Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

»Der er nogle kønsrollemønstre, som vi falder ind i uden helt selv at kunne se det«

Billede
»Kvinderne skal ind i kampen. Jeg kan ikke lide at bruge ordet skyld, men kvinderne skylder sig selv at interessere sig mere for privatøkonomien,« siger ann Lehmann Erichsen. (Foto: Nikolai Linares)

Mænd står for boliglån og billån, mens kvinder fylder køleskabet og køber tøj til mand og børn. Er kønsrollerne i de danske husholdninger virkelig så karikerede og stivnede? Tjah, tjoh, næsten og alligevel ikke helt, lyder svaret fra forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen. Hun har næsten været ved at give op med hensyn til at ændre kønsrollerne i privatøkonomien.

Hvorfor interesserer kvinder sig ikke for privatøkonomi?

Vi både indleder og slutter med det noget fordomsfulde spørgsmål. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, tøver, leder efter ordene og genoptager så den talestrøm, der er foregået via en lang række mails og på hendes kontor i Nordeas sorte bygning på Københavns Havn.

»Det er ... Jamen, det er jo ikke helt rigtigt, at de ikke gør. Men hvorfor interesserer kvinder sig kun for udvalgte dele af privatøkonomien i parforhold? Jeg mener, at der er nogle kønsrollemønstre, som vi falder ind i uden helt selv at kunne se det,« siger Ann Lehmann Erichsen, der i en mail et par dage tidligere formulerede formålet med interviewet endnu klarere:

01BUS20160628-124920-4-1153.jpg

»Og det her handler IKKE om at sige, at kvinder er dårlige til økonomi, for kvinderne kan godt. Det handler om at pege på, at vi er marionetdukker i det usynlige kønsrolleskuespil, og det er først ved at pege på kønsrolleøkonomiens skadelige effekter, at vi kan se, hvad vi kan ændre og gøre anderledes, hvis vi vil bryde ud af kønsrollerne,« som hun skrev.

Men tilbage til den muligvis fordomsfulde præmis for det indledende spørgsmål. For den er ikke grebet ud af den blå luft. Talrige undersøgelser viser, at det i langt overvejende grad er mændene, der styrer bil- og boliglån, abonnement på TV og internet, el, vand, varme og gas. Hvis man ser på den gennemsnitlige husholdning som 100 kr., så har manden ansvaret for 66 kr., mens kvinden har ansvaret for 34 kr.

»Det er en forsømt og glemt del i ligestillingsdebatten. Viden om og forståelse af din egen økonomi er magt, og det vil gavne kvinderne helt enormt meget, hvis de tog den magt mere,« siger Ann Lehmann Erichsen, der for nylig har brugt sin egen magt til at købe en ny rubinrød Peugeot 208.

Hun har de seneste ti år arbejdet som såkaldt forbrugerøkonom i Nordea. En svensk opfindelse i den nordiske storbank, hvor hun skal indsamle og formidle viden om privatøkonomi. I alle årene har det været et selvstændigt mål for hende at få kvinder til at interesse sig mere for privatøkonomi. Det har langtfra været en ubetinget succes, erkender Ann Lehmann Erichsen:

»Jeg vil sige, at jeg har givet op på den måde, at der er ingen nem løsning på at ændre kønsrollerne i økonomien derhjemme. Der er rigtigt mange tabuer omkring det her, og nogle regler man ikke må overtræde. Man må ikke skælde kvinder ud og sige, at nu skal de tage sig sammen, fordi så mister de lysten til at lytte.«

.Save money for prepare

Så du har ikke givet op?

»Nej. Men da jeg begyndte, tænkte jeg, at det var et problem, som man sagtens kunne løse. Altså at være med til at udligne disse forskelle. Men jeg kan nu se, at det er som at bestige Mount Everest, og vi er kun lige begyndt. Det bliver bedre, men det går meget langsomt,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Gennem årene har Ann Lehmann Erichsen lavet en lang række undersøgelser om kønsforskellene med hensyn til danskernes privatøkonomi. Det er blandt andet på baggrund af en stor nordisk Nordea-undersøgelse fra 2011, »Mine, dine og vores penge«, at Ann Lehmann Erichsen laver regnestykket med de 66 kr. og 34 kr.

»Det her rykker sig ikke ret hurtigt, så den gælder stadig,« konstaterer hun.

Men der er også nyere undersøgelser. Blandt andet fik Ann Lehmann Erichsen i 2013 Gallup til at spørge 1.500 danskere om, hvem der har bedst overblik over boliglånet. 54 procent af mændene svarer dem selv, og kvinderne er ikke voldsomt uenige. I undersøgelsen svarer 21 procent af kvinderne godt nok, at de selv har bedst overblik, men 26 procent af kvinderne svarer, at det har manden.

Samme tendens ses i en Gallup-undersøgelse for Nordea fra december sidste år, som fik Ann Lehmann Erichsen til at konkludere, at »parforhold og fælles økonomi ikke er et fælles projekt«. I undersøgelsen svarer 66 procent af mændene, at det i deres par­forhold er dem, der har bedst overblik over det fælles forbrug på el, vand og varme, både hvad angår udgifterne og betingelserne. Mindre end hver tiende mand mener, at kvinderne har bedst styr på det. Spørger man kvinderne, er tallene lidt anderledes, men billedet er det samme. 27 procent af kvinderne svarer, at de selv har bedst overblik over det, mens 37 procent af kvinderne svarer, at det har deres partner. I undersøgelsen bliver der også spurgt til billån og udgifterne til telefoni, internet og streamingtjenester. Her gør samme tendens sig gældende: De danske mænd siger, de har bedst overblik, og kvinderne giver dem stort set ret.

Men hvorfor er det egentlig sådan?

»Det må man spørge forældrene om. Men en del af problemet skyldes opdragelse. Jeg tror ikke, at forældre kan se i hverdagen, at de gør forskel på deres drenge og piger. Det er heller ikke enorme forskelle, men de er der hele tiden, og den opdragelse afspejler sig også i en forskellig tilgang til privatøkonomien,« siger Ann Lehmann Erichsen og peger på, hvordan forældre i mange tilfælde giver lommepenge:

»Til drengene siger forældrene: Husk nu at lave dine lektier, så får du lommepenge. Til pigerne siger de: Pas lillebror, så får du lommepenge. Det er karikeret og selvfølgelig ikke et entydigt billede. Men overordnet set, så er der mere fokus på omsorg i opdragelsen af pigerne, og på karriere i opdragelsen af drengene. De forskelle slår igennem i vores forhold til vores egen økonomi, når vi bliver voksne,« påpeger hun.

.Save money for prepare

Samtidig viser undersøgelser også, at drengene i højere grad står på egne ben økonomisk end pigerne, når de flytter hjemmefra.

»Pigerne får lidt mere økonomisk hjælp hjemmefra, når de er voksne. Det hjælper heller ikke til at udligne disse forskelle. Vi skal opdrage vores børn lige. Hvis teenage-drengen skal løbe med aviser, så skal teenagepigen også løbe med aviser. De fleste siger nok, at de ikke gør forskel, men i vores undersøgelser kan vi altså se de her forskelle,« konstaterer Ann Lehmann Erichsen.

Hun mener, at blandt andet medierne – Berlingske inklusive – bærer et medansvar for den skæve fordeling af rollerne i privatøkonomien i de danske hjem.

»Problemet er, at privatøkonomi har et skær af tristesse over sig. Det er mest noget for mænd. Også hos jer på Berlingske. Og i damebladene har man kun fokus på tasker og forbrug,« siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer: »Kvinderne har travlt, og det skal være let at læse. Det har vi jo opdraget kvinderne til med dameblade. Samtidig skal vi både købe tøj til manden og børnene, fylde køleskabet, være gaveminister i hjemmet og planlægge ferien. Derfor ender det med, at manden tager sig af de store og kedelige ting. Men det er jo netop ikke kedeligt, om man vælger et fastforrentet eller variabelt lån. Det handler i sidste ende om, hvor mange penge man har til alt det sjove.«

Hvis man ønsker forandring og ligestilling i økonomien i de danske hjem, så er der altså lang vej endnu og grund til sortsyn, hvis man spørger Ann Lehmann Erichsen. Men der sker alligevel noget, påpeger hun.

Valentin

»De seneste ti år er noget også ændret. Langt flere kvinder er blevet hovedforsørgere i parforhold, altså den med den højeste indtjening. I dag er hver tredje kvinde hovedforsørger, og der er en tendens til, at når man er hovedforsøger, så sidder man også for enden af Excel-arket og holder styr på, om forsikringerne eller lånene er for dyre. Så man kan se en udvikling her.«

Men er det overhovedet et problem, at de klassiske kønsroller dominerer foran netbanken og budgettet i Excel? I Nordea-undersøgelsen fra 2011 erklærer langt størsteparten af de adspurgte, både mænd og kvinder, sig tilfredse med deres indflydelse på husholdningens udgifter. Så hvad er egentlig problemet?

»Der er forskellige interesser, og folk skal jo indrette sig, som de har lyst til. Men det er stadig vigtigt at tale om og gøre opmærksom på disse til tider usynlige forskelle af flere grunde. Blandt andet fordi næsten halvdelen af alle danske par bliver skilt. Alene af den grund burde kvinder interessere sig for det, da manden ellers har magten over den fælles økonomi og forståelsen af den,« siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:


»Hvis kvinderne var bedre til økonomi, var de også bedre rustet til de diskussioner, om man skal bruge pengene på en ny racercykel, ferie eller hvad det nu måtte være. Når du er spundet ind i et kønsrollemønster, så kan det være svært at komme ud af. Så kvinderne skal ind i kampen. Jeg kan ikke lide at bruge ordet skyld, men kvinderne skylder sig selv at interessere sig mere for privatøkonomien.«

RENE DELEURAN MOLGAARD ANDERSE

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen