Berlingske Business

Nykredits fremgang stoppede med tolagslån

nykredit_logo
Nykredits tolagsbelåning er blevet mødt med skepsis og forvirring blandt flere kunder. Foto: Lars Bahl

Nykredit har ikke den store succes hos privatkunderne med sine tolagslån, som koncernen er ene om at udbyde. Markedsfremgangen er stoppet, og eksperter er skeptiske.

Nykredits krav om, at kunderne skal dele deres realkreditlån op i to forskellige lån, er tilsyneladende ikke faldet i god jord. Koncernens ellers stigende markedsandele blandt de private kunder er vendt til et lille fald, siden de nye lånetyper i form af fem forskellige lånepakker blev indført i sommeren 2012.

Samtidig peger toneangivende privatøkonomiske rådgivere på, at lånekonstruktionen kan koste kunderne dyrt, fordi de bliver forhindret i at afdrage mest muligt på den dyreste gæld i deres husholdning.

I det sidste år, inden tolagsbelåningen blev indført, fortsatte koncernen foregående års fremgang og gik fra en andel på 46,3 til 47,4 procent af de private kunder i Danmark. Yderligere et år efter var fremgangen bremset og erstattet af en lille tilbagegang til 47,2 procent i det seneste regnskab for 3. kvartal i år.

søren holm

Koncerndirektør Søren Holm fra Nykredit afviser, at tolagsbelåning koster kunder og oplyser tal, der viser et fald, der er 0,1 procentpoint mindre, end koncernen har oplyst i regnskaberne.

»Det er efter min bedste overbevisning dokumenteret, at tolagsbelåning ikke har haft en negativ effekt for vores markedsandel. I vores dialog med kunderne har vi primært positive tilkendegivelser. Kunderne vil gerne have den stabilitet i økonomien, som tolagsbelåningen sikrer,« skriver han i en kommentar.

Det brugte tal er for det totale udlån, som flytter sig meget langsomt på grund af den store mængde udestående lån. Det betyder ifølge branchekilder, at tallene for nyudlån vil vise et mere markant fald i Nykredits private forretning. Men det er forbundet med forskellige beregnings-metoder at beregne dette tal, bl.a. fordi obligationer under auktionerne over flekslån kan tælle dobbelt.

nykredit2

Ifølge rådgiverne har kunderne svært ved at forstå tolagsbelåning, ligesom det i nogle situationer kan koste dem ikke ubetydelige beløb. Men chef for rådgivning i Nykredit Sune Worm Mortensen mener, at systemet giver store fordele, som vil gå op for kunderne.

»Vi fik mange spørgsmål til at begynde med. Men det handler jo om at kigge på egenskaber og finansiering, hvor dansk realkredit var blevet meget detailorienteret, så motorhjelmen skulle åbnes, når der skulle købes bil. Men mange kunder er glade for, at vi tog det valg for dem, at de skulle betale afdrag,« siger han, men erkender dog, at koncernen »ikke fik mange julekort« for at gøre op med fri adgang til afdragsfrihed og etårige flekslån.

boliglån

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen