Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Politikere overvejer hjælp til bankkunder

Nye regler, som stiller bankkunder stærkere i klagesager, møder velvilje på Christiansborg. Venstre og Socialdemokraterne er parate til at ændre loven.

Politikerne er parate til en større lovændring, hvis det kan give bankkunderne bedre adgang til erstatning, når de har tabt deres penge på grund af dårlig bankrådgivning.

»Hvis vi har forbrugerbeskyttelsesregler, som ikke virker i praksis, er jeg åben for, at vi kigger på, hvordan det kan blive bedre,« siger Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen.

Samme melding kommer fra Socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav:

»Vi vil gerne være med til at se på alt, der kan gavne forbrugernes retssikkerhed og sikre ordentlighed i branchen,« siger han.

Problemet er, at de danske politikere i sin tid valgte at implementere reglerne om god skik i banker som offentligretlige regler. Det er jura, men betyder i praksis, at Finanstilsynet kan straffe banker, der ikke overholder loven, fordi det er en sag mellem banken og staten, men ikke kan straffe banker i forhold til kunden, da det er en sag mellem to private.

Professor Lennart Lynge Andersen fra CBS og professor Nina Legind fra Syddansk Universitet foreslår, at området flyttes tilbage til Forbrugerombudsmanden, og at der laves en særlig rådgiverlov, som er privatretlig. De ser gerne, at den nye lov indfører omvendt bevisbyrde, så bankerne i de komplicerede sager skal bevise, at de ikke har gjort noget forkert.

»En egentlig rådgiverlov vil være en god ide. Vi vil gerne være med til at kigge på muligheden for omvendt bevisførelse, men det er ikke noget, vi vil lægge os fast på nu. Det har også noget at gøre med hele den danske retspraksis,« siger Orla Hav (S).

Venstre er heller ikke begejstret for den omvendte bevisbyrde.

»Vi skal passe på, at vi ikke fjerner den sidste rest af forbrugernes ansvar. Derfor er jeg skeptisk over for at indføre omvendt bevisbyrde,« siger Jacob Jensen (V).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen