Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Ekspert: Swipp har to muligheder – luk eller hop i seng med Nets

Nordea forlader Swipp til fordel for Mobilepay
Teleekspert mener, at der er stor sandsynlighed for, at Swipp vil blive solgt til Nets. Arkivoto: Claus Bech/Scanpix 2016 Foto:

Det smarteste bankerne bag Swipp-samarbejdet kan gøre, er at sælge Swipp til Nets. Og det vil med stor sandsynlighed ske, mener teleekspert John Strand.

»Swipp er ligesom en løvemor, der bliver ved med at slæbe rundt på sin dødfødte løveunge. Men den har aldrig været i live, så glem den,« lyder det fra teleekspert John Strand fra Strand Consult.

Han ser kun to muligheder for den mobile betalingsløsning Swipp, som storbanken Nordea netop har vendt ryggen til fordel for MobilePay. Og hvis man ikke ønsker at begrave Swipp, er der reelt kun én mulighed tilbage.

DB

»Det smarteste bankerne bag Swipp kan gøre, er at sælge Swipp til Nets. Der er stor sandsynlighed for, at Swipp bliver overtaget af Nets, og at Swipp dermed vil blive forvandlet til det mobile dankort. Og så vil det blive en kamp mellem Nets på den ene side og Nordea og Danske Bank på den anden side,« siger John Strand.

Nets

Mens Swipp er et samarbejde mellem omkring 70 pengeinstitutter, har MobilePay hidtil været Danske Banks enemærke og stolthed. Men nu er MobilePay i gang med at blive skilt ud i et seperat datterselskab med en selvstændig bestyrelse og skal ikke længere markedsføres som en del af Danske Bank.

Det blev meldt ud torsdag morgen, hvor det samtidig kom frem, at Nordea trækker sig fra Swipp-samarbejdet for at blive en del af det nye MobilePay. Desuden indeholdte den fælles pressemeddelelse fra Danmarks to største banker også en invitation til de øvrige banker i Swipp-samarbejdet om at tilslutte sig MobilePay.

Nord

Og John Strand vurderer, at vi lynhurtigt kommer til at se flere banker takke ja til den invitation.

»Jeg tror, at mange bankdirektører lige nu sidder og tænker, at det nok ikke gør den store forskel, om de hopper i seng med den ene eller anden. Men i sidste ende er der nok flere, der hellere vil hoppe i seng med MobilePay og skabe et pres på Nets, end de vil hoppe i seng med Nets,« siger han.

At MobilePay bliver skilt ud i et separat selskab med egen bestyrelse, sender ifølge teleeksperten et meget klart signal om, at Danske Bank og Nordea i fællesskab vil gå i flæsket på Nets, der forventes at lancere det mobile dankort i begyndelsen af det nye år.

»Der er kun et seriøst alternativ til Mobilepay, og det er det mobile dankort. Hvis det ikke får opbakning fra pengeinstitutterne i Danmark, så bliver det mobile dankort »Swipp II«,« siger John Strand.

mobilePay

Derfor mener han, at det er oplagt for Swipp at gå til Nets og sige, »I har en total dominans på dankortet, jeres markedsandel på mobilbetaling er ikke-eksisterende. I skal ind med det mobile dankort, og vi kan tilføre jer de første kunder og aftaler, hvis vi går sammen«.

»Der er ingen tvivl om, at Mobilepay har været begrænset af at være en del af Danske Bank. Ved at skille det ud i et selskab giver man MobilePay mere frihed, og den skal ikke bruges på at ligge i hængekøjen og glæde sig over de over tre millioner, som bruger tjenesten. Men til at skabe konkurrence på betalingsmarkedet,« siger John Strand.

Han mener desuden, at det er på tide, at Nordea sætter hælene i.

»Hvis man ser på, hvor mange hundrede tusinder Nordea-kunder, som er utro hver dag ved at bruge Danske Banks tjenester, så må det løbe koldt ned af ryggen på Nordea – og de andre banker i Swipp-samarbejdet,« lyder det fra John Strand.

Nordea

Allerede fra begyndelsen begik Swippnogle fatale fejl, forklarer han. Den første var, at man kun kunne betjene den gennem ens internetbank. Det næste var, at man skulle være kunde i en af bankerne i Swipp-samarbejdet. Den tredje fejl var, at Nordea havde problemer med løsningen og først var oppe at køre flere måneder efter de andre banker. Så i en lang periode kunne Nordeas kunder slet ikke bruge Swipp, hvilket nærmets var at kaste dem i armene på MobilePay.

»Swipp har frem til nu bare lignet en dårlig kopi af Mobilepay. Hvis Mobilepay er Luis Vuitton indenfor mobilbetaling, ligner Swipp en billig kopi købt i Bangkok. Det viser virkelig forskellen på god ledelse og dårlig ledelse. Det er lang tid siden, vi har haft to spillere, som har kæmpet så meget med ret identiske produkter, men hvor den ene har fået så mange bank.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen