Berlingske Business

Danske familier har større rådighedsbeløb end nogensinde før

520566136.jpg
En familie har i gennemsnit 620.000 kroner om året.

Borgerne i Danmark har flere penge til rådighed end nogensinde før. Ledige og studerende er eneste undtagelse.

Danske familier har aldrig haft flere penge mellem hænderne, end de har nu. Det skriver erhvervsmediet Finans.

En gennemsnitlig familie bestående af to voksne og to børn har i gennemsnit 620.000 kroner efter skat om året i såkaldt disponibel indkomst. Det er en stigning på 180.000 kroner på ti år.

Det viser beregninger fra Danske Bank, som i en ny undersøgelse sætter fokus på danskernes økonomiske tryghed.

»Danskernes disponible indkomster begyndte for alvor at stige i 2012, og de disponible indkomster er på det højeste niveau nogensinde,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, til Finans.

Stigning i brug af dankort

Den store fremgang i indkomsten har de seneste år sat gang i privatforbruget.

Siden begyndelsen af 2014 er forbruget steget med 5,9 procent.

Data fra Danske Bank viser, at det er alle aldersgrupper i hele landet, der bruger flere penge.

Mænd bruger i snit 650 kroner mere hver måned til forbrug end i begyndelsen af 2014. For kvinder er fremgangen 450 kroner om måneden.

Økonomisk råd

De disponible indkomsters himmelflugt bunder i, at danskerne har haft en fremgang i reallønnen siden 2013.

Samtidig betyder den lave rente, at boligudgifterne ikke er fulgt med boligprisernes stigning.

Selv om et gennemsnitligt hus i København koster en halv million kroner mere end i 2007, er udgifterne til skatter, renter og bidragssatser faldet med 5000 kroner om måneden i samme periode, viser Danske Banks analyse.

05BUSPix-Medicin-194204.jpg

Det er dog ikke alle, som har fået 180.000 kroner ekstra om året.

Ledige har fået 22.000 kroner ekstra om året, mens indkomsten er gået 15.000 kroner frem for studerende.

Det betyder, at ledige og studerende siden 2005 har haft en nedgang i den disponible indkomst, når man tager højde for inflationen.

»For de studerende så vi eksempelvis, at færre arbejdede ved siden af studierne under krisen, hvilket betød en lavere samlet indkomst.«

»For de ledige skal det formentlig også ses i lyset af forskellige reformer af blandt andet dagpenge og kontanthjælp,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

29BUSHus2-141024.jpg

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen