Berlingske Business

Bliv klar til stævnemøde med banken

colourbox854700_artikel_og_teaser_615_x_339.jpg
Det kan betale sig at være velforberedt til mødet med bankrådgiveren. Foto:

Mens du pudser skoene og sætter håret inden et vigtigt stævnemøde med den udkårne, så skal der andre midler til at gøre sig lækker over for en bank.

Bankrådgiveren venter henne i filialen, og han har noget, du gerne vil have: Et lån måske til et nyt og større hus, måske til en ny bil eller en jordomrejse med ungerne, inden de flytter hjemmefra.

Men det er ikke en blankpudset skosnude eller en velstrøget skjorte, der gør ham blød. Det er orden i papirerne og en gennemtænkt privatøkonomi. Til gengæld skal du ikke forsøge at drukne ømme punkter i privatøkonomien i en smart powerpoint eller et omfangsrigt regneark.

"Du skal skabe et overblik og som minimum have informationerne klar. Tænk også over realiteterne i låneprojektet og over muligheden for at omprioritere ved for eksempel at sælge bil nummer to og tage toget i stedet for," siger vicedirektør i Danske Bank Rina Asmussen.

Hendes nøgleord for kunden er at være realistisk og skabe tillid, og de seks hovedpunkter i regnestykket er:

  • Indkomst
  • Nuværende gæld
  • Månedlige udgifter
  • Jobsituation og jobsikkerhed
  • Boligsituation
  • Civil status

Hvert punkt skal være belyst, så plusserne og minusserne i regnskabet kan gøres op.

"Det er en god ide at lave et budget med hovedtallene og tænke dem igennem på forhånd. Præsentationen er ligegyldig - det er kun et spørgsmål om, hvad pengene bliver brugt til," siger Henning Bonde, ansvarlig for privatrådgivnig i Nordea.

Under hvert punkt er det vigtigt at tage alt med og ikke skjule for eksempel klatgæld til for eksempel finansieringen af en fladskærm. Den kan i øvrigt med fordel inddrages i et nyt lån - oftest til en lavere rente end i finansieringsselskabet.

Læs også: Bankkunder får kniven efter jul

Alternativt kan du forsøge at udrydde små gældsposter inden mødet med banken, så den samlede situation bliver mere gennemskuelig for banken, som dermed måske også bliver mere tilbøjelig til at bevilge den ønskede kredit.

Men især Nordea tror ikke på, at en familie kan ændre sit forbrugsmønster og frigøre et større rådighedsbeløb i længere tid.

"Der kan selvfølgelig være tale om engangsudgifter i et år, der ikke kommer igen. Men ellers tror vi erfaringsmæssigt ikke på, at en familie kan skære sit forbrug væsentligt ned," siger Henning Bonde.

Læs også: Din lvsstil afgør dine lånemuligheder

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen