Berlingske Business
12:07USA's nye toldsatser kan øge spændingerne med Kina

Derfor udhules danskernes milliardstore opsparing dag for dag

penge
Danskernes opsparing på bankkonti er ifølge de seneste tal for august vokset til 861 milliarder kroner. Heraf står de 570 milliarder kroner på anfordringskonti til et rundt nul i rente. I august blev de seneste inflationstal opgjort til 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Foto:

Danskernes milliardstore opsparing visner på bankkonti, der i bedste fald giver en rente på én procent. Størsteparten af opsparingen står på anfordringskonti uden rente.

Milliarder af spareskillinger sygner hen på bankkonti til næsten ingen rente. Mange af dem endda til et rundt nul på konti, hvor de kan hæves fra dag til dag.

Men dermed går danskerne med de passive formuer glip af enorme afkast. Selv et beskedent afkast på to pct. på de milliarder, der står på anfordringskonti, ville udløse en gevinst på 11,4 milliarder kr. årligt, der ville gå direkte ud i danskernes husholdninger.

»Brug mere«

Danskernes opsparing på bankkonti er ifølge de seneste tal for august vokset til 861 milliarder kroner. Heraf står de 570 milliarder kroner på anfordringskonti til et rundt nul i rente. I august blev de seneste inflationstal opgjort til 0,5 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Men tallet kan snyde lidt, for hvis forbrugerpriserne fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, så er den underliggende inflation på 1,3 pct., som opsparingerne skrumper med – foruden den skat, der skal betales af eventuelle renteindtægter.

Det paradoksale er, at danskernes opsparing på bankkonti er steget i takt med, at renten er faldet. Da finanskrisen satte ind i 2008 og udløste rentefald, var vores samlede indestående på bankkonti på kun 678 mia. kroner – 182 mia. kroner mindre end i dag.

»Centralbankerne har jo sat renterne ned for at få os til at lade være med at spare så meget op og bruge mere på forbrug,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

Men både han og seniorstrateg Tine Choi i Nordea påpeger en af årsagerne til de voksende konti.

»Alternativet til en bankkonto har traditionelt været obligationer, men vi kan ikke regne os frem til et positivt afkast på korte obligationer i øjeblikket,« siger Tine Choi.

Jagter rente

Købere af obligationer kan ikke regne med gevinst på nogen fronter, da renten er banket helt i bund, og kursen samtidig næsten kun kan falde fra det rekordhøje niveau. Det betyder, at der umiddelbart fra investeringens dag ét er udsigt til nul i rente samt på længere sigt udsigt til kurstab.

Selv ved at sætte sine sparepenge på auktion via bankportalen Mybankers system, kan der lige nu kun hentes renter på højest 1,05 pct. ved binding i tre år og beløb mellem 400.000 og 1,4 mio. kroner. Blandt dem, der jagter en risikofri rente i øjeblikket, er forretningsfører Jesper Holm i grundejerfore­ningen Rønneholtparken i Lillerød, Nordsjælland. Den 549 rækkehuse store bebyggelse har usædvanligt mange og store fælles opgaver i foreningen, som blandt andet driver eget kraftvarmeværk.

»Dermed er vi jo et stort driftsselskab, og i forbindelse med overvejelser om den fremtidige varmeforsyning fik vi en del penge tilbage, som vi har behov for at spare op,« siger Jesper Holm.

Beløbet på omkring syv mio. kroner ville svinde ind på grund af inflationen, medmindre de aktivt blev placeret til den højest mulige rente. Og samtidig skulle pengene kunne frigøres med et års varsel. Etårige obligationers rente har i perioder ligget under nul, og derfor rettede foreningen blikket mod Mybankers auktion.

Men Jesper Holm har trods anstrengelserne set renten falde støt over de seneste par år.

»Tidligere fik vi måske 12-14 bud ind, og nu får vi fire-fem stykker, og dem laver vi aftaler med alle sammen. Vi har været oppe på en rente på 4,5 pct., og de bedste bud er nu på én pct.,« siger han.

Men der er andre muligheder for at skaffe sig et afkast ved blot at skrue en lille smule op for risikoen, og især boligejere har mulighed for at investere opsparingen med et langt større afkast, end investeringer uden en meget stor risiko kan skaffe. Men så er den oprindelige investering også bundet i ejendommen.

Lån mellem private

Lån til andre privatpersoner og små virksomheder kaldes crowdfunding, og det kan være et givtigt alternativ til at sætte sine penge i banken. Spørgsmålet er risikoen, som kan være svær at gennemskue.

Jagten på afkast af spareskillingerne kan tage en tur omkring udlån til andre privatpersoner eller små virksomheder. Renten ligger milevidt over den rente, som selv den mest generøse bank tilbyder på indlån. Men som hovedregel følges afkast og risiko ad – også selv om en af formidlerne af private udlån hævder, at risikoen er lav.

Better Rates er en af de formidlere, der er godkendt af Finanstilsynet.

»Med crowdlending, som er udbredt i både USA og England, fjerner vi bankens fordyrende mellemled og lader private långivere og låntagere finde hinanden på vores platform,« forklarer Marc Rossing og peger blandt andet på de traditionelle bankers udgifter til personale, filialer og regulering, som Better Rates ikke har.

Ifølge direktøren kan udlånere opnå et bruttoafkast på mellem 6,99 og 15,99 procent årligt ved at investere dem som udlån via Better Rates. Og udlånere kan placere beløb helt ned til 100 kroner i hvert enkelt af de lån, som låntagerne ansøger om.

En anden af de store portaler er Flexfunding.dk, hvor långivere har opnået en gennemsnitlig rente for alle gennemførte lån på 8,45 procent. Løbetiden for lånene er mellem et halvt og ti år, og låntagerne gennemgår en kreditvurdering, så de ifølge Flexfunding er »robuste, kreditværdige virksomheder«, hvilket minimerer risikoen for tab for udlånere.

Systemerne indebærer, at udlånere vælger blandt ansøgere om lån, der kreditvurderes og rates, hvilket styrer renten på lånet. Jo højere risiko, desto højere rente.

»Som investor giver crowdlending mulighed for, at man kan øge sit afkast og samtidig få en god spredning af risikoen. Der er transparens i forhold til de låntagere, man låner til, ligesom man kan minimere risikoen ved at sprede sine udlån over en lang række låntagere,« siger Marc Rossing.

Aktier med lav risiko

Når traditionelle obligationer ikke længere giver afkast, står aktier og andre obligationstyper næst i rækken for investorer, der vil have lidt afkast af opsparingen og helst vil sætte den i traditionelle aktiver.

Der er ingen vej uden om en bankkonto, hvis risikoen skal være nul på opsparingen. Bankerne kan nemlig ikke drive selv et lille plus ud af obligationsinvesteringer med det nuværende renteniveau.

Men hvis der skrues en lille smule op for risikoen, så kan der købes aktier – dog uden garanti for at tabe penge. Nordeas seniorstrateg Tine Choi har for Berlingske Business sammensat en portefølje af investeringsforeninger med mindst mulig risiko.

»Vi anbefaler kunder, der ønsker minimal risiko, at sætte pengene ind på en fastrente-konto, da vi ikke kan regne et positivt forventet afkast hjem på korte obligationer. Men dette er den investeringsprofil med lavest mulige risikoprofil i vores univers, hvis man ønsker at være investeret på finansmarkederne,« forklarer hun.

Den indeholder følgende papirer:

  • Danske aktier: 6 pct.
  • Europa: 5 pct.
  • USA: 9 pct.
  • Japan: 1 pct.
  • Fjernøsten/emerging markets: 4 pct.
  • Virksomhedsobligationer højrente: 10 pct.
  • Højrentelande: 10 pct.
  • Danske obligationer: 50 pct.
  • Virksomhedsobligationer høj kvalitet: 5 pct.

Samlet set indeholder porteføljen 25 pct. aktier og 75 pct. forskellige obligationer, og den har år til dato givet et afkast på 2,22 pct. Og så er pengene ikke mere bundet, end at papirerne kan sælges fra dag til dag.

»Ud fra denne portefølje over- og undervægter vi løbende,« forklarer Tine Choi.

Lige nu er Nordea neutrale og fastholder den nævnte fordeling. Og internt i aktivgrupperne anbefaler Nordea lige nu at overvægte amerikanske aktier og undervægter emerging markets – lande under udvikling. Og blandt obligationerne overvægter banken virksomhedsobligationer og danske realkreditobligationer, mens virksomhedsobligationer høj kvalitet undervægtes.

Isolering luner på flere måder

Investering i forbedring af sin bolig energimæssigt luner på mere end én måde. Lige nu er afkastet ved at sætte opsparing i energioptimering af en bolig højere end på en bankkonto.

Der kan være kolde kontanter i at gøre sin bolig varmere. Med andre ord er der lige nu et langt højere afkast på at investere i at energiforbedre et hus end ved at sætte penge i banken.

Det viser beregninger fra Energistyrelsen på baggrund af et almindeligt parcelhus. På et konkret eksempel kan der spares 25.000 kroner om året på energiregningen efter en investering på 312.000 kr. – altså et årligt afkast på otte pct., som er meget svært at finde tilsvarende i bankerne eller på finansmarkederne uden en betydelig risiko.

Baggrunden for afkastet er en omfattende energirenovering af et hus på 150 kvadratmeter, som er bygget i 1954 med den tidstypiske opvarmning med oliefyr. Renoveringen omfatter først og fremmest at erstatte fyret med vedvarende energi som f.eks. varmepumper eller jordvarme. Dertil kommer en efterisolering af husets førstesal, og i alt beløber investering sig til de 312.000 kroner.

Selv hvis pengene ikke står i banken, kan det også betale sig at låne til den nævnte renovering med de nuværende renter. Ifølge Energistyrelsen og beregninger fra BRF Kredit kan samme familie opnå et årligt overskud på 10.000 kroner, hvis den samme investeringen på 312.000 kroner er finansieret med en rente på fem procent over 30 år.

Foruden hjælp til at planlægge projektet i BedreBoligordningen under Energistyrelsen kan der søges tilskud til energiforbedring af boliger, lige som regeringens Boligjobordning gør det muligt at trække arbejdsløn fra og dermed opnå en endnu bedre forrentning af investeringen. Fra 2016 har ordningen en grøn profil, så der kan søges fradrag for 12.000 kr. arbejdsløn per voksne person i husstanden for en lang række energiforbedrende samt klimatilpassende tiltag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen