Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Fald i inflation baner vej for lavere rente

pengesedler2_artikel_0.jpg
Når priserne ikke stiger så hurtigt, giver det centralbankerne mulighed for at sætte renten ned for at stimulere økonomien. Foto:

Prispresset er ved at fuse helt ud af dansk og europæisk økonomi, og det vil bane vejen for lavere renter inden ret længe.

Noget som mest af alt minder op en benhård opbremsning - det har inflationen taget på det sidste. Især i de 16 euro-lande, hvor priserne nu kun løber af sted med en årlig fart på 1,6 procent. Det er markant mindre end i november, hvor farten var oppe på 2,1 procent, og siden juli sidste år, hvor priserne steg med fire procent, er farten mere end halveret.

Det aftagende prispres, som blandt andet skyldes lavere oliepriser og aftagende økonomiske aktivitet, gør det meget nemmere for Den Europæiske Centralbank (ECB), at tage kampen op mod den aktuelle finans- og pengekrise. Det kan de gøre ved at sænke renten endnu mere, end der allerede nu er set, eftersom inflationen nu er nede under den smertegrænse på to procent, som ECB styrer efter.

Renten hos ECB toppede i juli sidste år, hvor de rent faktisk satte renten op fra 4,0 til 4,25 procent. Det mødte stor kritik, fordi mange mente, at ECB totalt undervurderede den økonomiske nedtur, der var på vej. Det varede da heller ikke længe, før ECB måtte sadle helt om og begyndte at sænke renten. Det er sket gradvis siden, så den nu er nede på 2,5 procent, og de fleste venter, at der kommer mere af samme slags.

Det næste skridt ventes taget allerede torsdag 15. januar, hvor ECB afvikler næste rentemøde. Men også efter det er det sandsynligt, at renten sættes ned, så den kommer helt ned på 1,0 procent eller måske mindre endnu. USA og Japan har således begge sænket deres renter til tæt ved 0,0 procent og Storbritannien går også samme vej. Alt sammen noget, der langsomt, men sikkert er ved at smitte af herhjemme, hvor rentepilen også peger nedad.

Den aftagende inflation gavner økonomien ad flere veje. Ud over faldende renter øger udviklingen også købekraften hos almindelige forbrugere og lægger en hånd under nedturen på boligmarkedet. Alt sammen noget der trækker i en rigtig retning for dansk økonomi lige nu, som er i alvorlig fare for at havne i en længere periode med økonomisk recession eller direkte depression.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen