Berlingske Business

Pres bankens rente ned

budgetmoede3_artikel.jpg
God forberedelse og gode argumenter kan bringe renten i banken ned. Foto:

Dette er den letteste måde at tjene penge på, mener Forbrugerrådet.

Bankerne skruede i forbindelse med finanskrisen op for den såkaldte rentemarginal mellem indlån og udlån. Det betyder, at banken tjener flere penge på kunderne, også dem der opfører sig pænt og betaler til tiden.

Nu da kreditkrisen er ved at have lagt sig, falder rentemarginalen for private forbrugere igen. Du skal bare huske at forhandle renten ned igen. Med lidt research og en god forhandlingstaktik kan det sagtens lade sig gøre at få banken til at skrue ned for renten på lånet - eller overhovedet få lov at optage et lån, som banken tøver med at give dig, skriver magasinet Penge & Privatøkonomi.

Blandt de allerførste ting, du skal gøre, er at danne dig et overblik over, hvor din bank ligger på renteskalaen. Det kan du gøre ved at tjekke de de enkelte bankers rentesatser på forskellige lånetyper, for eksempel her på www.dinepenge.dk/bank/mybanker. Brug din nye viden til at gøre din bank opmærksom på, at den er alt for dyr - eller tag konsekvensen og skift bank.

Til bladet siger Forbrugerrådets cheføkonom Carsten Holdum, at det er "den hurtigste og letteste måde at tjene penge på som bankkunde."

Inde i bankrådgiverens hoved

Som i alle andre forhold kan det være en stor fordel at have et godt personligt forhold til den, du forhandler med. Det opstår ikke fra den ene dag til anden, så her kan kun din hidtige gode opførsel hjælpe dig! Alting vender tilbage, som TV-2s Steffen Brandt engang har formuleret det...

Selve forhandlingen handler set fra bankens side om to ting: Din betalingsvilje og din betalingsevne, skriver Penge & Privatøkonomi.

Din betalingsvilje kan også bedst dokumenteres med din adfærd indtil nu: Har du ofte overtræk? Hvor stort er det, og hvor længe varer det? Har du overblik over økonomien, og har du overholdt de aftaler, du tidligere har lavet med banken?

Betalingsevnen er mere konkret. Her kommer det gammeldags budget til ære og værdighed, når du skal præsentere din samlede økonomi: Formue og gæld, indkomst og faste udgifter, rådighedsbeløb og forbrug. Sørg for at have orden i centrale papirer som lønsedler, årsopgørelser og pensionsopsparingen.

Ifølge Penge & Privatøkonomi er selve det at præsentere et budget et af de allervigtigste signaler, også selv om du måske i et lettere anfald af panik kradser nogle tal ned dagen før mødet i banken. Det giver sig selv, at tallene skal kunne stå for en nærmere undersøgelse.

Hvordan er din betalingsevne?

Bankerne måler din betalingsevne på mange faktorer, skriver Penge & Privatøkonomi. Her er nogle af dem:

  • Gæld koster penge. Derfor skal du afskaffe den dyre klatgæld til for eksempel på kreditkort eller forbrugslån i butikker.
  • To er bedre end én. Gifte og samlevende kan deles om de faste udgifter og har dermed mere luft i budgettet.
  • Indtægten er sikker. Livsforsikringer skaber tryghed, det samme gør medlemskab af en A-kasse.
  • Opsparing tæller. Både den kontante opsparing og pensionsopsparing viser ansvarlighed.
  • Ejerbolig er et plus. Egen bolig signalerer stabilitet. Og så kan den belånes.

To faktorer, der trækker voldsomt ned:

  • Anparter er tabu. Denne form for investeringer kan udgøre en bombe under privatøkonomien.
  • Kreditorregister. Er du registreret som dårlig betaler, gælder det om at blive slettet i en fart.

Læs også: Bankskift er til at betale

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen