Berlingske Business

Bankkunder skal have bedre vilkår

bankkunder2_HBagger_artikel.jpg
Forbrugerrådet peger på, at en af årsagerne til kreditkrisen er, at man i USA lokkede helt almindelige mennesker til at benytte uigennemskuelige lån. Foto:

Udgangen på den aktuelle bankkrise bør være, at forbrugerne får bedre vilkår, beskyttes bedre mod farlige investeringsprodukter og får flere oplysninger om, hvor meget bankerne tjener på at sælge deres mange forskellige ydelser, vurderer Forbrugerrådet.

Det skal fremover gøres nemmere, mere sikkert og mere overskueligt at være kunde i en bank. De mange erklæringer og gode intensioner om øget gennemskuelighed fra første bankpakke, bør snarest muligt følges op af flere konkrete initiativer, som styrker forbrugernes rolle over for bankerne. Det er vigtigere end at gå videre med nye bankpakker.

Det fastslår økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, netop som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) torsdag vil mødes med en række andre politiske partier for at tage fat på de følsomme forhandlinger om endnu en bankpakke, der skal tilføre bankerne ny ansvarlig kapital og redde flere pengeinstitutter ud af et økonomisk hængedynd, som truer dem på livet.

Men før dette gøres, burde der gøres meget mere for at følge op på flotte formuleringer og gode hensigtserklæringer fra første bankpakke, der lover forbrugerne bedre vilkår på en række områder.

Carsten Holdum peger eksempelvis på, at hele den aktuelle finanskrise hænger sammen med, at man i USA begyndte at sælge helt uigennemskuelige låneprodukter til almindelige mennesker, og det derfor er mindre godt at der herhjemme fortsat er mulighed for at tilbyde små private sparer komplicerede såkaldte »strukturerede obligationer,« som kun ganske få forstår til bunds og som er sovset ind i et mylder af omkostninger.

»Det bør også defineres, hvad der forstås ved høj og lav risiko, når kunderne får tilbudt spareprodukter. Der er kæmpe forskel på, hvordan man definerer »lav,« »middel« og »høj« risiko i de enkelte banker. Vi må have et fælles sprog på dette område og mere ens rammer, så lav risiko er det samme alle steder,« siger Carsten Holdum.

Læs også: Danskere i kø efter økonomisk rådgivning

Carsten Holdum peger også på, at mange de senere år er kommet galt af sted, fordi de har ligget under for et betydeligt salgspres fra bankerne, som har fået mange til at købe bankaktier eller optage lån i deres bolig og investere pengene i aktier, der siden har givet tab.

Andre er blevet lokket til at købe virksomhedsobligationer, fordi de troede, at obligationer var mere sikre end aktier, selv om det slet ikke er tilfældet med den type obligationer, som virksomheder udsteder.

»Den almindelige forbruger er på herrens mark, når det kommer til mange af de finansielle produkter. De har lært, at obligationer er noget sikkert, og så kommer der nogle såkaldte virksomhedsobligationer eller lignende med et lille ekstra afkast. Det har mange så sat penge i, uden at de har forstået og kendt risikoen.«

Forbrugerrådet mener også, at det bør pålægges bankerne, at de lægger alle former for omkostninger og provisioner på spareprodukter åbent frem på bordet.

»Når folk får rådgivning om investering og opsparing, er det uhyre sjældent, at nogen spørger hvad den slags koster. Det burde derfor pålægges bankerne, at oplyse, hvor meget de tjener på de produkter, de sælger. Folk er nødt til at forstå, at de ikke har nogen venner i banken. Man kan ikke deponere sin tillid i en bank eller i et pensionsselskab, som lever af at sælge finansielle ydelser. Det overser alt for mange,« lyder det fra forbrugerrådets økonom.

Når det kommer til den nye bankpakke, har Forbrugerrådet ikke nogen konkret holdning til, om man skal redde alle banker eller kun de sunde.

»Det vigtige for os er bare, at konkurrencen fungerer. Den er ikke særlig skarp i dag. Det er således meget svært at forstå og få overblik over, hvor man får de bedste og billigste bankprodukter. Så det er ikke afgørende for os, om der er 150 eller 20 banker i Danmark, bare konkurrencen virker. Denne øgede konkurrence kunne måske godt opstå, hvis vi fik færre, men mere ens banker i Danmark, og nogle af de små gik sammen, så de blev en mere ligeværdig modpart til de store banker,« siger Carsten Holdum.

Læs også: Bliv klar til stævnemøde med banken

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen