Berlingske Business

Din livsstil afgør dine lånemuligheder

shoppingtaske_artikel.jpg
Bankrådgivere spørger mere end tidligere, før de bevilger lån til danskerne, og det er ofte privatforbruget, der er i fokus . Foto:

Din egen adfærd gør en voldsom forskel i det beløb, som du kan låne i banken og realkreditselskabet.

Stor rejselyst eller hang til dyre bøffer og rødvin kan lægge en kraftig dæmper på bankens lyst til at låne dig penge. Et højt privatforbrug kan nemt skære en halv million kroner af det beløb, som du kan købe ejerbolig for, viser beregninger, som storbanken Nordea har lavet over kreditvurderinger af en modelfamilie tillagt forskellige forbrugsmønstre.

Men omhyggelig forberedelse kan i nogle situationer forbedre din chance for at låne det ønskede beløb.

Beregningerne viser, at et merforbrug for 3.000 kroner om måneden sænker det beløb, som Nordea vil låne dig til et boligkøb, med 542.000 kroner, så en modelfamilie på fire i stedet for et hus til knap 2,4 millioner kroner kun kan købe bolig for 1,83 millioner kroner. Også selv om du bedyrer, at du er villig til at lægge stilen om til hakkebøffer og havregryn.

"Vores erfaringer viser, at det er meget svært at skære ned på sit forbrug. Det går måske godt i et kvartal, men så begynder det som regel at skride," siger chef for privatrådgivningen i Nordea Henning Bonde.

En af de mest udbredte tommelfingerregler er, at du kan købe bolig for tre årsindkomster. Nogle banker læner sig meget op ad tommelfingerregler for bl.a. det beløb, du skal have til rådighed hver måned efter fast omkostninger, mens Nordea anlægger en meget individuel betragtning. Det betyder, at personer med lavere rådighedsbeløb i nogle situationer kan låne et større beløb, end kunder med et større rådighedsbeløb, hvis deres forbrugsmønstre er forskellige.

Hvis du med andre ord har vist, at du er nøjsom og kan leve på en sten, så er banken mere villig til at låne dig penge, end hvis du gennem de seneste 12 måneder har brugt hele dit rådighedsbeløb.

"Vores regneeksempler viser, hvor forskelligt tingene kan falde ud ved individuel rådgivning, og andre faktorer end forbruget spiller ind. Der kan for eksempel også være tale om ekstra indtægter, eller at indkomsterne er ulige fordelt mellem ægtefællerne, så topskatten rammer hårdere," forklarer Henning Bonde.

Læs også: Bliv klar til stævnemødet med banken

Generelt skal bankerne balancere mellem indtægter på at låne penge ud og risikoen ved at gøre det - en risiko som vel at mærke eksisterer for både banken og kunden, der begge kommer økonomisk til skade ved for stort udlån.

"Vi skal jo sikre, både at kunden kan leve et godt liv, og at han kan betale sine renter, så vi ikke taber penge," siger vicedirektør i Danske Bank Rina Asmussen.

Forbrugerrådet er enig med storbanken.

"Det er ikke så vigtigt, hvilken metode banken bruger til at kreditvurdere. Det vigtige er, at der bliver lavet en ordentlig kreditvurdering. I nogle finansieringsselskaber består kreditvurderingen kun af en søgning i RKI, og det er efter vores opfattelse helt grotesk,"siger økonom i Forbrugerrådet Troels Hauer Holmberg.

Rådet er generelt tilhænger af at flytte bank, hvis man er uenig i bankens kreditvurdering. Men økonomen tager dog et forbehold.

"Hvis du som forbruger er uenig i bankens kreditvurdering, så er vores råd at pakke sine ting og flytte til en anden bank. Der har vist sig at være store forskelle blandt bankernes kreditvurderinger. Men forskellene kan skyldes både kreditvurderingsmetoden, prisen på lånet og bankens risikovillighed – altså hvor stor en chance den vil tage når den låner penge ud. Faren ved at shoppe rundt er, at en risikovillig bank måske yder et for stort lån i forhold til den risiko, som du bør tage," siger han.

Nordea tager udgangspunkt i et rådighedsbeløb på 12.000 kroner, mens Danske Bank regner med 14.000 kroner til en familie på fire efter faste udgifter. Beløbet justeres efter prisudviklingen, og til sammenligning bruges der ved gældssanering af danskere et beløb på 13.500 kroner, der skal være til rådighed for en familie på fire.

Men Nordeas krav til rådighedsbeløbet kan hurtigt stige til 18.000 kroner om måneden, hvis familiens livsstil ser ud til at kræve det. Og dermed falder det beløb, som den nævnte familie kan købe ejerbolig for, til kun knap 1,3 millioner kroner.

Finanskrisen har også fået rådgiverne i bankerne til at spidse blyanten, når de regner på lånemuligheder. Både Danske Bank og Nordea afviser, at kreditpolitikken er skærpet generelt. Men spørgsmålene er blevet flere og skarpere.

"For to år siden kunne du sælge huset eller en bil igen efter et halvt år uden at tabe meget på det. Det kan du ikke mere, så vi spørger nok mere nu, end for et år siden," siger Rina Asmussen.

Læs også: Bliv klar til stævnemødet med banken

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen