Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Banktest: Store besparelser ved skift eller forhandling

246478192.jpg
Modelfoto. Foto:

Både for familier med lav indkomst i lejebolig og for familier med stort engagement i banken er der penge at spare ved at skifte bank.

Det kan betale sig at skifte bank, men alt for få gør det.

Så kort er konklusionen i seneste udgave af Forbrugerrådet Tænks magasin Penge, hvor 25 banker sammenlignes på vegne af tre model-familier.

Modelfamilien med den laveste indkomst, som bor til leje og har billån og forbrugslån, kan til trods for det beskedne engagement i banken potentielt gå fra årlige omkostninger på cirka 8000 kroner til godt 3000 kroner. Det fortæller testansvarlig Ilyas Dogru.

228890224.jpg

»Det gælder alle forbrugere, at man kan spare penge ved at forhandle eller skifte bank, ikke kun dem med de store engagementer,« siger han.

Alligevel er det model-familien med det største engagement, altså en familie med en god stabil indkomst, som har både bolig- og realkreditlån, der kan hente mest. 25.000 kroner om året kan spares, hvis de går fra testens dyreste bank til den billigste.

Det skyldes ifølge uvildig økonom og indehaver af Arvad Finanshus Susanne Arvad, at markedsrenten på boliglån ligger omkring 4,25 procent. Men hvis familien ikke er ordentligt klædt på til forhandlingerne, når de optager lån, så betaler langt de fleste en højere rente, og den kan man forhandle ned ved et bankskift.

1

»I øjeblikket fjerner bankerne stort set alle omkostninger på etableringen af dit lån hos dem, hvis de kan stjæle dit engagement fra konkurrenten. Det er en skrøne, at det er dyrt og bøvlet at skifte bank. De gode kunder betaler man for at få i dag,« fortæller Susanne Arvad.

Ifølge hende er de bedste kunder, dem der har en stabil økonomi med et højt engagement i banken. De har altså lånt mange penge, men har samtidig en indtægt, hvor banken ikke skal frygte, om de kan overholde forpligtigelserne.

»Men mange har svært ved at definere, om de er en god bankkunde, og det betyder ofte, at de ikke undersøger markedet,« vurderer Susanne Arvad.

»Første skridt er at finde ud af, hvilken slags kunde du er. Når vi laver test med tre model-familier, så ligger din sandhed nok et sted derimellem,« siger Ilyas Dogru.

DOUNIAMAG-GERMANY-ECONOMY-PROPERTY-INTERNET-TOURISM

Forbrugerrådet Tænk Penges test bygger på tal fra sammenligningsportalen pengepriser.dk, og her kan man også selv hente oplysninger. Har du styr på din families engagement, kan du se, hvad andre banker tilbyder af priser på lignende ydelser - og hvad den bedste rente på lån, der ligner dit, er.

»Det er ikke til at vide, hvem der kan få bankens bedste renter på lån og hvorfor, men man kan sætte testens laveste procentsats som et mål og indlede en forhandling med de banker, hvis tilbud passer dig bedst,« forklarer Ilyas Dogru.

Han vurderer, at der skal indhentes tilbud fra mindst tre forskellige pengeinstitutter, så sammenligningsgrundlaget er bedst forud for et skift eller en forhandling med din nuværende bank.

14BUSbrian1-140309.jpg

Men Susanne Arvad råder samtidig til, at man ikke bare blindt kopierer sit engagement én til én over i en ny bank.

»Måske er det produkt, du har nu, ikke det rigtige for dig, men bare det bedste din bank kunne tilbyde dig. Så hvis du kun går efter prisen, kan du overse muligheden for at tilpasse dit bankengagement på en måde, der passer dig bedre,« siger hun.

Det er ikke alle forundt at gennemskue økonomien på den måde, men de fleste kan starte med at tjekke, hvad de egentlig betaler for de forskellige ydelser i banken. Det her de færreste styr på. Men hvis der er omkostninger forbundet ved både at have et lille forbrugslån og en kassekredit, er der måske i højere grad ræson i at slå de to sammen end at finde en billigere pris på begge.

1

Så når du henvender dig til en ny bank, så hold dine renter og bankudgifter tæt til kroppen. Fortæl dem i stedet, hvad du har af penge og behov, og bed om et tilbud til at gøre det bedre eller billigere.

Ilyas Dogru råder også til, at man forhandler. Altid. Selv hvis din bankaftale er tilbudt gennem en fagforening eller på anden vis er udlagt som fordelagtig, skal det første tilbud altid ses som et udspil til en forhandling.

/ritzau/FOKUS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen