Berlingske Business
17:42

EU skærper regler for populære plejeprodukter

skærrr
Foto:

Bankerne må ikke længere modtage og beholde betalinger fra investeringsforeninger for rådgivning af investorer i portefølje-plejeaftaler.

Mange danskere investerer i værdipapirer, og især investeringsforeninger finder mange tillokkende. Faktisk ejer mere end 800.000 danskere nu et eller flere investeringsbeviser.

Det er givetvis fine egenskaber som risikospredning, forvaltning af opsparingen, stort udvalg af forskellige aktiv­klasser og investor­beskyttelse i form af regulering fra finanssektorens vagthund, Finanstilsynet, som er tiltalende for investorerne.

Brexit BELGIUM-BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-ECONOMY

Ifølge en rapport fra 2015, søsat under Erhvervs- og Vækstministeriet, er omtrent halvdelen af formuen i danske investeringsforeninger knyttet op på såkaldte plejeprodukter.

Plejeprodukter er et investerings- og rådgivningskoncept, der udbydes af bankerne, hvori kundernes investerings- og risikoprofil, risikovillighed, investerings­horisont m.m. kortlægges, og på den baggrund anbefales en portefølje, typisk bestående af en eller flere investeringsfonde.

16BUSAnders-Damgaard-154219.jpg

Ved aftalens indgåelse giver kunderne samtidig samtykke til, at banken løbende kan vedligeholde og justere porteføljen, dvs. købe og sælge investeringsfonde uden kundens forudgående accept af de specifikke handler.

Plejeprodukterne er på kort tid blevet utroligt populære blandt danskerne.

Populariteten kan f.eks. aflæses i væksten i produkterne hos landets to største banker, Danske Bank og Nordea.

beskos

De benytter sig af bestemte investeringsfonde fra henholdsvis Danske Invest Select og Nordea Invest Porte­følje, og formuen i fondene er vokset med 100 milliarder kr. over en ganske kort årrække. Væksten er dels drevet af positive afkast, men især fordi mange nye investorer er kommet om bord.

Bankernes betaling for rådgivning af investorer, løbende overvågning og vedligeholdelse af porteføljen m.m. er typisk blevet betalt via de investeringsforeninger, der anvendes i portefølje­plejen.

Alternativt kunne betalingen være opkrævet direkte hos investor, men kutymen har traditionelt været, at den primære betaling for rådgivning skete via fondene.

Nogle banker har dog i tillæg til den modtagne betaling fra fondene også opkrævet betaling direkte hos kunden. Betalingerne beregnes ofte efter formuens størrelse, så jo større opsparing den enkelte kunde har, des mere betaler vedkommende for rådgivningen.

investeringer

Historisk har cirka halvdelen af omkostningerne i en investeringsforening været betaling til deres distri­­bu­tører (banker) for rådgivning m.m. af kunderne om investerings­produkterne.

Danske investorer betaler ca. 1,2 pct. om året i løbende fondsomkostninger, så rundt regnet er 0,6 pct. af formuen gået til rådgivning. Det lyder måske ikke af meget, men beløbsmæssigt er det ca. fem milliarder kr., som danskerne betaler for rådgivning.

Det svarer til ca. 6.250 kr. i årlig betaling for den typiske investor, men er værdien af ens formue det dobbelte af den gennem­snitlige investors formue, betaler man tilsvarende det dobbelte for rådgivningen.

BRITAIN-EU/REVERSE

Der er med andre ord tale om en ganske betydelig betaling, men fordi betalingen kun kommer til udtryk i form af lavere fonds­afkast, er den mindre synlig for mange. Ud over denne betaling kommer eventuelle øvrige direkte betalinger til banken for porteføljepleje.

Nye regler fra EU skærper kravene til, hvornår investeringsforeninger kan betale distributører (primært bankerne i Danmark) for rådgivning af investorerne. I resten af Europa træder reglerne i kraft ved årsskiftet, mens de herhjemme har været gældende siden 1. juli.

222195631

Det nye er, at bankerne ikke længere må modtage og beholde betalinger fra investerings­foreninger for rådgivning af investorer i porteføljeplejeaftaler. Fremover skal betalingen opkræves direkte hos investor, og modtager banken alligevel penge fra en investeringsforening for rådgivning, skal beløbet videregives til investor.

Idet cirka halvdelen af formuen i danske investeringsfonde er knyttet op på pleje­produkter, er det i teorien halvdelen af den samlede rådgivningsbetaling, dvs. 2,5 milliarder kr., som bankerne ikke længere kan modtage fra investerings­foreningerne.

533825182

Beløbet skal nu opkræves direkte hos kunden. I teorien burde kundernes omkostningsprocenter i investeringsfonde, der anvendes i plejeprodukter, derfor ligeledes halveres (fra ca. 1,2 pct. til 0,6 pct.) og den samlede betaling i fondsomkostninger falde med 2,5 milliarder kr.

Men selv hvis det på papiret skulle blive en nulsumsløsning for kunden, dvs. der skal hverken betales mere eller mindre som følge af de nye regler, bliver det faktisk dyrere alligevel. Beløbet er nu momspligtigt og skal betales af beskattede midler og kan ikke længere fradrages på selvangivelsen (i form af mindre afkast til beskatning).

TOPSHOT-US-POLITICS-TRUMP-ARRIVAL

Selv om vi ser bort fra denne økonomiske ulempe, er det tvivlsomt, om det for kunden ville ende med en nulsumsløsning.

Det skyldes bl.a. nye og ændrede omkostningsstrukturer i flere investeringsfonde, hvor betalingen for rådgivningen ikke længere udgør halvdelen af de samlede omkostninger, men en langt mindre andel.

Der er eksempler på fonde, hvor rådgivningsbetalingen (som andel af de samlede fondsomkostninger) er faldet 80 pct., men de samlede fonds­omkostninger er stort set uændrede og kun faldet nogle få procenter.

03BUSbagside-1-154929.jpg

Hensigten med de nye regler er et ønske om at fjerne incitamentet i distributionsleddet til at anbefale bestemte investerings­fonde frem for andre, alene på baggrund af hvor den største rådgivningsbetaling kan opnås.

I et marked med f.eks. mange uafhængige distributører vil det kunne give god mening, men derimod er effekten nok begrænset på det danske marked, hvor bankerne dominerer distributionen og samarbejder tæt med typisk bare én investeringsforening.

Årsagen er den simple, at banken ud over rådgivnings­betaling også i mange tilfælde tjener på f.eks. portefølje­forvaltning, depot­opbevaring og andre mere administra­tive ydelser.

Derfor vil de nye vilkår for pleje­produkter næppe få den store effekt herhjemme på hverken kundernes samlede omkostninger eller anbefalede investeringsfonde.

penge

Fra årsskiftet vil flere nye EU-regler skærpe kravene til, hvornår banker og andre distributører i almindelige rådgivningssituationer kan beholde betalingen for rådgivning.

Det kan kun ske, hvis kvalitetsforbedrende services leveres til kunden, ligesom kravene til gennemsigtighed om alle omkostninger, som betales direkte eller indirekte af investor, skærpes.

Sidstnævnte vil muligvis i et længere tidsperspektiv kunne føre til et nedad­gående pres på omkostningerne i takt med større bevågenhed og transparens om, hvor meget der reelt betales.

15BUSThomas-Lund-2-115605.jpg

De nye regler lægger op til forbedret transparens, kvalitet i rådgivningen af investorerne, og at investorer godtgøres for evt. betalt provision, der ikke er forbundet med løbende mærkbare fordele og kvalitetsforbedrende services ydet til investorerne.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, ­­er chef­analytiker hos Morningstar.

Boligejerne er blandt vinderne i finanslov boliglån

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen