Berlingske Business

Få eksperternes dom: Er nyt banklån med fast rente noget for dig?

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk BM
Danske Bank giver nu kunderne mulighed for at binde renten på bolig, bil- og andelslån fast i fem år. Foto:

Danske Bank har lanceret en ny type lån, som giver kunderne mulighed for at binde renten fast i fem år på bolig-, bil- og andelslån. Prisen for mere sikkerhed er et rentetillæg på 0,5 pct. Men er det pengene værd, eller kan det bedre betale sig at holde fast i den variable rente? Det giver tre eksperter deres bud på her.

De rekordlave renter på realkreditlån har i den senere tid fået rigtig mange boligejere til at skifte fra de populære flekslån til fastforrentede lån, hvor man er sikret den samme rente i hele lånets løbetid.

Den bevægelse har Danske Bank set en ny forretningsmulighed i. Derfor har finanskoncernen, der også ejer Realkredit Danmark, nu åbnet for, at kunderne kan binde renten fast på banklån - om end det til en begyndelse kun er i en periode på fem år. Det fortæller Thomas Mitchell, privatkundedirektør i Danske Bank.

bankkunder_Business

»Det er noget, vi har overvejet et stykke tid. Nu synes vi, at tiden er inde til at komme med den her variant. Der er ingen tvivl om, at flere kunder oven på finanskrisen ser lidt mere på tryghed og sikkerhed. Og ved at vælge fast rente kender man sin fremtidige ydelse. Det er en lille smule dyrere, men til gengæld er man sikker på ikke at få en ubehagelig overraskelse,« siger han.

Tilbuddet om rentesikkerhed omfatter boliglån, billån og andelsboliglån. Det koster 0,5 pct. ekstra at gå i fast rente. Dog slipper kunder med boliglån med 0,2 pct., hvis de slår til inden 20. juni. Men kan det overhovedet betale sig i en tid, hvor renterne generelt er historisk lave?

Finanstilsynet.

Berlingske Business har bedt tre eksperter give deres vurdering af de nye lån, og hvad man skal gøre sig af overvejelser, før man vælger et banklån med fast rente.

Ifølge professor Michael Møller, Institut for Finansiering på Copenhagen Business School (CBS), er det som udgangspunkt fint med ekstra sikkerhed. Man skal bare nøje overveje, om man har brug den, eller om prisen er for høj. Han mener nemlig, at mange har en tendens til at overforsikre sig.

11BUSPix-Lars-Petersson.jpg

»Man skal blot sørge for at have en finansiel reserve. Har man det, behøver man ikke at forsikre sine briller, sin rejse, sin PC og sine hårde hvidevarer. Så længe man sørger for at forsikre sig mod det, der virkelig gør ondt, som arbejdsløshed, invaliditet, husbrand og så videre,« siger Michael Møller.

Han understreger dog, at mange mennesker har en alt for lille økonomisk buffer. Og hvis man ikke har råd til f.eks. at købe et par nye briller, hvis de gamle går i stykker, så lever man livet for snævert.

Andel

»Generelt vil jeg sige, at jo mere stram ens økonomi er, jo mere bør man tage et lån med fast rente. Det er ligesom med realkreditlån. Hvis man kører det sådan, at et lille bitte uheld kan slå ens økonomi ud, så har man taget for stor en risiko.«

Også Hans Peter Christensen, direktør for rådgivningsfirmaet Uvildige.dk, understreger, at man bør regne på, om det er den halve procent ekstra værd at binde renten fast.

»Har man f.eks. fast rente på sit realkreditlån, er det ikke sikkert, at det er så relevant også at forsikre sit billån med en fast rente. Så skal man i hvert fald føle sig ret sikker på, at renten begynder at stige,« siger han.

RB Plus: Rabatstørrelse til billige huse får kritik

Ligesom professoren mener Hans Peter Christensen, at det i høj grad afhænger af ens økonomiske situation, om det er en god idé eller ej.

»Hvis man har et stort andelsboliglån, og der ikke er plads i økonomien til de store rentestigninger, så kan det måske være meget godt at betale for sådan en forsikring. Men har man et stort overskud i sin daglige økonomi, kunne man lige så godt bruge de penge på at afvikle gælden lidt hurtigere eller spare op.«

John Norden, partner i Mybanker.dk, mener, at det er et udmærket produkt, da der generelt er en efterspørgsel efter mere sikkerhed, Samtidig er de nye lån skruet sammen til en realistisk og attraktiv pris, siger han.

05BUSSydbank-og-Nordea.jpg

»Isoleret set er 0,5 pct. en fin pris, og man kan nemt komme ud af rentebindingen, da lånet altid kan indfris til kurs 100.«

Han advarer til gengæld mod, at man låser renten fast på eksempelvis sit andelslån uden at have undersøgt markedet først. Blandt andet skal man som kunde i Danske Bank være opmærksom på, at der opereres med et rentespænd fra 3,75 pct. til 9,75 pct.

Desuden er der i øjeblikket hård konkurrence på markedet for andelslån, hvor bl.a. Sweedbank tilbyder en rente på bare 2,95 pct., hvis man kun skal låne op til 40 pct. af værdien. Og i Sparekassen Kronjylland er rentespændet fra 2,78-6,58 pct.

30BUS20070205-180419-4.jpg

»Det er klart, at når Danske Banks rente på andelslån hedder 3,75 pct. som det billigste, og der skal 0,5 pct. oven i, så er det vigtigt, at  man lige overvejer ens alternativer, inden man siger ja tak,« siger John Norden.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen