Berlingske Business

Bankformand i strid modvind

15BUSclaus_e_ petersen.jpg
Claus E. Petersen er både direktør for den Jyske Sparekasse og formand for Lokale Pengeinstitutter. Foto: Lokale Pengeinstitutter

Det ramte lige i plet, da Berlingske Business tidligere i år beskrev Claus E. Petersens dobbeltrolle som kritiker af Finanstilsynet som bankformand og som direktør for den stadig mere udfordrede Den Jyske Sparekasse.

For som formand for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter er en af hans primære opgaver at forsøge at få Finanstilsynet til at lempe det tunge pres på de mindre banker og sparekasser.

Men da han i maj repræsenterede de små banker til det, der er blevet kaldt bykongernes afdansningsbal, Lokale Pengeinstitutters årsmøde, havde han nok en viden om, at der ville blive taget overordentlig hårdt fat i forbindelse med Finanstilsynets besøg i banken.

Hvor slemt blev offentliggjort af Finanstilsynet i går. Dommen var, at en lang række meget alvorlige påbud bl.a. i forhold til kreditstyringen og nye nedskrivninger for knap 300 mio. kr. belaster Den Jyske Sparekasse ganske meget. I forvejen har man rundt om i banksektoren talt om, at netop Claus E. Petersen har været meget ivrig efter at opsluge mindre og pressede pengeinstitutter. Den slags har det med at hævne sig. Det har vi set i statsbanken Vestjysk Bank og i de nu hedengangne Max Bank og Sparekassen Lolland.

Ofte viser det sig nemlig, at den slags fusioner giver dybe sår i den bank, der skal videreføre forretningen. Der gemmer sig med andre ord grimme sager i skabene i de overtagne banker. Og hvem holder en ekspansionsivrig direktør som Claus E. Petersen i ørerne? Det gør sparekassens bestyrelse.

Derfor bliver netop hans kritik af Finanstilsynets krav om folk med erfaring fra den finansielle sektor i bestyrelserne da også noget mere hul. For i hans eget tilfælde kunne bestyrelsen måske nok have været lidt mere kritisk i forhold til opkøbene, tyder det på.

Selv mener Claus E. Petersen ikke, at der er tale om en dobbeltrolle, som ikke kan håndteres, og vi har da heller ikke hørt Finanstilsynet brokke sig. Dog er det blevet bemærket, at netop Lokale Pengeinstitutters formand har været vældig stille på det sidste. Det er vel ikke i lokalbankernes interesse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen