Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Grækenlandsturister propper kufferten med euro

Grækenlandturister
Vi har spurgt de rejsende, om de har taget særlige forholdsregler, når bankerne i Grækenland har lukket. Allan Ølgaard med konen Bente og børnene Isabella og Alexander har selv planlagt rejsen, som går til det græske øhav over Athen. Foto:

Danske turister, der skal til Grækenland, er fortrøstningsfulde på trods af økonomisk ustabil situation i landet. De græske banker er lukket til den 6. juli, og det får turisterne til at pakke ekstra euro.

Drømmen om sommer, sol og cocktails på stranden kan hurtigt blive til et mareridt, hvis du ingen penge har, og hotellet nægter at acceptere dit kreditkort.

Det er den risiko, som flere danske turister nu løber, efter den græske regering har valgt at lukke bankerne i landet indtil folkeafstemningen den 5. juli er overstået. Bankerne er lukket, men den græske regering lover, at turister kan bruge deres udenlandske kreditkort. Situationen i landet er dog grel. Mange butikker, tankstationer og så videre nægter nemlig at acceptere andet end kontanter, og derfor kan flere turister ende i dumme situationer, hvis de ikke er forberedt.

Grækenland

I Københavns Lufthavn er turisterne på vej til feta, ouzo og høje temperaturer. Her er ikke sure miner, og ingen af de turister, som Berlingske taler med, føler sig taget på sengen. De tager dog deres forbehold.

»Vi har forberedt os på, at de ikke vil tage imod kort på restauranter, butikker og så videre. Vi har taget så mange kontanter med, at vi ikke behøver at bruge vores kort til andet end at betale for hotellet. Der skulle være nok til hele turen på 11 dage,« siger Sarah Hornerup-Koch, der skal på ø-hop i det østgræske øhav med mand og to børn.

De har fyldt kufferten godt op med euro, og de har aftalt med hotellerne, at de kan bruge kortet. Der er ingen panik, og en økonomisk nedsmeltning skal ikke forstyrre det gode feriehumør.

Fyldte lommer gør turister urolige

Den danske ambassade i Grækenland anbefaler danske turister at tage så mange kontanter med, at man kan undvære kort. Den græske regering fortalte søndag aften, at udenlandske kreditkort vil være undtaget for begrænsningen på de 60 euro, man kan hæve i automater per dag. Alligevel er det en god idé at pakke godt med euro. Og under alle omstændigheder vil man først være sikker på at kunne hæve fra tirsdag.

Det kan være en udfordring i sig selv at rejse med så mange kontanter, og det skaber en smule nervøsitet hos nogle af de rejsende.

»Det er da lidt ubehageligt, at vi skal gå rundt med så mange kontanter, men der er sikkerhedsbokse på de fleste hoteller,« siger Allan Ølgaard.

Han skal med konen Bente og børnene Isabella og Alexander på sejltur mellem forskellige græske øer, og de har altså taget kontanter med til alle de tre uger, hvor de er på farten. Et andet problem indirekte afledt af den ustabile økonomiske situation har også påvirket familien på fire, der ikke på noget tidspunkt har overvejet helt at aflyse ferien til det græske.

»Vi skal rundt på fire øer, bliver det nu, fordi de havde lavet en strejke. Så lavede vi om på skibsplanerne, men så sagde de dagen efter, at de ikke strejkede alligevel. Så nu har vi booket nye færgebilletter,« siger Allan Ølgaard.

danske penge

Det er oplevelsen for mange, at butikker, tankstationer og restauranter kun tager imod kontanter, og man skal derfor heller ikke forvente, at man kan betale med kort der. Bankerne vil formentligt være lukket til og med den 6. juli, som er dagen efter, at folkeafstemningen om det græske låneprogram vil finde sted.

Det er tilladt at indføre op til 10.000 euro per person til Grækenland, og rejseselskaberne guider her til, hvordan du skal forholde dig, hvis du er på vej til Grækenland på ferie.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen