Berlingske Business

Regn lærer ventende mand at finde en app

BM
Stefan Singh Kailay. Foto:

KLUMME: Jeg vil gerne fortælle en historie, som maskinstormere og andet godtfolk måske kan tage ved lære af, skriver Berlingske Business' finansredaktør Stefan Singh Kailay.

Dette er fortællingen om min begejstring for deleøkonomi og teknologi. Og som med så meget andet i dette land begynder den fortælling med vejret. Mere præcist regnvejret en dag i september.

Min kæreste og jeg skulle den dag for et par uger siden på en forlænget weekend til Berlin sammen med vores naboer. Planen var egentlig at gå den ene kilometer op til hovedbanegården og tage toget til lufthavnen, men regnen stod igen ned i lårtykke stråler over København, og tanken om at begynde weekenden i gennemblødt tilstand fik os i stedet til at ringe efter en taxi.

Taxien kom ikke. Der gik ti minutter. Der gik tyve minutter. Der gik vores tålmodighed.

Det var i øvrigt den anden taxi, der havde brændt mig af alene den dag. Presset af en flyafgang, der hastigt nærmede sig, begav vi os derfor ud for enten at fange et tog eller praje en taxi på vejen. Det sidste lykkedes os. Kun lettere gennemblødte.

Uber havde bestemt sine problemer i forhold til blandt andet skat og arbejdsforhold, men jeg hører, at det også var en relativt kundevenlig tjeneste. Nok om det.

Da vi så ankom til lufthavnen i Berlin, var min nabo lettere kryptisk og ville ikke sige, hvordan vi skulle komme ind til lejligheden i byen, hvor vi skulle bo. Ikke andet end, at han »havde styr på det«.

14BUSExperten-l-rdag-140533.jpg

Vi gik i fem minutter hen til et sikret parkeringsområde lige uden for lufthavnen, hvor min nabo brugte sin mobil til at låse en funklende ny Mercedes-coupé op. Jeg er måske som journalist af natur en anelse skeptisk, men jeg er på ingen måde maskinstormer, og det her var altså fantastisk. Jeg undskylder på forhånd for de af læserne, der er bekendt med konceptet car2go. Det er en delebilstjeneste a la Gomore, som jeg i øvrigt også tidligere har brugt. Denne er ejet af Daimler og er ikke tilgængelig i Danmark. Endnu.

Min nabo havde oprettet sig som bruger og reserveret bilen på forhånd. Den kostede omkring tre kroner i minuttet at leje, hvilket betød, at turen ind til Charlottenburg kostede under halvdelen af, hvad en taxitur ville have kostet. Og vi kunne parkere bilen nærmest lige ude foran lejligheden og låse den med mobilen. Klar til næste mand, der havde brug for en bil. Eller ejeren, selvfølgelig.

SparNord

Det er et eksempel på, når deleøkonomien og teknologien på ret simpel vis gør tingene så meget lettere.

Og billigere.

Et andet er den rengøringstjeneste, vi bruger derhjemme. Det er en online-tjeneste, som formidler kontakt til en lang række unge mennesker, der typisk vil tjene lidt ekstra ved siden af studierne.

02BUSCBS-091514.jpg

Man taster sine oplysninger ind, hvor stort ens hjem er, hvor ofte og hvornår man ønsker at få gjort rent, hvorefter man kan vælge den person, som skal gøre rent. Der er forskellige anmeldelser og forskellige priser afhængig af, hvem man vælger. Men der betales en ordentlig timeløn, der betales skat, der kan søges fradrag, og det hele kører ret gnidningsfrit. Okay, det er måske ikke helt deleøkonomi, men det er smart.

Som sagt, jeg er skeptisk af natur, og jeg vil måske ikke gå helt derhen, hvor visse radikale eller alternative politikere vil gå. Jeg er bestemt ikke overbevist om, at vi som samfund kan have en cirkulær økonomi, hvor alt kan gå i ring, men deleøkonomien er af det gode, og det er samtidig som oftest godt for privatøkonomien.

Da vi skulle hjem fra Berlin, valgte vi dog den dyre og lette løsning, da det var tidligt om morgenen, og bestilte en taxi.

Den tyske taxi kom til tiden.

VW

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen