Berlingske Business

Hver dansker bruger 2.515 kroner på julegaver

Udsigt til flere pakker under træet
Foto:

Krisen har sluppet sit greb i danskerne så meget, at årets julehandel bliver på et tocifret milliardbeløb.

Det skriver Søndagsavisen.

Ifølge en undersøgelse, YouGouv har lavet for avisen vil hver dansker over 18 år i gennemsnit bruge 2.515 kroner på årets julehandel. Det giver et samlet julegaveindkøb på 11,5 milliarder kroner.

En af de forretninger med store forventninger til julehandlen er isenkramkæden Kop & Kande.

»Vi har gode forventninger til julesalget i år. Oven på et forrygende salg i november og på Black Friday er vi også positive i forhold til julesalget. Sidste år var vi spændte på, om Black Friday ville påvirke decembersalget negativt, men det var ikke tilfældet,« siger kædens marketingschef, Mette Ekmann, til Søndagsavisen.

7 ud af 10 danskere forventer at bruge det samme beløb på julegaver i år sammenlignet med sidste år, mens 13 procent forventer at bruge flere penge i år. 12 procent forventer at bruge færre penge på gaver i år.

Men selvom julehandlen er med pil opad, bliver gaverne ikke historisk store, vurderer Dansk Erhverv.

»Julehandlen bliver pæn, men ikke prangende sammenlignet med tidligere. Tal fra Norge og Sverige viser desuden, at danskerne giver små gaver sammenlignet med her,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør for Handel & Transport.

Mest gavmilde er beboerne i Midtjylland. Her forventer de at købe julegaver for 2.770 kroner pr. person. Mindst bliver gaverne i København, hvor der gennemsnitligt shoppes for 2.305 kroner. Er der et overtal af tanter og mostre i ens familie, er det desuden godt nyt, da kvinderne køber gaver for 270 kroner mere end mændene ifølge Søndagsavisens undersøgelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen