlade EU, har gjort, at det er 17 procent billigere for en dansker at tage på shopping i Oxford Street i år i forhold til sidste år,« siger chefstrateg i Spar Nord Christian Mose Nielsen.

25BUSHermann-Haraldsson-173.jpg

Købekraften er udregnet ved at se på kurserne for de enkelte valutaer i forhold til den danske krone per 30. november i år i forhold til sidste år. Samtidig har Spar Nord fraregnet udsving i inflation i forhold den danske ditto.

Ud over en julerejse til London eller andre engelske storbyer kan de danskere, der vælger at tage turen over Øresund, også glæde sig over en større købekraft.

Over for den svenske krone har danskerne nemlig fået 5,1 procent mere købekraft.

Listen toppes af Egypten, hvor en devaluering har svækket det egyptiske pund med 57 procent i forhold til den danske krone. Fraregnet en skyhøj inflation på 13 procent ender den øgede købekraft fra et dansk perspektiv på 43,7 procent.

endless

Nummer to på listen er Mexico, hvor danskerne får 17,8 procent mere for sparekronerne i forhold til for et år siden.

Hver tiende dansker overveje at købe julegaverne i udlandet i år, viser en undersøgelse, som rejsearrangøren Apollo har foretaget blandt 1.000 danskere på tværs af landet.

Og her topper de tyske byer Flensborg og Lübeck sammen med London som de byer, hvor flest danskere forventer at drage på juleshopping. Samtidig er der et stigende salg af rejser til lunere himmelstrøg i Barcelona og Rom.

Direktør i Dansk Rejsebureau Forening Lars Thykier bekræfter billedet af, at det er de europæiske storbyer, der hitter før jul.

»Nogle tager også til New York. Men ellers er det udelukkende de europæiske storbyer, vi tager til for at købe julegaver - London, Paris, Berlin, Malmø. Og så naturligvis julemarkederne i Nordtyskland,« siger han.

Black friday

Fakta: Her får du mere for dine sparekroner:

- Egypten: + 43,7 procent.

- Mexico: + 17,8 procent.

- England: + 17,3 procent.

- Tyrkiet: + 8,6 procent.

- Sverige: + 5,1 procent.

- Cypern: + 1,6 procent.

- Bulgarien: + 1,1 procent.

- Grækenland: + 1,0 procent.

- Italien: + 0,8 procent.

- Thailand: + 0,6 procent.

- Kroatien: + 0,2 procent.

Fakta: Her får du mindre for dine sparekroner:

- USA: - 0,1 procent.

- Spanien: - 0,1 procent.

- Ungarn: - 0,2 procent.

- Tjekkiet: - 0,2 procent.

- Portugal: - 0,3 procent.

- Australien: - 3,4 procent.

- Norge: - 4,2 procent.

- Forenede Arabiske Emirater: - 4,6 procent.

- New Zealand: - 7,1 procent.

- Japan: - 7,6 procent.

- Sydafrika: - 8,8 procent.

Kilder: Spar Nord, Bloomberg, Datastream.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen