Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Få bankernes bedste tilbud på boliglån

bank bankrådgiver - 10_2016111

Det kan være en særdeles god forretning at sætte sig grundigt ind i sin økonomi og bankernes vilkår, når du låner penge.

. Efter lang tids søgen på diverse boligsider er drømmeboligen endelig fundet, og næste skridt på vejen, inden boligdrømmen kan blive indfriet, er en tur i banken for at se, hvor meget man kan låne til.

Her er det vigtigt, inden man sætter sig ned og taler med sin bankrådgiver, at man gør sig et grundigt forarbejde.

Det handler blandt andet om at kende sin økonomi ned til mindste detalje, så man kan give banken et modspil. For når bankerne skal give et lån, vil lånets størrelse altid blive vurderet ud fra, hvor stor en risiko banken skal løbe, siger Brian Stjernholm, som er finansiel rådgiver i den uafhængige og uvildige finansielle rådgivningsvirksomhed, Uvildige.dk.

WIKILEAKS/

- Det er vigtigt at kende husstandens rådighedsbeløb og at kunne dokumentere, at man kan leve for det. Kan man derimod ikke dokumentere sit rådighedsbeløb, vil forhandlingerne langt hen af vejen være på bankens præmisser, hvor det er banken, som definerer kravet til rådighedsbeløbets størrelse, forklarer Brian Stjernholm.

Udover at kende til sin egen økonomi ned til mindste detalje skal man også sætte sig ind i bankens prislister for gebyrer, som man finder på bankens hjemmeside.

På den måde ved man nogenlunde, hvad bankerne kan gå med til under en forhandling, hvis bankrådgiveren siger et højere tal, end hvad der fremgår af prislisten.

Ved at kende til prislisten kan man også undgå risikoen for, at der bliver smidt ekstragebyrer på, som ikke er en del af den gældende prisliste. Når der er styr på økonomien og priserne, er det vigtigt, at man ikke kun tager til takke med sin egen bank, siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

peter møller

- Man skal undersøge lånemulighederne i mindst to banker, da man ikke kan regne med, at man får det bedste tilbud i ens egen bank. Samtidig skal man også sørge for, at mindst to af dem ikke repræsenterer det samme realkreditinstitut, siger han.

Her skal man fortælle, at man får tilbud fra andre banker, men undlade at fortælle, hvilke banker man får tilbud fra, eller hvordan tilbuddet ser ud.

Det handler om at få bankerne til at give et blindt tilbud.

- Ved at gøre det på den måde vil man presse bankerne til at give et billede af, hvem der reelt kan tilbyde de skarpeste priser. Efterfølgende kan man så vælge at forhandle åbent, hvis man vil det, siger Brian Stjernholm.

05BUSforside-121017.jpg

Faktaboks: Forstå faktorerne, når banken taler om risiko:

Når banken definerer risiko, er der tre primære nøgletal, som banken kigger på:

1) Det drejer sig om rådighedsbeløbet, der dækker over, hvor meget man har tilbage, når alle faste udgifter er betalt.

2) Der er formuebegrebet, der dækker over, om man har minus eller plus på kontoen, hvis man sælger alle sine egendele som hus og bil og har indfriet sin gæld.

Her gælder det om, at formuen er så stor som muligt og i hvert fald ikke alt for negativ. Har man eksempelvis stor forbrugsgæld, men ejer ikke noget, fordi pengene er brugt på rent forbrug, trækker det formuen ned.

3) Den sidste faktor hedder gældsfaktor, som regnes ud ved at holde den samlede gæld op i de samlede bruttoindtægter i husstanden før skat.

Hvis et par eksempelvis tjener 700.000 kroner årligt før skat og har en samlet gæld på to millioner kroner, har de en gældsfaktor på 2,85. En gældsfaktor under tre er helt normalt og en sund gældsfaktor.

- Hvis alle de tre faktorer holder sig inden for det, som banken finder fornuftigt, er det med til at trække risikoen ned. Banken skal dermed løbe en mindre risiko, og det vil være med til at optimere ens lånemuligheder i banken.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen