Berlingske Business

Der skal pris på rådgivning i banken

pix-bankraadgivning

Bankerne vil sælge, mens kunder vil have gode råd. Den skævhed kan der rettes op på, ved at kunderne betaler for rådgivning i banken.

De private investorer vil helst have god rådgivning i deres pengeinstitut, men det tjener banken ingen penge på. Den får kun penge i kassen ved at sælge bankens produkter.

Det giver en skævhed i forholdet mellem banken og den enkelte kunde, som der skal rettes op på ved, at de private skal til at betale for at få rådgivning i banken.Det system vil også tage højde for, at i mange situationer kan den bedste rådgivning fra bankens side være, at den enkelte investor slet ikke skal handle og købe nye produkter.

Sådan lyder det fra økonom dr. Harry Hurzeler fra Swiss Finance Institute. Han er i øjeblikket i Danmark for at holde oplæg for de ansatte i Danske Banks private banking.Harry Hurzeler fremhæver, at internationale undersøgelser viser, at råd og service er de to ting, som de private kunder først og fremmest lægger vægt på, når de skal evaluere deres bank.

»Kunderne vil have integreret råd og service. Det er det vigtigste for dem, men i dag betaler vi ikke bankerne for at få råd. Kun for at købe produkter. Det system hjælper ikke med at give bankkunderne den bedst mulige rådgivning. Der er ganske enkelt nogle incitamentproblemer,« siger Harry Hurzeler, der erkender, at det kan være svært at få de private til at acceptere, at taxametret tæller, når man er til møde med bankrådgiveren.

»Det behøver ikke at være timebetaling. Der kan være tale om en engangs-betaling. Hvis man eksempelvis er syg og går til lægen, betaler man også for konsultationen, selv om lægen finder ud af, at man ikke fejler noget,« siger Harry Hurzeler.

»På samme måde skal man kunne gå til sin bank og måske få det råd, at det bedste for den enkelte investor vil være, at vedkommende ikke køber nogen nye produkter,« siger Harry Hurzeler, der fremhæver, at man i Storbritannien har indført en lov, som tvinger bankerne til at fortælle kunderne, hvor meget de skal betale for rådgivningen.

Mere kedelig tilgang

Harry Hurzeler understreger, at trods de senere års dårlige økonomi rundt omkring i verden, så er markedet for private banking vokset. Både i antal og kundernes formue.I Danmark er der på nuværende tidspunkt omkring 46.000 personer, som har en formue på mere end én mio. dollars. I den sammenhæng er det første hus og bil ikke medregnet.

Men hele dagsordenen for de private investorer har ændret sig efter finanskrisen. Jagten på at få størst mulige afkast er droslet ned.Det gælder specielt i det lidt rigere segment af de private kunder i form af private banking.

»Før finanskrisen var alle nye investeringsprodukter, som kom på markedet godt. Her efter krisen er kunderne blevet meget mere forsigtige. De er ikke så ivrige efter nye produkter og tænker mere lang sigtet,« siger Harry Hurzeler.

»Det gælder om at finde den rigtige sammensætning af, hvor mange aktier og obligationer den enkelte skal have. Der skal være tale om en portefølje, som kunderne kan holde fast i, selv om markederne går ned. Det er en mere kedelig og konservativ tilgang til investeringerne,« siger Harry Hurzeler, der fremhæver, at bankerne ligeledes skal have en langt bedre forståelse af, hvordan de private opfatter gevinster og tab på deres investeringer.

»For den enkelte er en dollar tabt langt værre end en dollar vundet. Ligeledes er den første gevinst på 10.000 dollar langt mere værd end den næste. Det skal være et stort fokus i bankernes rådgivning,« siger Harry Hurzeler.

Tilbyd færre fonde

Han mener, at bankerne, når de taler med de private, ofte gør den fejl, at de tilbyder alt for mange forskellige investeringsprodukter. Og bankerne er for ivrige efter at udbyde nye produkter. Det er ikke med til at hjælpe de private investorer.

Harry Hurzeler påpeger, at der verden over findes over 70.000 fonde med forskellige sammensætninger af aktier og obligationer. Men det tal er helt skævt i forhold til, at der kun findes omkring 50.000 børsnoterede aktier verden over.

»Bankerne skal rådgive om færre fonde, som den enkelte kan investere i. Der skal måske kun rådgives om to, tre eller fire. Der behøver ikke at være så mange at vælge i mellem, og der skal måske kun rådgives om to, tre eller fire. Det vil gøre det nemmere for de private investorer,« siger Harry Hurzeler.

»Det handler om at fokusere på, hvilke risiko investoren vil tage og gøre vedkommendes valg klart for den enkelte. Det er vigtigt, at bankerne fortæller kunderne, at hvis de ønsker et afkast på eksempelvis 20 pct., så kan det ikke lade sig gøre, uden at de tager en risiko,« siger Harry Hurzeler, der påpeger, at bankerne i deres rådgivning skal gå tættere på kunderne og være bedre til at forstå den enkelte.

»Det har de altid gjort, men det bliver endnu mere vigtigt fremover,« siger Harry Hurzeler.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen