Berlingske Business

PBS spærrer dit kort efter ferien

srilanka_hedegaard_artikel.jpg
En dansk familie måtte udskifte sine betalingskort efter at have holdt ferie i Sri Lanka. PBS mener, at kortene kan være misbrugt under opholdet. Foto:

Hvis du har været en tur i Fjernøsten, kan du godt klippe visakortet midt over, når du kommer hjem.

29-årige Søren Hebsgaard var på juleferie med familien på Sri Lanka. Da han kom hjem, fik han og resten af familien at vide, at deres betalingskort skulle udskiftes, alene fordi de var blevet brugt i et asiatisk land.

-Det er almindelig procedure. Der er nogle steder, hvor sikkerheden er dårligere end andre, og så skifter man kortet ud. I øjeblikket anbefaler vi, at alle, der har været i Asien, får lavet et ny kort, siger Søren Winge, pressechef i PBS, der står bag registreringen af danskernes brug af betalingskort.

Risiko for misbrug

Søren Winge forklarer, at asiatiske lande – specielt Thailand – ikke har samme sikkerhed inden for datasikkerhed og kryptering. Det betyder, at risikoen er større for, at kortene bliver misbrugt. Derfor lyder anbefalingen, at man laver et nyt kort. Og den anbefaling tager bankerne imod.

Forstædernes Bank fortæller, at det er ren rutine at tage imod anbefalingen, når PBS meddeler, at en kunde har brugt kortet i et asiatisk land.

Tusindvis af danskere rejser hvert år til Asien, men hvor mange betalingskort der bliver spærret på grund af brug i udlandet, vil PBS ikke oplyse.

-Jeg kan ikke blive mere konkret, men det sker oftere nu, fordi der er flere, der tager på ferie i Asien, siger Søren Winge.

For Søren Hebsgaard kommer spærringen meget ubelejligt. Han rejser i dag til Uganda, og da det nye kort ikke er kommet endnu, står han uden et betalingskort.

-Jeg synes, det er meget ufleksibelt. Det virker unødvendigt, når de lukker det fra dags dato.

De lukker kortet for at beskytte sig selv mod tab, men de tvinger mig til at løbe en ret stor risiko ved at rende rundt i Uganda med et kæmpe kontantbeløb på mig, siger han.

Kunderne informeres ikke

Spærringen af betalingskortene for rejsende i Asien er langtfra en ny procedure. Men på trods af det, kommer oplysningen bag på den administrerende direktør i Star Tour, som sælger mange rejser til Østen.

-Det kommer som en overraskelse for mig, at det er normal praksis. Det er ikke nyt for mig, at der sker misbrug, men jeg vidste ikke, at man gjorde det så konsekvent. Og derfor er det heller ikke noget, vi fortæller til vores kunder, når vi sælger dem en rejse til Thailand, siger administrerende direktør Birthe Madsen.

Vil I overveje at fortælle jeres kunder om det?

-Ja, det vil vi. Men det kræver, at vi får noget mere information om det. Jeg kunne godt forestille mig, at vi tog kontakt til PBS, siger hun.

Læs også: Unges hævekort hitter hos voksne

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen